Særlige prisopgaver om klima

KU’s Klimapanel har udformet opgaveteksterne der sammen med de øvrige prisopgaver for 2008 annonceredes i forbindelse med årsfesten 15. november 2007.

De 17 særlige klimaprisopgaver

1. Describe one or more factors influencing the radiation balance and the research on these factors.
   • Der ønskes en beskrivelse af en eller flere af de faktorer som påvirker jordens strålings-balance. Det kan være drivhusgasser, partikler, ændringer i albedo, eller ændringer i solens udstråling og indirekte effekter forårsaget af disse fire faktorer. Der ønskes en gennemgang af den nyeste forskning indenfor det eller de valgte områder.
   • Kontaktperson: Ole John Nielsen, KU-NAT
2. Er der et reelt potentiale for hurtigt og effektivt at begrænse igang-værende klimaforandringer f.eks. ved specifik reduktion af andre drivhusgasser (såsom metan med kort atmosfærisk levetid) eller
   ’geo-engineering’?
   • Klimaforandringerne overstiger på visse områder allerede nu forudsigelser fra klimamodellerne, f.eks. hvad angår afsmeltningen af havis i det Arktiske Ocean. På sigt skal niveauet af drivhusgasser, specielt CO2, i atmosfæren stabiliseres for at undgå omfattende klimaforandringer, men er der et reelt potentiale for hurtigt og effektivt at begrænse igangværende klimaforandringer f.eks. ved specifik reduktion af andre drivhusgasser (såsom metan med kort atmosfærisk levetid) eller ”geo-engineering”?
   • Kontaktperson Katherine Richardson, KU-NAT
3. Miljø- og energiteknologi
   • Undersøgelser af teknologier som indenfor de nærmeste årtier kan blive kommercielt tilgængelige, og som vil muliggøre nødvendige reduktioner af drivhusgasudledningerne i Danmark på realistisk og omkostningseffektiv vis f.eks. indenfor transportsektoren.
   • Kontaktperson: Kathrine Richardson, KU-NAT
4. Grønlands Indlandsis reagerer på klimaforandringer.
   • Der ønskes en redegørelse for hvorledes klimaændringerne de sidste 50 år har påvirket Grønlands Indlandsis, og hvad bidrag det har haft på havvandsstigningerne. Desuden ønskes en redegørelse for hvorledes Grønlands Indlandsis vil udvikle sig frem i tiden baseret på de prognoser der er for fremtidlige klimaændringer.
   • Kontaktperson: Dorthe Dahl Jensen, KU-NAT
5. Der ønskes en diskussion af menneskerettighedsperspektiverne ved klimaændringerne og de foreslåede tilpasningsstrategier.
   • Klimaændringer truer flere sociale, kulturelle og politiske grupper i verden som er placeret i en politisk asymmetrisk magtrelation til staten – det være sig for eksempel minoriteter og indfødte folk. Deres fortsatte eksistens afhænger af, at de formulerer og implementerer tilpasningsstrategier. Gruppernes behov harmonerer imidlertid ikke nødvendigvis med staternes eller de større samfund de er en del af. Der ønskes en samfundsvidenskabelig analyse og diskussion både af A) hvilke hindringer gruppernes begrænsede rettigheder giver dem i at opstille og forfølge egnede tilpasningsstrategier og af B) hvilke rettighedsmæssige problemer staternes tilpasningsstrategier giver disse grupper.
   • Kontaktperson: Frank Sejersen, KU-HUM
6. Der ønskes en diskussion af ulandsperspektiverne ved klimaændringerne og de foreslående tilpasningsstrategier.
   • Klimaændringerne har sat udviklingsbegrebet til diskussion i den vestlige verden mens mange ulande stadig stræber efter at øge velstanden og velfærden gennem øget produktion og forbrug – en stræben som udfordres af kravet om at alle skal være med til at reducere CO2 udslippet. Der ønskes en samfundsvidenskabelig analyse og diskussion af A) hvilken rolle tredje verdens lande spiller i klimadebatten, og B) hvorledes de internationale klimadiskussioner integrerer deres perspektiver.
   • Kontaktperson: Frank Sejersen, KU-HUM
7. Der ønskes en diskussion af arktiske samfunds tilpasningsstrategier til klimaændringerne.
   • Klimaændringerne stiller allerede i dag de arktiske folk i en situation hvor en hurtig formulering og implementering af tilpasningsstrategier er nødvendigt. Der ønskes en samfundsvidenskabelig analyse og diskussion af A) strategierne og implementeringsprocessen, samt af B) hvorledes klimaændringerne påvirker deres selvopfattelse. Hvis der tages udgangspunkt i et lokalsamfund, skal analysen og diskussionen relateres til regionale processer og indeholde en komparation til processer i en anden arktisk stat.
   • Kontaktperson: Frank Sejersen, KU-HUM
8. Der ønskes en undersøgelse af sammenhænge mellem klima og samfund i middelalderen
   • Kontaktperson: Nils Hybel, KU-HUM
9. Komparativ analyse af Kyoto-protokollen og EU’s kvotedirektiv/Comparative analysis of the Kyoto-protocol and the EC Directive on emission trading: – could the principles for emission trading within
   the EC be transferred into a global regime?
