Sådan sælger forskellige KU-uddannelser sig selv

Flagene vajer i vinden mod den grå himmel og markerer, at kommende studerende den 28. februar bydes velkommen indenfor i KU’s haller. Uniavisen er taget til åbent hus på tre forskellige campusser for at undersøge, hvad fremtidige studerende vægter, når de skal vælge uddannelse. Og om det matcher, hvad uddannelserne fremhæver for at tiltrække ansøgere.

Uddannelsen ingen kender

Første stop er Panum, hvor uddannelsen sundhed og informatik står klar til at sælge sig selv til nysgerrige forbipasserende. I en bod pyntet med balloner, hvor studiebøger og slikkepinde kappes om opmærksomheden, står Cecilie Løisemos, som går på uddannelsens fjerde semester.

Jeg har hørt om flest, der er gået den tekniske vej med uddannelsen, hvor jeg måske hælder til noget mere sundhedsfagligt.

Emma Aablad

Hun har allieret sig med tre medstuderende, som alle er fordybet i engageret samtale, hvor de fortæller besøgende om deres uddannelse. Sundhed og informatik er et lille studie med 32 optagne sidste år og ledige pladser. Ifølge Cecilie Løisemos er det derfor særligt vigtigt, at de forsøger at gøre sig synlige:

»Vi tror, at uddannelsens største problem er, at mange ikke ved, vi eksisterer. Så vi forsøger at lave en informationskampagne, hvor vi både gør opmærksom på, at vi findes, og fortæller, hvad man kan bruge sundhed og informatik til.«

Cecilie Løisemos forklarer, at uddannelsen er tværfaglig og eksisterer i et spænd mellem samfundsfag, sundhedsvidenskab og datalogi. Den danner en slags bro mellem samfundet og sundhedsvæsenet, hvor man også får mulighed for at dyppe tåen i et fag som programmering.

Fanget ind af en podcast

En af dem, der er blevet fanget af sundhed og informatiks informationskampagne, er Emma Aablad. For at blive helt afklaret, inden hun træffer sit studievalg, er hun taget til åbent hus.

Hun fortæller, at hun hørte om uddannelsen i en podcast. Egentlig er Emma Aablad rimelig afklaret med, at det skal være det fag, hun begynder på til sommer, men hun dukker alligevel op for at blive bekræftet i sit valg:

»Jeg håber, at vi i oplægget hører om, hvad folk laver efter uddannelsen. For jeg har hørt om flest, der er gået den tekniske vej med uddannelsen, hvor jeg måske hælder til noget mere sundhedsfagligt.«

I oplægget lægger studieleder Henriette Langstrup ud med at beskrive sundhed og informatik som en bred uddannelse, som man kan tage i mange retninger efter interesse. Hun sætter en stor fed streg under, at der er matematik på uddannelsen, men at det er mere virkelighedsnært end gymnasiematematik, hvilket gør det mere spiseligt for mange.

Forskellige oplægsholdere taler varmt om studiemiljøet, som de beskriver som inkluderende og socialt med et stærkt sammenhold på tværs af årgange. En tidligere studerende runder oplægget af med at fortælle om sin vej ind i arbejdslivet. Han understreger, hvor værdifuldt et studiejob kan være under uddannelsen – og hvor let det er at lande et godt job med en solid løn bagefter.

Uniavisen bed mærke i mængden af forældre, der blandede sig med de studerende til oplægget. En stor del af de spørgsmål, der blev stillet i løbet af oplægget, kom fra forældrene.

Da talerne er færdige, fanger vi Emma Aablad igen. Hun fortæller, at hun er tilfreds med oplægget, og at det gav hende mere ro i maven:

»Jeg synes, det var dejligt at høre både fra en, der underviser og en, der er blevet undervist, men også en, der er ude i arbejdslivet,« siger hun og fortsætter:

»Det hele lød virkelig spændende, og jeg synes faktisk, jeg både kan se mig selv i den sundhedsfaglige del og i programmeringsdelen.«

Et fag med fordomme

Uniavisen cykler fra Panum, hvor de sundhedsvidenskabelige uddannelser slår deres folder, til Frederiksberg Campus, hvor det er naturfagene, der kæmper om at tiltrække de besøgendes opmærksomhed. Der er i alle boder opsat små forsøg og eksperimenter for at skabe blikfang for de forbipasserende.

