Retorik-studerende: Giv os stemmen tilbage

Alt er ude af sync i lokale 4A.0.56 på KUA3.

En gruppe studerende hvisler slangelyde i det ene hjørne af rummet. Bag dem svinger en anden gruppe armene rundt i kringlede gymnastikøvelser. Og ved vinduet har en håndfuld studerende lagt sig ned, så lange de er.

Hvis man tænker, at det er anarki og kaos, tager man fejl. De studerende – både dem, der springer rundt og dem, der ligger ned – er i gang med at løse den samme opgave, minutiøst og systematisk: De skal hjælpe dagens fire frivillige med at forfine brugen af deres stemmer.

Det kan se komisk ud, men der er langt mellem latteren under gruppeøvelserne. Minerne er alvorlige, og ethvert krumspring og enhver frase bliver fulgt op af forslag og kritik, gerne fra flere i gruppen.

»Jeg tænker faktisk, at du godt må overdrive lidt mere,« siger en kvindelig studerende til oplæseren, der efter et indledende interview og en række øvelser nu læser en prædiken højt, igen og igen. Hun nikker, rømmer sig og giver teksten endnu et skud.

I midten af det hele trasker Thore Keitum Fisker og Marie Vinther Clausen fra gruppe til gruppe og bryder ind med forslag og feedback i ny og næ.

Det er dem, der er årsagen til virvaret. De startede begge på faget Retorik med drømmen om at blive stemmetrænere, men i løbet af deres studier har de set, hvordan den mundtlige del af uddannelsen langsomt er blevet tvunget ud i periferien.

Først forsvandt den såkaldte stemmebrugsprofil, en kandidatretning for studerende, der ønskede at specialisere sig i den mundtlige del af retorikken. Omstændighederne var tragiske: Underviseren, der stod for faget, afgik ved døden, og det samme gjorde profilen. Og sådan har det været lige siden.

Senest har den nye studieordning ifølge Clausen og Fisker yderligere negligeret det talte ord.

»Idealet på studiet er egentlig, at det mundtlige og skriftlige skal fylde lige meget, fordi det er lige vigtigt,« siger Marie Vinther Clausen.

»Men sådan er det ikke. Vi føler simpelthen, at mundtlig formidling, i særdeleshed stemmebrug, bliver nedprioriteret konstant, og det giver ingen mening, for det er ekstremt vigtigt, og der er en masse studerende, der interesserer sig for det.«

En bunke Dumbledore-fans?

25 af dem er mødt frem i dag. Sent på eftermiddagen i deres fritid.

Det er anden gang nogensinde, at Marie Vinther Clausen og Thore Keitum Fisker inviterer inden for i Fafners Armé, der nok er et uofficielt fag i stemmetræning, men mere lyder som navnet på en modstandshær.

De er opkaldt efter forfatteren J.K. Rowlings ‘Dumbledores Armé’, gruppen af unge troldmænd, der modtager undervisning fra Harry Potter i faget Forsvar mod Mørkets Kræfter, efter at en ny, strid rektor har erstattet de praktiske øvelser med tør udenadslære.

Her er KUA bare skiftet ud med Hogwarts, og besværgelserne erstattet med det mere almindeligt udtalte ord.

»Er vi så bare en bunke Dumbledore-fans?« spørger Thore Keitum Fisker, da han byder de fremmødte velkommen. »Ja, det er vi også.«

»Men vi er her, fordi det mundtlige aspekt bliver nedprioriteret på Retorik-studiet. Det handler om to ting: Det ene er, at hvis ikke vi får undervisning, så gør vi det bare selv. Det andet er, at vi arbejder på at få fagene tilbage.«

Shake it

I dagens anledning har arméen inviteret Thea Sejr, en stemmetræner, der i sin tid blev udklækket fra den hedengangne stemmebrugsprofil, hvor hun efterfølgende var tilknyttet som ekstern lektor.

Jeg kan sagtens høre, hvad der sker i en stemme, men det med at finde lige den øvelse, der kan hjælpe, føler jeg mig ikke sikker i.

Marie Vinther Clausen, studerende, Retorik

Hun har medbragt en af sine klienter – altså en af de personer, hun stemmetræner til daglig – og sammen viser de, at de spraglede øvelser har en klar systematik.

Thea Sejr begynder med at udfritte sin klient, en kvinde med lederansvar i en virksomhed, om hendes stemme: Hvordan vil du karakterisere din stemme? Hvilke problemer har du? Hvad vil du gerne forbedre? Og så videre.

