Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
SYNSPUNKT - Det er nu dokumenteret af Rigsrevisionen, at universiteterne systematisk udnytter sine timebetalte undervisere - så hvad vil KU gøre ved det? Formanden for de timeansattes forening, mener det er tid til en ansvarlig personalepolitik på Københavns Universitet.
I
Vi noterer os også med tilfredshed, at Rigsrevisionen har formået at opgøre antallet af timelønnede undervisere på landsplan til omtrent 6.900, når Personalestyrelsen ved Lisbeth Lollike i årevis har hævdet, at det slet ikke kunne lade sig gøre. Det kunne det så åbenbart godt alligevel …
Vi har nu endegyldigt fastslået, at næsten 7.000 personer arbejder som timelønnede undervisere ved Danmarks universiteter uden almindelige lønmodtagerrettigheder som pension, fuld løn under sygdom og barsel og så videre står uden for den
højtbesungne danske model. Den slags forhold hører hjemme i en bananrepublik og ikke i et civiliseret samfund.
AkademiskeDaglejere.dk har i årevis peget på, at universiteterne handler i strid med EU-direktivet om tidsbegrænsede ansættelser, når de samme undervisere, for at komme uden om direktivets krav om fastansættelse på ordinære vilkår efter tre tidsbegrænsede ansættelser, ansættes til at varetage den selvsamme undervisning på skiftende kontrakter som videnskabelig assistent, ekstern lektor, ekstern lektorvikar og undervisningsassistent. Det er ren omgåelse af direktivet, og det handler naturligvis alt sammen bare om penge, penge, PENGE!
Det er på høje tid, at universiteterne indfører en ansvarlig personalepolitik og holder op med at misbruge timelønnede undervisere til at skaffe sig højt kvalificeret undervisning til discountpris.
AkademiskeDaglejere.dk har ikke noget at udsætte på, at universiteterne i begrænset omfang bruger kategorien som ekstern lektor til at ansætte en specialist til en ugentlig dobbeltlektion i et semester eller to, men vi finder det i allerhøjeste grad problematisk, for nu ikke at sige groft uansvarligt, når man bruger kategorierne som ekstern lektor og undervisningsassistent til at dække en stor del af det konstante undervisningsbehov. (Kategorien som undervisningsassistent hører slet ikke hjemme på et universitet og bør forbeholdes ikke-akademisk undervisning.)
Til at dække det konstante og forudsigelige undervisningsbehov bør universiteterne naturligvis ansætte undervisere i ordinære stillinger på overenskomstmæssige vilkår. De fleste eksterne lektorer fortæller samstemmende, at de bruger to hele arbejdsdage på at forberede en dobbeltlektion, som altså bare honoreres med syv (7!) løntimer, så der må siges at være et skærende misforhold mellem løn og arbejdsindsats.
Rigsrevisionens beretning påpeger, at universiteterne i mange tilfælde ikke undslår sig for at snyde de eksterne lektorer for de 100 årlige løntimer, som de i henhold til deres ansættelseskontrakt skulle være garanteret som et minimum. Undervisernes timelofter overskrides planmæssigt og bør efter vores opfattelse helt fjernes fra den enkelte underviser og i stedet lægges over på institutterne, så maks. 10-15 procent af den udbudte undervisning på et studium må varetages af timelønnede kræfter.
På den baggrund ville sangen om den forskningsbaserede undervisning måske også klinge lidt mindre hult.
Parolen om den forskningsbaserede undervisning har i forvejen inddelt det akademiske personale på universiteterne i et A- og et B-hold. A-holdet aflønnes for at forske og leverer dermed per definition forskningsbaseret undervisning. B-holdet aflønnes alene for at undervise og leverer dermed ikke forskningsbaseret undervisning. Det er ren Erasmus Montanus! Den
forskningsbaserede undervisning forholder sig ikke til, om den fastansattes forskning på nogen måde er relevant i forhold til den udbudte undervisning, eller om den timelønnede som ph.d. eller sågar doktor faktisk har en reel forskeruddannelse.
I virkelighedens verden er mange timelønnede tvunget til at forske i deres fritid for at kunne levere undervisning på et tilstrækkelig højt niveau. I modsat fald ville de risikere at få dårlige evalueringer fra de studerende, hvad der kunne bringe deres genansættelse i fare! Denne forskning anerkendes imidlertid slet ikke, fordi den ikke har ført til publikation. Tit og ofte
kører fastansatte forskere og timelønnede parallelle undervisningsforløb, og de studerende får jo ikke at vide, at de bør forvente mindre af den timelønnede underviser.
Vi har i AkademiskeDaglejere.dk medlemmer, der har undervist som undervisningsassistenter i 40 år! En af mine kolleger på Musikvidenskab blev ansat i 1971 og er netop gået af uden at have optjent en rød reje i pension af sine 80 semestre på Københavns Universitet. Han er et glimrende eksempel på, hvordan de timelønnedes kærlighed til deres fag og loyalitet over for de studerende igen og igen har fået dem til at acceptere det uacceptable, hvad universiteterne ikke har været sene til at udnytte.
De har på den måde skabt et proletariat af akademiske daglejere, der ikke mindst har en økonomisk forarmet alderdom at se frem til.
AkademiskeDaglejere.dk har så sent som d. 20. juli i år modtaget et brev fra EU-kommissionen, hvori direktør Armindo Silva afviser at kunne behandle vores klage over de danske universiteters åbenlyse omgåelse af EU-direktiverne om deltidsansættelse og tidsbegrænset ansættelse.
Direktøren anfører som begrundelse for sin afvisning af vores klage, at »man kun har forlydender, som er fremkommet under fortrolige omstændigheder i form af klager, ifølge hvilke universiteterne angiveligt anvender et andet retsgrundlag for ansættelsen af eksterne lektorer og timelønnede, dvs. ansatte, som er ansat i mindre end en måned, eller hvis ugentlige arbejdstid udgør mindre end otte timer, end for normalansatte. Endvidere giver disse fortrolige oplysninger – hvis vi kunne anvende dem – ikke noget klart belæg for overtrædelser.«
Man må vel sige, at Rigsrevisionens beretning nu leverer dette klare belæg!
LÆS OGSÅ:KU-ledelsens svar på kritikken.