Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
UDDANNELSE – Socialdemokratiets Mette Reissmann proklamerede under Studenterrådets SU-debat, at gode karakterer og personlighed betyder mere for arbejdsgivere end erfaring fra relevante studiejobs. Vi bad hende uddybe.
Det kan ofte betale sig at blive til den bitre ende. For ved Studenterrådet SU-debat, torsdag den 4. april, var en af de allersidste kommentarer også den, der vakte størst opmærksomhed blandt de studerende.
Flere gange var det blev diskuteret, hvorvidt det var hensigtsmæssigt, at studerende forsinker deres uddannelser for at prioritere studierelevante jobs. Og den problemstilling valgte Socialdemokratiets uddannelsesordfører Mette Reissmannmat at vende tilbage til i sin og debattens afsluttende kommentar.
Og her kom hun så – til salens tydelige overraskelse – med den markante udmelding, at det ikke er relevant erhvervserfaring, som arbejdsgivere vægter, når de skal ansatte nyuddannede:
»Det er jeres karakterer, der bliver set på. Og jeres personlighed,« fortalte Mette Reissmann.
Umiddelbart synes denne udmelding at placere sig i direkte opposition til eksperters gængse opfordringer til de studerende om at pleje CV’et. Så derfor henvendte Uniavisen sig efterfølgende – hvilket flere undrende studerende også gjorde – til Mette Reissmann for få uddybet ræsonnementet.
Mette Reissmann. Er relevant erhvervserfaring uden betydning for nyuddannedes jobmuligheder?
»Det, jeg mener, er, at der også er andre ting der spiller ind, end hvad du har lavet. For eksempel dine karakterer og din personlighed.«
Og det betyder mere eller lige så meget som arbejdserfaring?
»Nu har jeg modsat mange andre, der udtaler sig om de her emner, 20 års erfaring fra erhvervslivet. Og ja, det er min erfaring. Som jeg netop har sagt til et par andre, er det ikke noget, jeg har evidens for, men det er min erfaring.«
»Som Bjarne Lundager Jensen (vicedirektør i tænketanken DEA og deltager i debatten, red.) sagde, er en studerende, der har brugt al for lang tid på sin uddannelse ikke interessant for en arbejdsgiver. Hvis jeg kunne se, at en kandidat have brugt seks-syv år, ville det ikke være en, jeg ville ansætte. Jeg har lige haft en praktikant fra Aalborg Universitet, der læste på ottende år. Hende gav jeg en opsang.«
Mette Reissmann understreger dog, at hun på ingen måde fraråder studerende at tage studiejobs. Men hendes pointe er, at man ikke skal gå i panik, hvis man ikke har fået den eftertragtede studenteransættelse eller praktikstilling.
»De studerende skal først og fremmest fokusere på at læse,« siger hun.
Hvis du selv stod i den situation, at du skulle ansætte en nyuddannet som embedsmand: Ville du vælge, den kandidat, der har gennemført på normeret tid, har gode karakterer og har arbejdet på en tankstation – eller ville du vælge den kandidat som havde brugt syv år, havde lidt dårligere karakterer, men til gengæld flere års erfaring fra studiejobs i centraladministrationen?
»Det er virkelig et journalistspørgsmål.«
Ja …
»Det er jo svært at svare på. Og igen vil jeg påpege det sidste punkt, jeg nævnte – personlighed. Det kan jo være, at der en af dem jeg virkeligt ikke svinger med.«
So it all comes down to personality?
»Min pointe er, at det nok skal gå. Alle samfundsvidenskabelige studerende behøver ikke at have været på en ambassade eller arbejdet i et ministerium. Man kan også blive arbejdsparat på andre måder,« siger Mette Reissmann og tilføjer:
»Og de nyuddannede hverken kan eller skal kunne det hele første dag på deres nye job. Jeg har en masse venner, der er advokater, og de siger, at det værste er de her nyuddannede jurister med masser af erhvervserfaring, der tror, de kan det hele og mener at de hurtigst muligt skal i gang med at procedere.«
Nicklas.lund@adm.ku.dk