Hun stiller diagnosen – og går så i gang med at lave de øvelser, der kan hjælpe:

Hun tager skoene af og begynder at ryste arme og ben sammen med klienten. To ord pryder hendes t-shirt: »Shake it!«

Så beder hun sin klient om at lave en serie af stemmeøvelser. Først skal hun brumme med læberne, mens hun i en buet bevægelse fører armen fra over hovedet og ned til livet. Bagefter gentager hun bevægelsen, blot med en hvislende z-lyd, lidt som en slange.

Hver gang udfører Thea Sejr selv øvelsen, før hun giver stafetten videre. De studerende, der kigger på, deltager også: »Zzzzzz« og »brrrrrrr,« lyder det spredt i lokalet.

»Nogle af de her øvelser kan godt være grænseoverskridende, så det er vigtigt, at man som stemmetræner viser, at man ikke er bange for at gøre sig selv til grin. Vi er her altid for klientens skyld,« siger Thea Sejr, henvendt til tilhørerne i lokalet.

Nu er hun nået til selve oplæsningen. Klienten vælger først at læse op fra en prædiken og dernæst en novelle, hun selv har taget med. Thea Sejr lytter koncentreret, så retter hun et par detaljer, klienten læser igen, og så retter hun igen.

»Du har en tendens til at ende dine sætninger på samme måde. Det bliver lidt monotont,« siger hun på et tidspunkt.

»Ja, det bliver lidt kedeligt,« indrømmer klienten.

»Prøv at løfte tonen i stedet for.«

Det gør hun så. Og efter et par oplæsninger mere er de begge tilfredse.

Jeopardy med stemmebrugere

Imens har de studerende set, hvordan Thea Sejr har arbejdet med klientens stemme, trin for trin. Problemet er bare, at de ikke kan kopiere hendes metoder. Jo, de kan starte med at interviewe deres klienter og finde ud af, hvilke stemmekvaler de har: Smasker personen? Er der hæshed? Er problemet haltende selvtillid?

Men en ting er at finde ud af, hvad der er galt med klientens stemme, noget andet er at udskrive den rette retoriske medicin.

Er vi så bare en bunke Dumbledore-fans? Ja, det er vi også.

Thore Keitum Fisker, studerende, Retorik

»Det kræver undervisning,« siger Marie Vinther Clausen. »Jeg kan sagtens høre, hvad der sker i en stemme, men det med at finde lige den øvelse, der kan hjælpe, føler jeg mig ikke sikker i. Den evne har jeg ikke, fordi jeg ikke har fået undervisning nok i det.«

»Det kan jo godt komme med erfaringen, men det bliver bare bedre og mere professionelt af, at man får undervisning i det,« tilføjer Thore Keitum Fisker, der selv arbejder som stemmetræner ved siden af sine studier.

Man behøver bare at observere Thea Sejrs undervisning eller at kigge rundt i lokalet under gruppeøvelserne for at erfare, at der er myriader af greb inden for stemmetræningen. Man kan massere kæben, lave brumme- og summelyde, bruge armene på en bestemt måde, styre vejrtrækningen, øge eller sænke volumen …

Thore Keitum Fisker fortæller, at han engang fik en klient til at holde et lille oplæg, mens et musikanlæg bragede ved siden af hendes hoved. Grunden? Personen havde tendens til at blive hæs efter koncerter og fester.

Opskriften er ikke skrevet i cement. Og hvis det udelukkende er erfaring, der skal gøre de studerende til effektive stemmetrænere, frygter de, at de fejl, de kommer til at lære af, rammer de mennesker, de underviser.

»Det er vigtigt, at de studerende, vi sender ud i verden, er ordentligt rustede og ikke skal prøve sig frem og spille Jeopardy med professionelle stemmebrugeres stemmer, indtil de har fået nok erfaring. Hvad så med dem, de møder de første år? Er de så bare fucked, fordi de var forsøgskaniner for uuddannede?« siger Thea Sejr.

Fra antikken til Youtube

Ord bærer ikke en fastlåst mening, de formes også af fremførslen af dem. Derfor mener Thea Sejr, at stemmebrug er alvor, ikke kun for professionelle formidlere – nyhedsværter, skuespillere og politikere – men også i landets virksomheder.

»Det er vildt dyrt at lave mundtlig kommunikation, for ofte skal både ledelsen og alle medarbejdere være til stede. Hvis talen ikke sidder lige i skabet, har du spildt 70 menneskers tid i et kvarter. Prøv at tænk, hvor mange arbejdstimer det er,« siger hun.

De studerende i Fafners Armé mener, at den mundtlige retorik både er historisk vigtig og højaktuel.

Stemmen var allerede i fokus, da retorikfaget blev undfanget i antikken, hvor de klassiske retorikere formidlede budskaber foran et publikum og fremsagde gode argumenter i politiske forsamlinger – live og ansigt til ansigt.

