Rundetaarns kuppel svævede over Indre By

I knap ti minutter hang Rundetaarns genkendelige, irgrønne kuppel og svævede over gaden, inden den sikkert landede på jorden til klapsalver og jubel blandt de fremmødte.

Scenen udspillede sig mandag formiddag 12. januar 2026 og markerede begyndelsen på en større restaurering af den tre ton tunge kuppel fra 1929.

Efter flere års slid er kuplen begyndt at tage vand ind, og derfor skal der blandt andet lægges nye kobberplader på.

Man kan med rimelig sikkerhed sige, at det er det første egentlige institutbyggeri ved Københavns Universitet

Rasmus Agertoft, ansvarlig for historie og formidling ved Rundetaarn

Nedtagningen er sket for at mindske brandfaren, mens det varme kobberarbejde står på. Selve restaureringen af kuplen vil foregå for foden af Rundetaarn, hvor forbipasserende løbende kan følge arbejdet. Samtidig bliver der udført restaureringsarbejde både på platformen, hvor kuplen normalt står, og inde i Rundetaarn.

Den samlede restaurering ventes at koste seks millioner kroner og finansieres af Rundetaarns egne midler.

Da Rundetaarn blev opført i 1600-tallet, var bygningen imidlertid mere end et bygningsværk i byens skyline. Tårnet blev bygget som universitetets observatorium og udgjorde en central del af Københavns Universitets tidlige videnskabelige miljø.

Universitetets første institutbygning

Da Rundetaarn stod færdigt i 1642 under Christian IV, var det opført som universitetets observatorium, og dermed som en af de første bygninger i Danmark opført specifikt til videnskabeligt arbejde.

»Man kan med rimelig sikkerhed sige, at det er det første egentlige institutbyggeri ved Københavns Universitet,« siger Rasmus Agertoft, der er ansvarlig for historie og formidling ved Rundetaarn.

Hvor universitetet dengang mestendels bestod af auditorier, var Rundetaarn bygget med det klare formål at give universitetets astronomer mulighed for systematiske observationer af himmelrummet.

Samtidig indgik observatoriet i det såkaldte Trinitatis-kompleks, der også rummede studenterkirken – den nuværende Trinitatis Kirke – og universitetets bibliotek. Forskning, undervisning og religion var på den måde samlet i ét kompleks midt i byen.

»Man kunne ikke skille videnskab og kristendom ad. At kigge ud i verdensrummet var også en måde at ære skaberværket på,« siger Rasmus Agertoft.

Arven fra Tycho Brahe

Rundetaarn blev opført i forlængelse af en stærk dansk astronomisk tradition, som især var præget af Tycho Brahe. Hans store observatorie Uranienborg på øen Hven i Øresund havde lagt grundstenene til de metoder, som prægede astronomerne på Københavns Universitet.

Rundetaarns observatoriums første leder var Longomontanus, der havde været elev under Tycho Brahe og en af hans mest betroede medarbejdere. Han bragte erfaringerne fra Hven med sig til København, hvor observatoriet både skulle bruges til forskning og oplæring af nye astronomer.

»Det var meningen, at man her skulle lære fra sig. Der var en klar mesterlære tankegang, som også havde præget Tycho Brahes institution,« siger Rasmus Agertoft.

Rundetaarn var blandt de tidligste universitetsobservatorier i Europa og blev i samtiden omtalt med store ord og betragtet som et teknologisk og videnskabeligt mesterværk.

LÆS OGSÅ: Fra middelalder til moderne masseuniversitet

Få store opdagelser – men stor betydning

Selv om Rundetaarn i dag forbindes med dansk astronomihistorie, blev de helt store astronomiske gennembrud sjældent gjort netop her. Røg fra byens kakkelovne, rystelser forårsaget af forbikørende hestevogne og senere pladsmangel gjorde det vanskeligt at foretage præcise observationer fra tårnet.

Alligevel spillede Rundetaarn en vigtig rolle i udviklingen af flere videnskabelige discipliner. Blandt andet blev der fra midten af 1700-tallet foretaget nogle af Danmarks første længerevarende og præcise meteorologiske målinger fra toppen af tårnet.

Vi har forberedt os på det her i lang tid, og der er et stort ansvar forbundet med at arbejde på en fredet bygning

Jeanette Bursche, direktør for Rundetaarns

Derudover fungerede Rundetaarn som udgangspunkt for landmåling og kortlægning. I en periode udgjorde tårnets midte ligefrem nulpunktet for opmålingen af Danmark.

Også Ole Rømer, der opdagede lysets hastighed, har en direkte forbindelse til Rundetaarn. Selve opdagelsen fandt sted i Paris i 1676, men nogle af de målinger, som indgik i det samlede datagrundlag, blev foretaget fra Rundetaarn.

»På den måde danner Rundetaarn en lille del af grundlaget for en af de vigtigste opdagelser i astronomihistorien,« siger Rasmus Agertoft.

Bruddet med universitetet

I 1861 flyttede Københavns Universitets observatorium fra Rundetaarn til Østervold, blandt andet på grund af pladsmangel. Samme år flyttede universitetsbiblioteket til Fiolstræde, og dermed ophørte Rundetaarn i praksis med at fungere som et samlet universitetskompleks.

Siden har bygningen haft skiftende funktioner og overgik gradvist til at være en selvstændig kulturinstitution. I 1987 genåbnede Rundetaarn som udstillings- og kulturhus, som vi kender det i dag.

Selvom bygningens funktion har ændret sig gennem tiden, er ansvaret for at bevare den fredede konstruktion uændret. Og ifølge Rundetaarns direktør, Jeanette Bursche, vejer det ansvar tungt i forbindelse med restaureringen.

»Ellers skulle man nok være lidt for hårdhudet. Vi har forberedt os på det her i lang tid, og der er et stort ansvar forbundet med at arbejde på en fredet bygning,« siger hun.

Hun peger blandt andet på, at erfaringerne fra branden på Børsen har skærpet opmærksomheden på sikkerhed under restaureringsarbejde på historiske bygninger.

Observatoriet vender tilbage

Når restaureringen er færdig, vil observatoriet igen kunne tages i brug. Rundetaarn forventer at kunne bemande teleskopet og byde gæster velkommen i observatoriet til efteråret.

Selve kuplen kommer dog efter planen allerede på plads i løbet af foråret.

Selv om Rundetaarn i dag ikke længere er en del af Københavns Universitet, mener Rasmus Agertoft, at bygningen fortsat rummer en vigtig fortælling om universitetets videnskabelige fundament.

»Det er vigtigt at kende det grundlag, som videnskaben står på i dag. Og det er netop den historie, Rundetaarn kan være med til at formidle,« siger han.

Rundetaarn er i øjeblikket lukket for gæster på grund af arbejdet, men forventes at genåbne 6. februar.