Sådan afgøres religionstvisten

Kære Mikael Rothstein

Under henvisning til de to i Universitetsavisen bragte indlæg fra dig og Jakob Wolf vedrørende debatten om Guds eksistens tillader jeg mig at kommentere med nedenstående oplysninger fra Gyldendals encyklopædi, som synes at gøre det helt overflødigt at debattere nævnte emne, i hvert fald hvad der angår den kristne religion.

LÆS: Mikael Rothstein: Skal gud ud af uni?
LÆS: Jakob Wolf: Hold dig til din nissevidenskab, Rothstein

I 1900-tallet har udgravninger leveret afgørende beviser på, at det gamle testamente ikke kan kaldes en hellig bog. I Den store danske encyklopædi finder vi følgende indlæg, skrevet af Niels Peter Lemche, bibelforsker og professor i teologi ved Københavns Universitet:

Religiøs virkelighed versus GT

»Det arkæologiske materiale fra Israel/Palæstina er meget omfattende. De moderne revisioner af den gammeltestamentlige fremstilling af Israels historie og kultur bygger i væsentlig grad herpå. De forskellige epoker af Israels ældre historie må, som de er beskrevet i GT, betragtes som konstruktioner, skabt af sene fortællere, der skrev længe efter, at det historiske Israel var ophørt med at eksistere.«

»Det arkæologiske materiale fra Palæstina fra perioden 1200-587 f.Kr. viser en helt anden religiøs virkelighed end den, som beskrives i GT. Først og fremmest er der intet, der tyder på, at religionen i Israel dengang var monoteistisk. Indskrifter, der er fundet i Israel inden for de senere år, har vist, at Jahve ikke stod alene, men at han sammen med sin gemalinde, Ashera, har udgjort et gudepar; velsagtens var Jahve og Ashera de to ledende guddomme i den gammelisraelitiske gudeverden.«

»Andre guder dyrkedes, bl.a. El og Baal, hvilket bevidnes af personnavne fundne på indskrifter fra israelitiske bosteder. Fra Samaria stammer således en større samling personnavne, der indeholder gudenavne fra 700-t. f.Kr.; de viser, at Jahve i Israel Rige på daværende tidspunkt måtte konkurrere med en række guddomme, og man kan ikke engang ud fra navnematerialet slutte, at Jahve havde det absolutte førerskab. Billedløs var kulten heller ikke, idet der fra denne periode overalt er fundet talrige småfigurer af guddomme og i visse tilfælde endda større gudebilleder.«

»Vor viden om Babyloniens religion bygger på arkæologiske fund og kileskrifttavler. Teksterne er righoldige og mangeartede; der er hymner, bønner, ritualforskrifter, myter, gudelister og breve.«

»Hvert menneske havde to personlige guder, en mandlig og en kvindelig. De gik i forbøn for mennesket hos de store guder og bistod ham eller hende.«

»Menneske og gud var gensidigt afhængige af hinanden; guden beskyttede en selv og familien, og mennesket sørgede for gudens fornødenheder.«

Citaterne afgør sagen

Der var i Babylonien 3.000 guder, der dannede gudepar.

Med ovennævnte citater burde det være afgjort, hvem af de to debattører, der repræsenterer den af Jakob Wolf omtalte nissevidenskab, og hvem der repræsenterer Naturvidenskaben.

Bendt Ankarfeldt, Vestergade 15, 4581 Rørvig, mail: bendt.ankarfeldt@mail.tele.dk