Robotten - måske din nye hushjælp

I filmen Robotmennesket fra 1999 med Robin Williams i hovedrollen køber familiefaderen Richard en tilfældig dag i 2005 en overraskelse til sin familie. Overraskelsen er en husrobot som skal gå familien til hånde. Robotten Andrew viser sig at have en ekstraordinær intellektuel dybde, og hurtigt bliver robotten nærmest en slags onkel i familien. Den menneskelige robot får mod på livet og kæmper en brav kamp for at bevare sin selvstændighed og frie vilje. Noget lignende gør sig gældende i Steven Spielbergs film AI fra 2001 hvor et ægtepar er tæt ved at miste deres søn, men moderne teknologi giver dem en mulighed de har svært ved at modstå. En drengerobot bliver fremstillet, et meget avanceret eksemplar der kan kodes til at lære at nære menneskelige følelser. Robotten er så livagtig at forældrene knytter stærke bånd til den, men robotmodstandere står i kø for at eliminere alle robotter, så drengerobotten ender med at må klare sig selv på bedste vis. Som eksemplerne her viser, har fascinationen af robotter og cyborger alle dage været brændstof til fiktionshistorier i litteratur og film, og ofte bliver fascinationen blandet med menneskelige følelser.

Robotten på indkøb
Noget tyder imidlertid på at virkeligheden snart begynder at leve op til fantasien. I hvert fald hvis man skal tro oplysningerne på den hjemmeside som Det Etiske Råd for nyligt har lanceret. Siden hedder www.HomoArtefakt.dk og skal sammen med en foredragsturne sætte gang i samfundsdebatten om de nye teknologier som måske kan nedbryde grænsen mellem menneske og maskine. Der er nemlig, ifølge Det Etiske Råd, nok at diskutere, for de anvendelsesmuligheder der tegner sig i horisonten, er meget vidtrækkende. »Pludselig en dag er det en husrobot der vækker dig om morgenen. Den spørger dig hvad den skal købe ind til aftensmad. Så går den i gang med dagens gøremål som en anden butler, og når du kommer hjem fra arbejde, er der købt lammekølle der allerede er lagt i marinade, og dit hus er gjort rent,« siger Klaus Birkholm. Han er journalist og medlem af Det Etiske Råd og står i spidsen for rådets nye projekt sammen med Thomas Laursen fra Det Etiske Råds sekretariat. I dag er de mødt op på Københavns Universitet på H.C. Ørsted Instituttet for at vise deres 17 minutter lange film Det kunstige menneske og for at diskutere etiske spørgsmål omkring robotter og cyborger som en del af vores hverdag. Det store auditorium er halvt fyldt denne tirsdag formiddag i oktober, og det er både studerende og undervisere på KU og offentligheden der er inviteret til arrangementet.

God robot opførsel
I filmen Det kunstige menneske ser man blandt andet to robotter der spiller fodbold, men hvor intelligent spillet er, kan diskuteres, for da den ene har skudt bolden væk, sparker den anden alligevel ud i luften. Folk i auditoriet griner. Netop hvordan robotterne skal opføre sig, lægger Klaus Birkholm meget vægt på i diskussionen om hvordan vi som mennesker skal acceptere at interagere med robotter. »De skal kunne genkende rum og bevæge sig på en måde som vi kender«, siger han, og viser hvordan en robot for eksempel hælder kaffe op i en kop med stive bevægelser. »Det går heller ikke hvis robotterne er højere end os, de skal helst ikke være større end 150 cm., så bliver vi utrygge ved dem.« Og det bringer diskussionen tættere på spørgsmålene: Kan mennesker i virkeligheden leve side om side med robotter med kunstig intelligens og metalskruer der hvor hjertet skulle sidde? Og hvad stiller vi op den dag robotter er blevet så intelligente at de minder om mennesker? Skal robotterne da have rettigheder på lige fod med mennesker?

Svær diskussion
Spørgsmålene hænger i luften og bliver ikke besvaret. Men det er heller ikke meningen. Dette er en debat, og da der først kommer hul på den i auditoriet, bliver det tydeligt at dette emne afføder flere spørgsmål end svar, og at det er et emne der er svært at diskutere afgrænset, også for deltagerne i dag. Der er for eksempel den pensionerede professor i molekylærbiologi der gerne vil have defineret hvad liv er inden man begynder at snakke om at robotter og cyborger skal være en del af vores hverdag. Der er den studerende der rejser spørgsmålet: »Når det er i orden at opgradere menneskets evner ved hjælp af ting som pacemakere, briller, kontaktlinser og nattesynskikkerter, hvad er så radikalt anderledes ved at indoperere robotdele i mennesket hvis man opnår samme hjælp i sin hverdag?« Og der er en anden studerende der går skridtet videre og spørger: »Hvis en buschauffør får opgraderet sit syn til nattesyn ved hjælp af robotdele fordi han så kan udføre sit job bedre på den måde, skal han så aflevere det igen når han får nyt job, eller får han lov at beholde sit syn?« Klaus Birkholm nikker, og inden tiden er ved at være gået når han lige at stille et sidste kontroversielt spørgsmål: »Når sundhed og evner på sigt kan købes, hvorfor så overhovedet betale skat og forsikringer?« Således provokerede, oplyste, forundrede og nysgerrige går folk ud i verden blandt andre mennesker igen. Foreløbig er de fleste formentlig stadig blot af kød og blod.