Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Kronik — Se, hvad du selv kan gøre, for at onlineforsvaret lykkes. En nyslået ph.d. og en kommunikationsrådgiver deler det virtuelle forsvars dos and don'ts.
Et ph.d.-forsvar er offentligt og hører til i et auditorium. Men sådan er det ikke nødvendigvis længere. Covid-19 satte en stopper for, at man måtte forsamles, og derfor kan ph.d.-graden lige nu kun opnås ved et virtuelt forsvar.
Det har den ene af artiklens forfattere, læge Cathrine Lundgaard Riis, netop prøvet. Den anden, kommunikationsrådgiver Bent Nørgaard, har bistået Riis med råd og vejledning til det virtuelle forsvar. Det er erfaringerne fra dette samarbejde, vi nu vil beskrive.
Det er vigtigt at sætte tid af til at afprøve den tekniske opsætning. Hovedvejledere, medvejledere og bedømmelseskomite bør afprøve det virtuelle møderum og teste, hvordan skærmen deles, hvordan bedømmelseskomiteen kan trække sig tilbage til voteringen, samt hvordan man afvikler eventuelle spørgsmål fra tilhørerne, når opponenterne er igennem deres spørgerække.
Man bør sørge for teknisk bistand til både testmødet og under selve forsvaret. Og ja, det kan virke meget banalt at være opmærksom på optimering af lydkvalitet og billedkvalitet ved at tilslutte mikrofon og/eller webkamera til de computere, som benyttes af de vigtigste aktører. Ikke desto mindre er det altafgørende faktorer for et vellykket forsvar.
SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER
DEBAT
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Vi opfordrer alle til at læse debatindlæg til ende, før de kommenterer dem på Facebook, så vi kun får konstruktive bidrag.
Det er godt, når der er uenighed, men husk at holde en god debattone.
Uniavisen forbeholder sig retten til at slette kommentarer, der overskrider vores debatregler.
Du bør også være opmærksom på, om bedømmelseskomiteen har erfaringer med det virtuelle og om muligt få afdækket deres fortrolighed med den tekniske opsætning. I det virtuelle forsvar er det ikke kun den ph.d.-studerende, som er i uvante rammer. De andre aktører kan også være bragt ud af komfortzonen. Derfor er det en fælles opgave at få forsvaret afviklet på betryggende vis.
Opponenterne kan med fordel præsentere deres spørgsmål understøttet af en præsentation, så tilhørerne har noget at kigge på, der kan hjælpe forståelsen på vej. Ved tekniske udfald i lyden, er man også bedre dækket ind med nedskrevne spørgsmål.
Det er oplagt at lave et fuldstændigt talepapir til sit forsvar nu, hvor man kan sidde bag skærmen med det hele foran sig. Det øger præcisionen og mindsker den nervøsitet man har, når der er tale om en friere og mere levende mundtlig fremførelse. Men tro ikke, at det bliver nemmere af den grund. Det kræver stor øvelse at gøre en tale levende med fuldt talepapir.
Ved brug af præsentationsvisning og to skærme kan du have din taletekst til hver slide på den ene skærm, hvortil dit kamera er tilsluttet, mens du ser din præsentation på den anden skærm. Tilhørerne vil således få delt skærmen med præsentationen. Samtidig kan de se et billede af dig foran skærmen med taleteksten, hvor du roligt kan holde fokus på, hvad der netop udspiller sig på denne.
Talepapiret skal udformes, så det bliver mundtligt. Den besnærende fælde er her, at man blot sakser nogle gode vendinger fra selve afhandlingen og sætter dem ind i manuskriptet, som man så læser op. Dette trick er set også fra tiden før corona. Men det går ikke.
I stedet skal man tale manuskriptet frem, samtidig med at man stenograferer sig selv. Skriv, mens du taler. På den måde vokser manuskriptet stille og roligt frem på papiret. Det kan lyde lidt mærkeligt, men det er sådan, det skal gøres, hvis man vil indfange sin egen mundtlighed.