Fordomme kender fysikerne alt til. Derfor er deres helt store mission til åbent hus at nedbryde så mange af dem som muligt. Hvor sundhed og informatik har svært ved at tiltrække studerende, fordi uddannelsen er relativt ukendt, har fysik et andet problem: Alle kender fysik, enten fra gymnasiet eller folkeskolen, og ikke alle nærer varme følelser for faget.

Lau Kartholm er en af de fysikstuderende, der i dagens anledning står klar i en bod for at reklamere for sin uddannelse. Han siger, at han selv var meget tilbageholdende med at søge ind:

»Jeg var meget i tvivl om, om jeg ville være klog nok, for jeg syntes, det virkede sindssygt intimiderende og svært,« siger han og fortæller, at han elskede fysik i folkeskolen, men fandt det temmelig kedeligt i gymnasiet.

»Jeg endte alligevel med at søge ind, fordi jeg tænkte, at jeg nok ville komme til at fortryde det, hvis jeg ikke gav det et skud,« siger han om sin beslutning, han i dag er svært tilfreds med:

»Jeg er virkelig glad for det. Jeg ramlede ind i et studiemiljø, som jeg blev totalt forelsket i. Og det faglige spiller også bare.«

De studerende i fysikboden fortæller, at frygten for det høje faglige niveau er en nærved universel følelse på faget. Netop af den grund er der enormt stort fokus blandt de studerende på at hjælpe hinanden og løfte hinanden igennem:

»Karakterer er på ingen måde vigtige. Så længe du består, får du en highfive af de andre,« siger Lau Kartholm og fortsætter:

»Her er ingen spidse albuer, for ledigheden er virkelig lav, og man specialiserer sig inden for sin egen lille niche. Derfor vil man aldrig se sine medstuderende som konkurrenter.«

Fagets studieleder, Jørgen Beck Hansen, er enig i betragtningen om, at kommende studerende frygter niveauet, men at de studerende er gode til at hjælpe hinanden:

»Fysik er svært, men omvendt lægger vi stor vægt på, at undervisningsforløbet er designet til, at de nye studerende bliver taget i hånden lige fra starten og løftet igennem. Man skal jo ikke kunne mere, når man begynder, end hvad man kan, når man er færdig i gymnasiet.«

»Velkommen til verdens undergang«

Victoria Maccartney er taget til åbent hus, fordi hun overvejer at søge ind på Fysik. Hun fortæller, at hun synes, fysik er spændende, men at hun, ligesom mange andre, frygter niveauet – navnlig efter at hun har haft et par år væk fra skolebænken. Hun håber på at få en endelig afklaring på, om det er fysik, der skal stå på hendes skema efter sommerferien:

»Jeg er stadig lidt usikker på, hvad jeg leder efter i mit kommende studie, det er derfor, jeg er kommet. Det er helt sikkert vigtigt for mig med et godt studiemiljø, og så skal jeg også bare danne mig en idé om, hvordan det er at være studerende.«

17 mennesker sidder klar til at høre det første oplæg om fysik. Også her er der en håndfuld forældre til stede blandt tilhørerne.

Selvironi har fysikerne nok af, og Jørgen Beck Hansen åbner ballet med replikken:

»Velkommen til verdens ende, som jo må være det her lokale helt nede i kælderen.«

De spredte grin og den tørre humor lægger tonen for resten af oplægget, hvor stereotypen om den ensomme fysiker, der sidder i et mørkt rum og regner på en kridttavle, bliver slået til jorden. Ifølge Jørgen Beck Hansen er fysikere en bred skare, og fysik skal ses som en generalistuddannelse. Jobmulighederne kan derfor spænde fra dataanalytiker på aktiemarkedet til klimafysiker eller medicinsk fysiker på et hospital.

Oplæggene lægger vægt på de mange faglige muligheder, man får som studerende på Niels Bohr Institutet. Her kan man både samarbejde med anerkendte universiteter internationalt og få mulighed for at arbejde med data og forskning tidligt i studiet.

Desuden introducerer talerne, at nye studerende har mulighed for at genopfriske deres matematikkundskaber, hvis de er blevet lidt rustne, inden studiestart på en ’kickstartsuge’.

Vi spørger, om Victoria Maccartney er mere afklaret efter at have hørt de forskellige oplæg.