I år 2019 er det talte ord stadig relevant, siger de studerende. Faktisk siger de, at der i stigende grad er brug for stemmetræning, i takt med at nye formater som podcasts og Youtube-videoer er væltet frem.

Det er vigtigt, at de studerende, vi sender ud i verden, er ordentligt rustede og ikke skal prøve sig frem og spille Jeopardy med professionelle stemmebrugeres stemmer

Thea Sejr, stemmetræner

Ansætter ikke efter bestemte profiler

Ifølge Maja Horst, institutleder for Medier, Erkendelse og Formidling (MEF), er det muligt, at der i fremtiden bliver oprettet et valgfag i stemmebrug. Det kræver i første omgang, at de studerende mønstrer mindst 30 studerende på bacheloruddannelsen eller 20 studerende på kandidatuddannelsen, der vil tage faget.

Men hun afviser, at stemmebrugsprofilen bare kan oprettes på ny.

»Det var så forfærdeligt sørgeligt, at en af vores dygtige lektorer i retorik døde, og det mundtlige var hendes speciale. Et fag består jo også af dem, der er der. Hvis man ser på filosofiuddannelser i landet, så er de formet af dem, der er ansat der, og hvad de prioriterer og vægter. Der er ikke noget fælles curriculum for uddannelser, der gør, at det altid er det samme.«

Men hvorfor ansætter I ikke en, der kan erstatte hende?

»Når vi ansætter, så ansætter vi dem, der overordnet set er de bedste forskere og undervisere. Vi ansætter ikke efter en helt bestemt profil. Der skal mere til, end at man kan undervise i et bestemt fag, for at blive fastansat på universitetet,« siger Maja Horst.

»Generelt har vi det også sådan i ledelsen, at vi ikke kan lide for snævre opslag, fordi det ser ud, som om man har lavet opslagene til bestemte personer.«

Så det er ikke sådan, at I kan reagere på, at der for eksempel sker nogle ting i samfundet, der gør stemmetræning ekstra relevant?

»Vi har jo forskningsfrihed. Ledelsen bestemmer ikke, hvad folk skal forske i. Det er faget selv, der bestemmer, hvad indholdet i en studieordning skal være.«

Men kan du genkende billedet af, at det mundtlige er blevet nedprioriteret i den seneste studieordning?

»Det er ikke en bevidst prioritering. De studerende sidder selv med i studienævnet og er med til at lave studieordningerne, men det er klart, at hver gang man laver en ny studieordning, så er der store diskussioner om, hvad indholdet skal være. Det er noget, man som leder ikke blander sig i, for det er en faglig diskussion om, hvad der er vigtigt. Så det kan godt være, at der er nogen, der opfatter, at det mundtlige er blevet nedprioriteret, men det er et resultat af den proces, hvor fagmiljøet selv er med til at bestemme indholdet,« siger Maja Horst.

»Jeg synes, det er super fedt, at de studerende har lavet selvstændig undervisning, ligesom mange studerende, der har savnet noget bestemt, har gjort før dem. Men før det kan blive et valgfag, skal der være nogle faste undervisere, der vil prioritere at oprette det. De studerende kan jo ikke selv organisere undervisningen. Det er de nødt til at snakke med de ansatte om.«

»Interessen er der«

Tilbage i lokale 4A.0.56 har de sidste studerende efterhånden forladt Fafners Armé for denne gang og dermed også for dette semester. Det var det sidste af to arrangementer i foråret, og det vil blive fulgt op af endnu to efter sommerferien.

Vi ansætter ikke efter en helt bestemt profil. Der skal mere til, end at man kan undervise i et bestemt fag for at blive fastansat på universitetet.

Maja Horst, institutleder, MEF

Omkring 25 dukkede op til den første undervisningsgang, og samme antal troppede altså op i hæren denne majdag.

Thea Sejr skrev sidste år et brev til institutledelsen sammen med syv andre stemmetrænere, hvori hun argumenterede for, at stemmetræningen skulle tilbage på Retorik. Men det, der betyder noget, siger hun, er Fafners Armé.

»Jeg vil gøre alt, hvad jeg overhovedet kan for, at vi får etableret stemmebrugsprofilen, men når det kommer fra de studerende, er det bare stærkere. Det er dér, stemmen skal komme fra. Det er der, vi skal finde vores forandring.«

Thore Keitum Fisker nikker.

»Det har jo været et argument fra ledelsen, at der ikke er nok, der er interesserede. Men det er der jo tydeligvis, når vi kan samle 25 deltagere bare i dag. Vi er jo kun lige begyndt med det,« siger han og får opbakning af Marie Vinther Clausen:

»Nu kan underviserne se, at der er nogen, der har taget sagen i egen hånd. Det var også vores første tanke: at vise, at vi ikke bare kan stå til, at vi er ikke bare er ligeglade.«