Sådan overlever du uni som politisk minoritet (og autist)

Min tænkemåde skiller sig ud fra majoriteten på humaniora på to måder. For det første er jeg autist. For det andet er jeg socialdemokrat.

Det er en kombination, der beriger mangfoldigheden her på KUA. For mig kan det dog til tider føles som en dobbeltudfordring. For det er ikke altid nemt at være åben om sine anderledes synspunkter på et meget venstreorienteret fakultet.

Har jeg sagt noget forkasteligt?

Disse tanker er jeg ikke alene om. Ifølge KU’s inklusionsundersøgelse, der udkom sidste år, føler 37 procent af politiske minoriteter sig ekskluderet (og ja, socialdemokratiet er en minoritet her på stedet!). Nogle af dem føler sig endda nødsaget til at skjule deres holdninger, når de er sammen med deres studiekammerater.

LÆS OGSÅ: Her er de fem mest og mindst overraskende konklusioner i KU’s store inklusionsmåling

Det kan føles betryggende i starten, men med tiden holder det ikke at skulle være konsekvent med sine løgne

Det med at skulle skjule dele af sig selv – på fagsprog kaldet maskering – er en problematik, jeg som autist har kendt det meste af mit liv. Det er en negativ erfaring for de fleste neurodivergente og andre minoriteter ikke at føle, at man kan være sig selv, hvis man skal accepteres af majoriteten.

Min specifikke udfordring ligger netop i forlængelse af at være autist. Jeg kan have svært ved at tolke andres reaktioner på mine politiske holdninger: Har jeg ytret noget moralsk forkasteligt? Hvor går grænsen, når min opfattelse af, hvad der er retfærdigt, er uretfærdigt i andres øjne?

Syv gode råd til det politiske mindretal

Det er ikke altid nemt, men den seneste tid har jeg tænkt en del over det. Og nu har jeg fundet frem til syv gode råd til at overleve universitetet som både neurodivergent og politisk minoritet. Dem vil jeg gerne videregive til de studerende, der sidder i en lignende situation:

1. Vent med at introducere dine værdier
   Det kan lyde som et forsigtigt og kedeligt råd, men undervejs har jeg oplevet det som en befrielse fra de fordomme, der er om S-vælgere. (Hvilke fordomme snakker jeg om? Ja, at vi er ufaglærte, fremmedfjendske pensionister, der elsker klassisk dansk mad). På den måde har jeg fået vist, at vi findes i mange forskellige versioner. Jeg er for eksempel ung, læser en humanistisk uddannelse og er interesseret i vegetarisk og mellemøstlig madkultur.
2. Nævn dine positive hjertesager først
   Det kan være fristende at beskrive sit politiske ståsted som et provokerende modsvar til den mainstream politiske tankestrøm. Men i sidste ende kan det blive ekstremt uinteressant og ensomt. Stemmer du for eksempel på Liberal Alliance, så prøv at starte med at forklare, hvorfor idéen om lavere skat appellerer til dig, før du kritiserer forslaget om højere SU.
3. Prioriter de ting, der samler jer
   Selv hvis I ikke er det mest sociale studiemiljø, er I som medstuderende stadig forpligtet til tre års samarbejde. I den tid bliver det vigtigt at finde nogle fælles ting, som samler jer. Det kan være alt fra fælles værdier til kreahobbyer.
4. Husk, at uenigheden går begge veje
   Selv hvis din medstuderende ikke udtrykker det direkte, er det ikke ensbetydende med, at de ikke også oplever den samme grad uenighed fra dig. Med andre ord, I er fælles om at skulle respektere den anden parts holdninger.
5. Find et fællesskab, hvor du kan være helt dig selv
   Dine samtalepartnere behøver ikke at være enige i alt, hvad du mener. Det vigtigste er, at du trygt kan dele dine ufiltrede tanker i deres nærvær.
6. Undgå at lyve om dine synspunkter
   Det kan føles betryggende i starten, men med tiden holder det ikke at skulle være konsekvent med sine løgne. Hvis du ikke føler dig tilpas med at udtrykke nogle bestemte holdninger, så vær hellere stille om dem. Det er ikke den optimale løsning, men det er et langt bedre alternativ end at sige noget, du ikke mener.
7. Husk, at du først og fremmest er der for faget 
   Det gode samarbejde mellem dine medstuderende er vigtigt, men din faglighed afhænger ikke af deres anerkendelse af dine holdninger. Du er der for at udvikle dig fagligt og selvstændigt på uddannelsen, ikke for at følge en korrekt tankestrøm.

Fællesskab kan findes mange steder

Det kan tage lang tid at finde sig 100 procent trygt til rette med det sociale på studiet. Det kæmper jeg stadig med, men i dag har jeg fundet mig nogle fællesskaber, der accepter min tænkemåde som den er – selvom vi ikke altid er enige.

For eksempel kan jeg anbefale at opsøge nogle af de politiske studenterforeninger, hvor du kan møde folk fra andre uddannelser, der deler dit syn på verden. Selv har jeg også været heldig på mine tilvalgshold og i studentercaféen. Det hele behøver ikke at foregå på stamholdet.

Jeg håber, du kan bruge et par af mine råd og kommer godt igennem din studietid, selvom du måske bakser med nogle af de samme ting som mig.