Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

På vores center udgiver de studerende forskning

Debat — På Center for Information og Boblestudier bidrager de studerende aktivt til forskningen. Både centeret, de studerende og samfundet får meget ud af samarbejdet, skriver professor, centeradministrator og studerende i et fælles indlæg.

»Så langt er der jo ikke!« Udbrød en glad og overrasket bachelorstuderende knyttet til Center for Information og Boblestudier, da hun sammen med andre forskere fra centeret fik publiceret sit første indlæg i Politiken.

Det behøver der i hvert fald ikke være. Altså langt fra tanke til udgivelse – eller fra studerende til forskerstuderende. Men det sker ikke af sig selv.

Et forskningscenter er, ikke overraskende, dedikeret til forskning. Typisk består det primært af ph.d.-studerende, postdocer, adjunkter, lektorer, professorer og andre fagprofessionelle. Det kan derfor let tage sig ud, som om man som helt almindelig grunduddannelses- eller kandidatstuderende hverken kan komme i kontakt med et sådan center eller aktivt bidrage til forskningen på stedet. På trods af at de studerende ofte kun befinder sig et par trappeopgange væk fra universiteternes forskningscentre, virker forskningsverden for de fleste som et ukendt og utilgængeligt domæne.

Studerende udgør en livsvigtig forsknings- og formidlingsressource.

Det kan imidlertid godt lade sig gøre at bygge bro mellem en studerende og et forskningscenter – til såvel centrets som den studerendes bedste.

Studerende udgør en livsvigtig forsknings- og formidlingsressource. Men det kræver et forskningsmiljø, der stimulerer, at studerende kan gå fra at være studerende til forskerstuderende, samt en bestemt indstilling fra både centeret og den studerende.

Studerende skal skrive for andre end lærer og censor

Som centerleder og centeradministrator skal man være villig til og se potentialet i at tage studerende ind, lytte til deres faglige interesser og indledningsvis afgøre, om det ligger inden for centerets forskningsområde. Centerleder- og administrator har derefter den opgave at være med til at formulere et videnskabelig lødigt projekt, som den studerende evner at overkomme. I nærværende center har projekterne strakt sig fra techgiganternes pres på ytringsfriheden, didaktik og (ud)dannelse i den digitale tidsalder, journalistikkens rolle i informationssamfundet og videre til klimakrisens socialpsykologi samt identitetspolitikkens struktur og dynamik.

… Ingen sætter pennen til papiret eller fingrene til tasterne, uden at det før eller siden, men hellere før, munder ud i en publikation.

Sådanne projekter kan ende i en afløsningsopgave, en bacheloropgave eller for den sags skyld et speciale – hvis administrationen og fagplanen tillader det. En bacheloropgave kan faktisk ende som en forskningsartikel om klimakrisens flertalsmisforståelser.

Betingelsen fra centeret er til gengæld, at ingen sætter pennen til papiret eller fingrene til tasterne, uden at det før eller siden, men hellere før, munder ud i en publikation. Indsigterne skulle jo gerne læses af flere end censor og eksaminator og således komme det omkringliggende samfund til gode.

For eksempel kan en indsigt formuleret i en afløsningsopgave ende som en kronik i Berlingske om tilskuereffekten eller på sydafrikanske businessmagasin IOL Business Report om tech-giganternes interesse på det afrikanske kontinent. En studerendes interesse i ytringsfrihed kan blive en kronik i Politiken eller på ScienceNordic om det digitale medborgerskab.

Hvad studerende betoner

At arbejdsmiljøet på centeret er med til at skabe både samarbejde og idéudveksling mellem studerende og centerets øvrige personale, hvor også de studerende har deres egen selvstændige stemme, oparbejdede autoritet og videnskabelige ansvarsområde.

At arbejde på centeret understøtter de studerendes faglighed – samt giver mulighed for fordybelse i højaktuelle emner, der afspejler de studerendes interesser.

At studerende får udviklet deres formidlingsmæssige kompetencer gennem udarbejdelsen af artikler, kronikker, debatindlæg, hjemmesideopslag, bøger osv.

At der er en høj arbejdsmoral, og at de studerende mødes med høje forventninger, hvilket motiverer dem til at gøre deres bedste.

At arbejdet på et forskningscenter kan gøre studiet mere meningsfuldt, da der er mulighed for at beskæftige sig med emner, der er relevante for samfundsdebatten.

At et forskningscenter som CIBS er eksempel på, hvordan humanistisk forskning også kan have en impact på verden.

Kilde: CBIS

Hvis der bliver lagt yderligere kræfter i, kan pointerne tilmed komme længere ud – og blive så meget desto større. I løbet af det sidste år har kandidatstuderende tilknyttet Center for Information og Boblestudier sammen med professorer eksempelvis forfattet fagfællebedømte bøger om techgiganterns tag på ytringsfrihed henholdsvis identitetspolitiske akser, idéer og afsporede debatter, der er udgivet på velrenommerede danske og udenlandske forlag – og dét inden de studerende har afleveret deres speciale.

Der er her tale om publikationer og samfundsrelevante indsigter, som aldrig havde set dagens lys, hvis ikke de studerende havde fået lov at lægge tid og kræfter i et emne, de brænder for.

Forskere skal investere i studerende

Dette skal ikke læses som en blæreopremsning af et bestemt forskningscenters fortræffeligheder og rummelighed, men nærmere som et eksempel på, hvad der kan komme ud af synergieffekten mellem seniorforskere og unge studerende. At lade studerende få lov til at tage stafetten, løbe med den og påtage sig det videnskabelig ansvar er både til deres eget og det tilhørende forskningsfelts allerbedste.

De studerende besidder med andre ord et stort potentiale, som ved en investering fra forskernes side kan komme alle involverede til gode.

Etablerede forskere, forskningscentre og -ledere kan være med til at udvikle og udvinde forskningsresultater sammen med selv meget unge studerende, der nærmest lige er startet.

På den måde kan de være med til at skole den næste generation og få indsigter, som de ellers ikke ville have opnået, havde de blot holdt sig til andre seniorforskere.

De studerende får mulighed for at bidrage aktivt og direkte til videnskaben og tage ejerskab. De lærer at bygge bro mellem universitetet og offentligheden når videnskabelige resultater skal formidles til journalister og andre interessenter uden for akademiet. Og i tilfældet af  Center for Information og Boblestudier, som huses af Det Humanistiske Fakultet, erfarer de ydermere, at humanistisk forskning spiller en vigtig rolle i samfundsdebatten bredt forstået.

Eksperter på et givent center behøver ikke altid være ‘the usual suspects’. Ved at få opdyrket nogle udvalgte områder i samarbejde med den næste generation kan eksperterne være alt fra 19- til 70-årige.

Der behøver ikke være så langt fra at være studerende til forskerstuderende.

Alle forfatterne er tilknyttet Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste