Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Rektors tale ved årsfesten 2017

Årsfest 2017 — Grundlag for rektor Henrik C. Wegeners tale ved årsfesten på Københavns Universitet, den 17. november 2017.

(Det talte ord gælder)             

Deres Majestæt, Minister, bestyrelse, studerende, kolleger, mine damer og herrer

Albert Einstein har angiveligt engang sagt:

”Zwei Dinge sind unendlich,

das Universum und die menschliche Dummheit,

aber bei dem Universum bin ich mir noch nicht ganz sicher.”

”To ting er uendelige – universet og den menneskelige dumhed.

Men – med hensyn til universet er jeg dog ikke helt sikker”.

Det ville nok være dumdristigt at indlede min første årsfeststale med at korrigere selveste Einstein.

Så lad mig i stedet supplere ham.

Der er mindst én ting mere, der er uendelig.

Vi har brug for den grænseløse videnskab til at vise nye veje, og vi har brug for grænseløs visdom til at vælge de rette veje.

Det er den menneskelige nysgerrighed og evne til at blive klogere.

Egentlig er der ikke noget nyt i den uendelige historie om viden.

Det nye er, at vi lever i en tid, som – mere end nogensinde – kalder på universitetets grænseløse viden.

Det er ny tidsalder, som (nogle) geologer har døbt Antropocæn

og som mennesket har den tvivlsomme ære at lægge navn til,

fordi vi for første gang er i stand til, at omforme vores lille planet Jorden.

Jeg ved ikke om der er en geolog til stede.

Men i sig selv er det ret grænseoverskridende for geologer at tale om noget nyt – med mindre der er mange nuller bagved som sikkerhedsmargin.

Tag bare KU-professor Minik Rosing, der efter fundet af en sten i Grønland

rykkede datoen for livets begyndelse på Jorden med flere hundrede millioner år.

Her i Menneskets Tidsalder ser jeg for mig et gigantisk ler-værksted, hvor Homo Sapiens former en klump Jord mellem sine hænder.

Og hvor resultatet – geologisk set – desværre ikke altid er mere vellykket end de askebægre af ler, som mine børn kreerede i skolens formningslokale.

Men intentionen i vores formningslokale – laboratoriet – er sjældent Einsteins uendelige dumhed – slet ikke til at begynde med. Tværtimod.

Som mikrobiolog ved jeg, hvilken makro-effekt Penicillin har haft på den globale dødelighed.

Men det er uklogt at ignorere antibiotika-resistens.

Og moderne landbrugsproduktion har mættet mange maver – frem for alt de fattigste.

Men det er ikke videre begavet at ignorere en landbrugsjord, der er for mæt og en produktion, der er for tæt.

Vi har brug for den grænseløse videnskab til at vise nye veje, og vi har brug for grænseløs visdom til at vælge de rette veje.

Derfor er vi kommet til det rette sted.

Vi befinder os på et universitet, som immervæk har bedrevet banebrydende forskning i mere end 500 år før, der var nogen, der fandt på ordet ”disruption”.

I år markerer KU for eksempel 500 året for den nok så disruptive reformation.

Vi befinder os på et universitet, som immervæk har bedrevet banebrydende forskning i mere end 500 år før, der var nogen, der fandt på ordet ”disruption”.
Henrik C. Wegener

Universitetet har brug for mindst tre ting for at skabe den ypperste grænseløse viden i samfundets tjeneste.

For det første skal man tage det grænseløse ret bogstaveligt.

Universitetet er internationalt – dybt inde i sin inderste sjæl.

Derfor er det den omvendte verden, hvis mange debatter i Folketinget handler om at gøre Danmark mindre – ikke større.

Flere tusind internationale studerende  omdøber hvert år the University of Copenhagen til the Diversity of Copenhagen.

Det er bekymrende for det grænseløse universitet, når internationale topforskere bliver budt velkommen til Danmark med store bøder efter små fejl i papirgangen til udlændingemyndighederne

Og det er træls, hvis det er umuligt at udbyde relevante uddannelser på engelsk.

Husk på:

Det var Ørsted – og han følger med deroppe fra – der opdagede elektromagnetismen i et parløb med en tysk forsker og søgte anerkendelse for sin forskning på Académie Française i Paris.

Tycho Brahe var stjerneforsker i København, Leipzig og Prag.

Og Brandes tog til Berlin og var næsten mere kontinental end københavner.

Og i dag er mere end hver tredje forsker på KU fra udlandet.

Mens flere tusind internationale studerende hvert år omdøber the University of Copenhagen til the Diversity of Copenhagen.

KU er en del af en global organisme, som består af 10 mio. forskere, og endnu flere studerende.

Men kun ca. 1 promille af dem arbejder i Danmark.

Men kunne vi så ikke spare penge på dansk forskning og downloade alverdens forskning – som en slags piratviden?

Sådan fungerer det desværre ikke.

Forskning er en global holdsport.

Prisen for en plads på holdet er, at man selv bidrager med forskning og samarbejder med forskere i udlandet.

Og adgangskortet til den globale akademiske republik er ikke et rødbedefarvet pas – men grænseløs viden.

Derfor skal Danmark satse på universiteter, der giver indrejsetilladelse til verdenseliten.

Men uanset politikernes gode hensigter skal der også være frie midler, hvor forskernes idéer er det drivende.

For det andet har det grænseløse universitet brug for frihed til at forske.

Det er helt fint at prioritere nogle af pengene til områder, man gætter på bliver vigtige for samfundet – klima, fødevarer, sundhed, energi osv.

Og på finansloven har de folkevalgte fundet lidt flere penge til forskning – også fordi de klogeligt holder fast i målsætningen om, at Danmark skal bruge 1 procent af BNP til forskning.

