Sådan får du mere i løn

Det kan lade sig gøre at stige i løn, men det kræver rigtig gode argumenter og en stor indsats med mindre du som de fleste vil gå dybt frustreret og skuffet fra de lokale lønforhandlinger på din arbejdsplads, uanset om du er videnskabelig (VIP) eller administrativ ansat akademiker (AC-TAP).

Det forklarer Sarah Rosenkrands, chefkonsulent i Djøfs forhandlingsafdeling, og Frederik Ravn, forhandlingskonsulent på universitetsområdet i DM – Dansk Magisterforening.

De hjælper medlemmerne på landets universiteter i forbindelse med deres lønforhandlinger.De to forhandlere forklarer, at en stor del af de universitetsansattes løn ligger fast.

Udover en basisløn får størsteparten af AC-TAP’erne et rådighedstillæg. Alle fuldmægtige har krav på tillægget, men for andre afhænger det af indholdet i den enkelte stilling.

VIP’erne får ligeledes i tilknytning til deres basisløn et tillæg, der gives på baggrund af deres titel, altså eksempelvis et adjunkt- eller lektortillæg.

Både basisløn og tillæg bliver forhandlet på plads centralt ved overenskomstforhandlingerne.

Succes belønnes

Muligheden for at få højere løn afhænger ifølge lønforhandlerne primært af, om du har et ledelsesansvar eller ej, og om du med hjælp fra din tillidsrepræsentant har held til at forhandle større individuelle tillæg hjem ved de årlige lønforhandlinger, som blev indført med indførelsen af lønsystemet Ny løn i det offentlige i 1998.

Men ikke alle har lige muligheder:

»Lønnen er som regel udtryk for en efterspørgsel efter din arbejdskraft og samfundets forståelse af vigtigheden af det arbejde du udfører. Nogle typer job opfattes som mere værdifulde end andre. Jeg forsvarer det ikke, men konstaterer blot, at sådan er det,« siger Frederik Ravn fra DM.

For VIP’ernes vedkommende er der typisk mulighed for enten at få et funktionstillæg, hvis den ansatte for eksempel administrerer et forskningsprojekt eller et kvalifikationstillæg, som er en slags belønning for de resultater vedkommende har skabt.

Kriterierne er ofte aftalt på forhånd. Det kan være at en lektor har publiceret mange artikler, tiltrukket mange eksterne bevillinger til instituttet eller er en blændende underviser.

Forskernes andre muligheder for at avancere i løn er at kvalificere sig til et professorat eller få en lederstilling, og så tilbyder ledelsen også særligt udvalgte medarbejdere et ekstra tillæg for at rekruttere og fastholde de dygtigste.

Konsulent-titlen er eftertragtet

Ifølge Sarah Rosenkrands fra Djøf er den naturlige karrierevej for AC-TAP’erne at starte som fuldmægtig og herefter avancere til en stilling som specialkonsulent eller chefkonsulent.

Ifølge hjemmesiden loenoverblik.dk tjener de 406 fuldmægtige på KU i gennemsnit 40.904 kroner om måneden, de 218 specialkonsulenter 49.423 kroner, og de 117 chefkonsulenter 58.556 kroner.

Djøfs holdning er, at man skal indplaceres som chefkonsulent, hvis man har ledelsesansvar for andre AC’ere. Har man ledelsesansvaret for mere end 3-4 AC’ere, bør titlen være kontorchef.

Hun understreger, at det er ledelsen, der beslutter om en stilling skal oprettes eller opnormeres til en konsulentstilling. Hvorvidt stillingen skal aflønnes som special- eller chefkonsulent beror på en faglig vurdering af stillingens indhold og skal aftales med den lokale tillidsrepræsentant.

Begrundelsen kan være at man har fået et personaleansvar eller løser vanskelige arbejdsopgaver, der kræver et højt fagligt niveau, eller at man har tilegnet en særlig ekspertviden efter eksempelvis ti års ansættelse på KU.

Det er dog ikke et krav, at man har mange års anciennitet på bagen, tilføjer Sarah Rosenkrands.

»Det kan godt være, at det opleves som om der kommer flere konsulenter, men rigtig mange stagnerer faktisk som fuldmægtig på sidste løntrin. Ønsket om at blive konsulent handler ikke kun om løn, da en konsulentstilling ikke nødvendigvis er lig med en lønstigning. Det er titlen, der er det attraktive, fordi det er karrierefremmende at kunne kalde sig konsulent, hvis man gerne vil videre, hvad enten det er i eller udenfor universitetsverdenen til en privat eller anden offentlig stilling,« siger Sarah Rosenkrands.

Ny løn fungerer ikke for VIP

Forskellen på VIP’ernes og AC-TAP’ernes løn er, at de personlige tillæg for VIP’ernes vedkommende gives efter nogle i forvejen definerede kriterier, så de oplever, at løndannelsen er mindre individuel. Til gengæld er det lettere for dem at gennemskue, hvorfor de får den løn, de får, og hvad der skal til for at få noget ekstra.

Når det gælder AC-TAP gives tillæggene i højere grad efter en individuel drøftelse mellem medarbejderen/tillidsrepræsentanten og chefen.

»På den måde kan man sige, at Ny Løn ikke rigtig fungerer for forskernes vedkommende. Jeg vurderer, at det ville være muligt at hive flere kroner hjem til den enkelte, hvis lønforhandlingerne ikke i samme grad var bundet op på forhåndsaftaler, men det er samtidig min oplevelse, at forskerne ikke ønsker disse aftaler afskaffet,« siger Sarah Rosenkrands.

clba@adm.ku.dk