Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Videnskab
Virus — Vidste du, at hæveautomater og automater til dit rejsekort kan være der, hvor du henter den næste influenza? To medicinstuderende har været med til at lave en undersøgelse, der giver os et fingerpeg om, hvor vi bliver smittet med influenza og andre typer virus.
Kortautomaten i supermarkedet og fitnesscentrets træningsmaskiner kan være smitte-kritiske overflader at lægge sin hånd på.
Da coronavirus rasede på sit højeste, tænkte du måske, at du kunne risikere at blive smittet ved at røre den slags steder. Men først nu er forskningen for alvor begyndt at lede efter virus på overflader, der kan virke som smittekilder, rundt om i det offentlige rum.
Og det er en mulighed, at de kan føre til smitte ved indirekte kontakt. Det ved forskerne nu.
Johannes Roth Madsen og Jacob Pohl Stangerup Nielsen og læser medicin på Panum på henholdsvis syvende og ottende semester.
I en uge i vinter, fra 2.-8. februar, ledte de efter virusrester fra
Dermed var de to medicinstuderende med til at sætte et nyt forskningsprojekt i søen sammen med
Undersøgelsen giver ifølge Jacob Pohl Stangerup Nielsen og Johannes Roth Madsen ny viden, som vi kan bruge i fremtiden.
»Det studie, vi har været med til at lave, har bevist, at coronavirus kan sidde som partikler på overflader, som vi går og rører ved i dagligdagen,« siger Johannes Madsen.
Undersøgelsen fandt blandt andet, at 42 procent af alle de undersøgte kreditkortautomater i supermarkeder og andre steder havde
Det sidste resultat undrer de to medicinstuderende sig over, når ingen behøver at røre ved automaterne for at bruge Rejsekortet til at tjekke ind med, men de har ikke nogen god forklaring på det endnu.
Der er ikke før i Danmark lavet et studie, der viser, hvordan vi kan mennesker kan blive smittet indirekte med Sars-Cov-2. Der er til gengæld lavet andre studier, der viser, hvordan vi kan blive direkte smittet, når vi trykker hånd med andre, eller når smitten svæver igennem luften som små dråbeformede dråber via et nys fra person til person.
Om rna og forskellen på aktivt og inaktivt virus
Det er kun muligt at blive smittet med virus, så længe det er aktivt, og når det gælder coronavirus, kan det forblive aktivt i op til 72 timer. I undersøgelsen ledte forskerne efter rna fra coronavirus på overflader, og af det kan de finde spor i helt op til 21 dage (rna’et behøver altså ikke at være aktivt for at blive fundet). Men metoden gør det ikke muligt for forskerne at skelne imellem aktivt og inaktivt virus, og derfor har de heller ikke kunne bestemme den konkrete smitterisiko ved en berøring af de undersøgte overflader.
Indirekte smitte er, når nogen, der er smittet med coronavirus, først overfører smitte til en overflade og derefter går deres vej. Derefter kommer et andet menneske og rører ved den inficerede overflade og får virus på sin hånd. Når de derefter gnider sig i øjnene, næsen eller omkring munden, kan de blive syge.
Det samme fænomen gælder i øvrigt for mange andre typer af virussygdomme, herunder for sæsonbetinget influenza.
»Vi mener derfor, at det er nemt at perspektivere vores studie til influenzavirus, for det kan højst sandsynligt sidde på de samme overflader som coronavirus – og smitte os fra samme steder,« siger Jacob Pohl Stangerup Nielsen.
Der har ifølge de to medicinstuderende manglet viden om, hvordan vi mennesker kan smitte hinanden gennem indirekte kontakt, og det var netop motivationen bag projektet.
»Formålet har været at finde ud af, hvor meget virus der er på overflader i det offentlige rum, som kan bidrage til den indirekte smitte,« siger Jacob Nielsen.
Forskerne bag projektet
Foruden de to medicinstuderende deltog seks andre forskere i undersøgelsen: Kamille Fogh, Emma H. Mikkelsen, Emil Wolsk, Nikolai S- Kirkby, Henning Bundgaard og Kasper Iversen. Derudover fik de hjælp af en række andre personer til at indsamle selve prøverne.
Undersøgelsen er publiceret i Open Forum Infectious Diseases og hedder: »Sars-Cov-2 Surface Swwabs in Locations With Public Access – Potential for Improved Sourced Control«
Hvis man skal bruge studiet til noget i fremtiden, har de også nogle bud på, hvad det kan være.
»Ved hjælp af studiet ved vi nu noget mere om, hvornår det er en god ide at spritte sine hænder af. Det kan være efter, man har rørt ved et frysehåndtag i supermarkedet. Vi kan se, at man skal i hvert fald ikke skal røre ved sin mund, øjne eller næse, før man har sprittet sine hænder af,« siger Johannes Roth Madsen.
Rent lavpraktisk er der også nogle ting, man kan gøre anderledes i fremtiden.
»Måske skal man stille spritdispenserne på nogle andre steder i supermarkedet. Vi kan se, at overfladen på indkøbskurvene ikke har nær så meget virus på sig som et frysehåndtag længere inde i butikken, og Dankortautomaten oppe ved kassen har allermest. Måske er det vigtigere, at der står spritdispensere inde i supermarkedet og helt oppe ved kassen, i stedet for at der kun står en ved indgangen,« siger Jacob Pohl Stangerup Nielsen.
De håber begge to, at hvis der kommer en ny epidemi, har deres arbejde gjort, at man nu ved noget mere om, hvor virus sætter sig mest.