Men uanset politikernes gode hensigter skal der også være frie midler, hvor forskernes idéer er det drivende.

Ofte er det sådan, forskerne opdager noget, de ikke havde regnet med.

Tag for eksempel KU’s professor Ali Salanti, der var i gang med at forske i en vaccine mod malaria hos gravide.

Men sammen med kræftforskere fra University of British Columbia i Canada fandt han ud af, at et protein i malariaparasitten også kan binde sig til kræftceller og bruges som ”transportmiddel” til at få gift ind i kræftcellerne, så de bliver slået ihjel.

Louis Pasteur sagde: “… le hasard ne favorise que les esprits préparés.”

“ … tilfældet favoriserer det velforberedte øje”

Ofte afhænger de store gennembrud af, at forskerne har frihed til at forfølge de overraskende observationer – og også til at arbejde på tværs af discipliner.

Og derfor skal pengekasserne ikke være for firkantede og for afgrænsede.

Tycho Brahe var stjerneforsker i København, Leipzig og Prag. Og Brandes tog til Berlin og var næsten mere kontinental end københavner. Og i dag er mere end hver tredje forsker på KU fra udlandet.
Henrik C. Wegener

Endelig er det grænseoverskridende universitet tændt af den spænding som skabes i vekselvirkningen mellem to poler: Forskning og uddannelse.

En simpel videnoverførsel fra A til B slår ingen gnister.

En universitetsuddannelse handler ikke kun om at mestre information, men om at udfordre informationen.

Denne magiske trylleformular kræver, at forskerne hele tiden skubber grænsen for den viden, de underviser i.

Til gengæld lærer de studerende at lære at lære – og dermed evnen til at åbne enhver ny pakke af viden, de præsenteres for.

Den evne er en gave til fremtidens unge, som skal have et job, der endnu ikke findes.

At kunne multitaske i en ukendt fremtid er en egenskab uden sidste salgsdato.

Derfor skal vi også være glade for generalistelementerne i vores mange uddannelser bl.a. i humaniora og samfundsvidenskab.

De giver et bredt fundament, man altid kan bygge nye etager på.

Samtidig skal KU stadig rumme høj specialisering i de små sprog- og kulturfag, der har stor betydning for Danmark. Det er vigtigt at uddannelserne er af højeste kvalitet.

Derfor bør politikerne sikre en fortsættelse af det såkaldte tørre taxameter-løft.

En universitetsuddannelse handler ikke kun om at mestre information, men om at udfordre informationen.

Det er svært at navigere i den grænseløse verden, hvis vores studerende pludselig kun behersker ét fremmedsprog, nemlig engelsk.

Derfor bør regeringens nationale sprogstrategi nå til den konklusion, at et lille land som Danmark skal værne om de sproglige værdier – både forstået som kultur, lingvistik og som global handelskapital. Lige nu, er flere sprogfag udfordret på deres eksistens

Indrømmet – jeg lyder måske som en grænseløs internationaliserings-optimist.

Er der slet ingen grænser for universitetet?

Jo, det er der.

Københavns Universitetet er og bliver – en national samfundsbærende og kulturbærende institution.

KU er ikke et fritsvævende amfibium, der i princippet kunne ligge hvor som helst.

KU er mere globalt orienteret end nogensinde og samtidig dybt forankret i den historie og de værdier, som det danske samfund bygger på.

De nationale rødder, som vi selv har været med til at skabe, er KU’s faste ståsted, som gør, at vi kan være åbne for verdens vinde – uden at blive blæst omkuld.

Det ligger også i sproget.

Når man begynder som ny studerende bliver man ”immatrikuleret”– det betyder, at man bliver optaget på KU’s matrikel.

For et par måneder siden bød jeg de nye studerende velkommen på KU – som nye akademiske borgere.

De tilhører en generation, der har hele verden i deres bukselomme – på deres smartphone.

Men forudsætningen for at forstå verden, er at forstå, hvor man kommer fra – hvad enten tidsregningen er astronomisk, geologisk, mytologisk eller kristen.

Og derfor gælder det for alle studerende – og ikke kun på psykologi – at finde sig selv, i relation til verden.

De tilhører en generation, der har hele verden i deres bukselomme – på deres smartphone.

Den britiske premierminister Theresa May sagde fornyligt:

”If you believe you are a citizen of the world, you are a citizen of nowhere”.

Men jeg tror ikke, at verdensborgeren befinder sig i et ingenmandsland.

Man kan både kan være statsborger og verdensborger.

Ja, faktisk opfatter jeg det som en akademisk borgerpligt at være begge dele.

Lad mig slutte min første tale med én af Einsteins kolleger, nemlig Niels Bohr.

I begyndelsen af det 20 århundrede kom Einstein til København for at besøge Bohr – sammen med alverdens andre store fysikere.

Det var før krigen – før Einstein flygtede til Princeton og før Bohr tog til Sverige.

Dengang som nu var København et internationalt centrum for den grænseløse videnskab.

Nogle år senere, i 1940, var Niels Bohr med til at stifte Det Danske Selskab, der i dag lever videre som Det Danske Kulturinstitut.

Dengang skrev Bohr i indledningen til Det Danske Selskabs store værk om Danmarks kultur:

“Det, der vel mest af alt præger dansk kultur, turde jo netop være en umiddelbar forening af åbenhed for den (…) læring, der bringes til os udefra

.. og fastholden ved det af vore minder og skæbne betingede livssyn”

Og det skrev han i 1940! – trods nazismen, som han få år senere måtte flygte fra.

Selv med den kontante trussel rettet mod Danmark insisterede Bohr på åbenheden som et helt grundlæggende element i dansk kultur.

Sådan var det dengang; sådan bør det i høj grad også være i 2017.

Tak for opmærksomheden.

Annonce

Seneste