Et manuskript kan fx se ud på denne måde (eksemplet er hentet fra Bent Nørgaards videopodcast):
Mange af de sygdomme vi kender til
skyldes
bakterier
Tuberkulose, lungebetændelse
Kolera, diarre
Mavesår
Og der er også nogen former for kræft
Der skyldes bakterier
Som man kan se, er der her tale om et grafisk partitur til støtte for selve oplæsningen. Det grafiske partitur beskriver fraseringen samt talens rytmiske forløb. Det sidste er utrolig vigtigt for at opnå det, man kunne kalde en naturlig vejrtrækning og som danner den nødvendige talerytme.
I den klassiske auditorieforelæsning er det bærende element en kombination af krop og stemme. Men i en virtuel fremlæggelse er det kropslige udtryk på det nærmeste ekskluderet. Tilbage står stemmen, der ledsager den visuelle præsentation. Det stiller krav til, hvordan man bruger sine slides, så tilhørerne kan følge med i den tankerække, forelæseren har tilrettelagt.
Det kan anbefales at alliere sig med en testperson eller flere, som kan give feedback på præsentationen hvad angår form og forståelse undervejs i udfærdigelsen.
Ved brug af animationer og overgange kan man henlede tilhørernes opmærksomhed på vigtige budskaber og sikre sig, at ingen læser foran. Ved de vigtigste guldkorn står man sig bedst ved at læse den pågældende slide højt og samtidig animere teksten punkt for punkt. Det betyder, at man først viser teksten, når man udsiger den. Aldrig før.
Timingen er afgørende, når man kombinerer billeder med det talte ord.
Præsentationen må gerne have en fortløbende dagsorden som en del af overskriften eller underoverskriften, men husk at dine slides ikke udgør din dagsorden. Billeder, figurer og illustrationer får din præsentation til at række ud gennem skærmen og bør udvælges, så de understøtter dit manuskript uden at virke misvisende.
Variation i overgange fra slide til slide kan være et af de virkemidler, som markerer sammenhæng eller opbrud af afsnit. Ligeså kan drikkepauser placeres strategisk, så de understøtter overgangene.
Endvidere er timingen afgørende, når man kombinerer billeder med det talte ord. Den gængse regel er her, at man først introducerer, hvad man vil vise, og så viser man det. Det skaber synkroni mellem billede og det talte ord og signalerer performativt overskud.
Bruger man grafer og tabeller, må man ikke tro, at tilhørerne er lige så hurtige til at aflæse tabeller, som taleren selv. Derfor er det tilrådeligt helt nøjagtigt at beskrive, hvad det er, man ønsker at vise i tabellen. Det er uklogt at overlade det til tilhørerne selv at læse en tabel. Hvorfor? Fordi det er vanskeligt at læse tabeller, og det er talerens ansvar at tage læseren ved hånden og trække det vigtigste frem.
I modsætning til den klassiske form, hvor der er tale om et direkte møde mellem sal, ph.d.-kandidat og opponenter, finder der ikke noget direkte møde sted i den virtuelle verden. Her sidder vi adskilt, endda i velkendte rum, hvor vi føler os trygge.
Tryghed er godt i enhver situation, men møntens bagside er, at du synker ned i trygheden, og den energigivende adrenalin udebliver med det resultat, at du begynder at kede dig. Trætheden kan endda begynde at melde sig undervejs. Især mod slutningen af forsvaret, hvilket er pokkers ærgerligt, for det er jo her, de centrale pointer skal præsenteres.
Hvad kan man så gøre, for at det ikke sker? Overordnet gælder de samme principper som i den klassiske form. Sørg for at få en god nats søvn, sørg for at de ritualer, du ellers støtter dig til for at være på mærkerne, overholdes. Sørg for at huset omkring dig er i ro og fjern alle forstyrrende elementer, så du på selve dagen kan have fuld fokus på præsentation.
Hvad så med trætheden, der kan indfinde sig undervejs, hvad gør man her? For det første er det vigtigt at være opmærksom på, at den kan indfinde sig. Det andet man kan gøre er, når man kommer til de centrale afsnit, at man så har skabt et visuelt billede af noget, der vækker ens passion og hvor der er tid til at fordybe sig.
Det er naturligvis individuelt, hvilket billede der motiverer den enkelte til denne stemning af, at der er tid til fordybelse og nuancer. For det er i detaljen skønheden ligger i ethvert ph.d.-forsvar, hvad enten det er virtuelt eller holdt i den klassiske form.