»Det var fedt at høre om deres studiemiljø, og hvor gode de studerende er til at hjælpe hinanden. Og så blev jeg også glad for at høre om kickstartsugen,« siger hun og fortsætter:

»Jeg synes også, der var noget bekræftende i, at faget er så bredt – både undervejs på studiet, men også når det gælder karrieremulighederne.«

Tårnhøjt snit og stor læsemængde

Fra en velkendt uddannelse til en anden, men, kan man vist roligt sige, mere eftertragtet. Uniavisen runder dagen af med at besøge psykologi til åbent hus på City Campus. Og det skal vise sig at være en udfordring, for vi er bestemt ikke de eneste, der har fået den idé.

»Hvis du har en ledig plads, så ræk hånden op.«

Klokken er fem minutter i oplægstid, og auditoriet, som kan rumme cirka 200 mennesker, er fyldt til randen. Psykologi skal til at holde det første af to oplæg om uddannelsen.

Forældrene er her parkeret i den til dagen indrettede forældrecafé, så de ikke fylder i auditoriet og tager pladserne fra de aspirerende psykologistuderende.

Inden oplægget fanger Uniavisen Carl Bach og Karla Rahbek, som begge er interesserede i at søge ind.

Jeg kan godt se, at der måske er noget prestige i, at det er dem med et højt fagligt niveau, der bliver optaget på uddannelsen.

Karla Rahbek

»Det vigtigste for mig i mit uddannelsesvalg er at finde en uddannelse, som interesserer mig, men som også fører til et job, jeg bliver glad for bagefter,« siger Carl Bach, som fortæller, at han leder efter en uddannelse, hvor han kan få en blanding af humaniora og samfundsfag, og at han lige nu vakler mellem psykologi og statskundskab. Han synes, psykologi lyder spændende, men han er bekymret for det høje adgangskrav.

Til oplægget har faget valgt en lidt anden tilgang end de andre studier, Uniavisen har besøgt. Hvor de andre uddannelser lagde vægt på studiemiljøet og nedtonede sværhedsgraden, er psykologi anderledes rettet mod det faglige. Antallet af sider og timer, der forventes læst og brugt i løbet af et semester, bliver fremhævet, og der bliver i detaljer fortalt om de kurser, de kommende studerende skal igennem for at kunne kalde sig psykologer på den anden side.

Studiemiljøet må nøjes med enkelte PowerPoint-slides.

Hvem klarer cuttet?

Da Uniavisen møder Carl Bach og Karla Rahbek bagefter, er de begge meget begejstrede:

»Jeg synes, det fungerede virkelig godt, at der var så meget fokus på det faglige. Det var fedt at høre, hvilke emner man kommer ind på i løbet af uddannelsen,« siger Karla Rahbek og tilføjer, at oplægget både be- og afkræftede nogle af de tanker, hun havde om uddannelsen.

»Det var betryggende, at selvom uddannelsen er læsetung, så er der masser af gruppearbejde, så man ikke sidder helt alene med det. Og så var det fedt at høre, at der er et godt studiemiljø.«

Både Carl Bach og Karla Rahbek syntes, at det var beroligende, at de til oplægget hørte, at det høje snit ikke nødvendigvis matcher sværhedsgraden af studiet, men snarere er et udtryk for fagets store popularitet.

»Jeg synes oprigtigt, at psykologi er spændende, og jeg vil jo også kun vælge en uddannelse efter, hvad jeg synes er interessant, men det kan sagtens være, at prestigen i det høje snit spiller lidt ind i ens underbevidsthed,« siger Carl Bach og fortsætter:

»Jeg har ikke et snit over 11, men det er så højt, at tanken har strejfet mig, at det ikke giver mening at læse noget med et snit på 6,5.«

Det er Karla Rahbek ikke helt enig med ham i. For hende fylder det høje snit ikke, når hun skal vælge uddannelsesvej:

»Jeg kan godt se, at der måske er noget prestige i, at det er dem med et højt fagligt niveau, der bliver optaget på uddannelsen, men det er ikke noget, der fylder det store for mig.«

Rundt omkring på campus er dagens sidste spørgsmål stilnet af, og informationsmaterialet er ved at blive pakket sammen. For nogle har besøget bekræftet en beslutning, for andre venter stadig overvejelserne.

Om det er adgangskrav, studiemiljø eller fremtidige jobmuligheder, der vejer tungest, er forskelligt – men fælles for de fleste er ønsket om at finde det rette match mellem interesser og jobmuligheder.