Renovering af Arktisk Station giver plads til flere forskere

Arktisk Station på øen Disko i Vestgrønland har Københavns Universitets nordligste kontor og kan i sig selv være et eventyr at besøge.

Når man kigger op fra sin forskning i laboratoriet, kan man være heldig at se pukkelhvaler svømme forbi i horisonten.

Men lige så perfekte omgivelserne er udenfor, lige så nedslidte var de blevet indenfor efter 116 års brug af Arktisk Station. Derfor har en gennemgribende renovering i årevis ligget øverst på ønskelisten for stationens brugere, og den blev endelig afsluttet i sommeren 2022.

Før da var stationens indretning mildest talt utidssvarende. Der var brun hessian på væggene, møblerne var gamle, og mange af sovestederne var indrettet som båse, der kun var adskilt fra en midtergang med en dobbelt mini-svingdør som i en westernsaloon. Man kunne nemt kigge over dem og ned i et lille rum bagved, hvor der var plads til to små køjepladser. Privatliv var det ikke til at få øje på.

Men der har ændret sig nu.

»Der er sket kæmpeforbedringer på Arktisk Station, og stationen fremstår i dag som en moderne feltstation,« siger professor Per Juel Hansen, der inden renoveringen har anvendt Arktisk Station og dens tilstødende laboratoriefaciliteter mange gange i forbindelse med sin forskning i Arktis.

Per Juel Hansen arbejder ved Marinbiologisk Sektion, Biologisk Institut på Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og leder også den marine monitorering på Arktisk Station.

Når det blev så påtrængende med en renovering, skyldtes det ifølge ham i høj grad den øgede interesse i arktiske forhold fra forskere, der kommer fra hele verden.

Den udvikling skyldes især, at de globale klimaændringer er blevet så meget mere tydelige i løbet af de seneste 20 år, fordi Arktis rammes hårdere end resten af verden. Derfor er forskernes interesse for at bo og arbejde på stationen vokset markant. De ønsker at overvåge udviklingen og forske i den.

Stationen kan også blive åbnet om vinteren

Kirsten Seestern Christoffersen er medlem af bestyrelsen for Arktisk Station, professor i ferskvandsbiologi på Det Naturvidenskabelige Fakultet og arktisk forsker.

Hun har brugt stationen i årtier som udgangspunkt for sin forskning og til undervisning af studerende ved Københavns Universitet, og hun peger på flere forhold, der var problematiske før. Der var køkkenet, laboratoriet, Arktisk Stations alt for lave sengekapacitet i forhold til forskernes behov og desuden en ting, som åbenbart fyldte ret meget for mange brugere:

»En del besøgende var efterhånden ikke særlig glade for at skulle besørge i en pose, hver gang de skulle på toilettet, så særlig fremskridtet med at få træk og slip på toiletterne har fået meget ros,« fortæller Kirsten Seestern Christoffersen.

Ifølge Kirsten Seestern Christoffersen er en af de virkelig gode ting ved renoveringen, at antallet af sengepladser er øget fra 26 til 39. Det giver plads til flere forskere, der kan arbejde fra Arktisk Station året rundt, og det har været et stort ønske.

Det er nemlig ikke kun klimaet, der bliver varmere i Arktis og derfor et hottere forskningsemne. Forskernes udfordring er også, at de er begyndt at forstå, at der sker en masse i Arktis om vinteren. Tidligere antog forskerne, at Arktis om vinteren var så nedfrosset, at der ikke var nogen vækstprocesser under isen, men det har vist sig at være helt forkert.

»Også derfor er der kommet så meget mere interesse for at arbejde på stationen både sommer og vinter. Samtidig har det virket som et stærkt argument for vores behov for at modtage 12 millioner kroner af Københavns Universitet til både at udvide og renovere stationen,« siger Kirsten Seestern Christoffersen.

Gæsterne kommer især – ud over fra Københavns Universitet og andre danske universiteter – også fra Skandinavien, hele Europa og endog fra Østen samt fra canadiske og amerikanske universiteter.

»Fremover bliver det sikkert sådan, at vi vil have vores kolleger og studerende til at bemande Arktisk Station fra januar til december, i stedet for som hidtil kun om sommeren,« siger hun, og at aktivitetsniveauet vil stige.

Også forbedringer for kursister og studerende

Lektor Niels Daugbjerg arbejder med mikrobiologi ved Marinbiologisk Sektion, Biologisk Institut. Også han har besøgt Arktisk Station regelmæssigt siden 2002, og han roser de forbedrede forhold for de studerende.

Niels Daugbjerg havde 12 af sine studerende med på Arktisk Station på Diskoøen i sommeren 2022, og de oplevede alle fordelene efter den store opgradering af Arktisk Station:

»Vi blev kun mindet om, at vi ikke arbejder i laboratoriet i København, når vi en gang imellem kiggede ud ad vinduet og så den smukke Disko Bugt med de mange isbjerge,« siger Niels Daugbjerg.

Ifølge Kirsten Seestern Christoffersen var de utidssvarende forhold for kursisterne også en væsentlig anledning til at få lavet en gennemgribende renovering.

»Det er meget vigtigt for os, at undervisningen på Arktisk Station har gode vilkår, så vi kan lave kurser både for bachelor- og kandidatstuderende. Vi kan se, at universiteter fra andre lande meget gerne vil lave kurser for deres studerende hos os, og på den måde kan vi uddanne den næste generation af forskere,« siger hun.

Det er nemlig kun i Arktis, at de studerende kan lære at lave feltarbejde under realistiske forhold:

»De unge forskere har behov for at lære at forske i Arktis for at se, hvordan tingene fungerer i praksis med de udfordringer, det giver. Jeg skal derop til sommer med 14 af mine studerende, og selv om de er fyr og flamme lige nu, og mange af dem helt sikkert vil komme til at elske det og drømme om en karriere som arktisk forsker, vil der sandsynligvis også være nogle, der synes, at den vej er for usikker at gå. Eller også vil de synes, at klimaet er for barskt for dem,« siger Kirsten Seestern Christoffersen.

Mest mulig kontakt med grønlænderne

Og så er der en sidste fordel ved renoveringen, som Kirsten Seestern Christoffersen kan pege på:

»Vi vil meget gerne være i kontakt med den lokale befolkning i Grønland. Vi ønsker dialog, så vi sikrer, at de ting, vi laver, kan bidrage med noget til det grønlandske samfund og deres egne forskningsinstitutioner. Derudover håber vi, at vi kan invitere grønlandske studerende med på vores kurser og på den måde etablere et samarbejde med dem,« siger hun.

I forvejen er Arktisk Station en del af flere forskellige monitoreringsprojekter, som Danmark og Grønland laver i fællesskab for at undersøge klimaforandringerne.