   • Der ønskes en komparativ analyse af ligheder og forskelle mellem reglerne om udveksling af emissionskvoter efter EU’s kvotedirektiv og Kyoto-protokollens regler om mellemstatslig udveksling af kvoter. Analysen bør omfatte en gennemgang af hvordan kvotedirektivets og Kyoto-protokollens regler er gennemført i dansk ret hvilket bør munde ud i en retspolitisk analyse af om kvotedirektivets principper kan anvendes i global målestok. I analysen kan tillige indgå hvordan kvotedirektivets og Kyoto-protokollens regler er gennemført i en anden medlemsstat.
   • Kontaktperson: Peter Pagh, KU-JUR
10. Handel med emissionskvoter i EU-retligt perspektiv/Emission trading in an EU law perspective
    • EU’s gennemførelse af Kyoto-protokollen bygger primært på tre komponenter: 1) kvoter for de enkelte medlemsstaters udledning af drivhusgasser, 2) de enkelte medlemsstaters vedtagelse af handlingsplaner og planer for fordeling af emissionskvoter, og 3) fri handel med emissionskvoter mellem medlemsstaterne. Der ønskes en retsdogmatisk analyse af hvordan disse tre komponenter er afstemt med gennemførelse af EU’s indre energimarked og traktatens regler om statsstøtte. Besvarelsen kan eventuelt suppleres med retspolitiske overvejelser om mulige løsninger.
    • Kontaktperson: Peter Pagh, KU-JUR
11. Håndhævelsen af Kyoto-protokollen og EU’s kvotedirektiv/Enforcement of the international obligations under Kyoto and the EC-quota Directive.
    • Der ønskes en retsdogmatisk analyse af hvordan begrænsningen af emissionen af drivhusgasser efter Kyoto-protokollen henholdsvis EU’s kvotedirektiv kan håndhæves i forhold til de enkelte stater og de enkelte virksomheder. Herunder kan tillige belyses muligheden for handelssanktioner samt konkurrerende virksomheders og NGO’ers mulighed for håndhævelse bl.a. med inddragelse af domme fra EF-domstolen og Retten i Første Instans. Besvarelsen kan tillige omfatte en retspolitisk analyse af i hvilken udstrækning det vil være muligt at anvende principperne i TRIPS-aftalen under WTO.
    • Kontaktperson: Peter Pagh, KU-JUR
12. Økonomiske virkemidler i klimapolitikken.
    • Klimaændringerne er i høj grad knyttet til akkumuleringen af emissioner. Dette er centralt i valg af virkemidler under usikkerhed. En anden central udfordring i analyser af økonomiske virkemidler er at afdække virkemidlernes styrker og svagheder i et globalt perspektiv.
    • Kontaktperson: Peder Andersen, KU-SAMF
13. Grøn Campus – måling af CO2-emission.
    • KU needs to develop a green campus but we do not know how ’ungreen’ the current campus is. Analyse the current sustainability and footprint of the current campus, including the natural resources we have at the university farm, botanical gardens and forest. One concrete task would be to estimate the greenhouse gas emissions of KU and how the university might be made GHG neutral. The product would be a short report estimating KU’s footprint, GHG emissions and suggestions for improvement.
    • Kontaktperson; John R. Porter, KU-LIFE
14. Klimaændringer og fremtidens vandressourcer.
    • I opgaven ønskes en gennemgang af klimaændringernes betydning for mængden og kvaliteten af ferskvandsressourcen med fokus på EU. Effekterne af ændringer i arealanvendelse, nye dyrkningsmetoder, og kravene til jord- og vandkvalitet i henhold til de europæiske direktiver på området skal indgå i besvarelsen.
    • Kontaktperson: Hans Chr. Bruun Hansen, KU-LIFE
15. Danish Food Systems and Environmental Change.
    • Food systems comprise (1) the production, (2) the packaging, distribution and retailing and (3) the consumption of food. Each of these components of the food system can be expected to react in less or more dramatic ways to regional changes in climate and environment with possible positive and negative consequences for the Danish Food system. Consequences can be seen in the context of (1) an axis ranging from more global or more regional markets for food and (2) another axis about whether food system crises have low or high impact. The task would be to develop a set of plausible scenarios and future narratives for the Danish Food system based on the two by two combination of ’regional – globalised’ food markets and ’low – high’ crisis impact.
    • Kontaktperson: John R. Porter, KU-LIFE
16. Natural Resources and Bioenergy.
    • An important and heavily discussed issue is how or whether the harvesting from forests and the growing of biomass for energy on agricultural land has positive or negative effects on natural resources and ecosystem services such as biodiversity, carbon storage and recreational availability. The project would be to analyse and where possible set an economic value on changes in European ecosystem services given a requirement for EU countries to derive 10% of their transport fuel from biomass by 2010.
    • Kontaktperson: John R. Porter, KU-LIFE
17. Sammenhæng mellem udetemperatur og sygelighed – korttidseffekt af ekstreme temperaturer
    • Klimaforandringer kan meget vel bringe flere og længere perioder med ekstreme temperaturer. Hedebølger og kuldeperioder er ofte ledsaget af øget sygelighed og dødelighed, men eventuelle samvirkende effekter af luftforurening der kan udvise samtidige svingninger, er uafklaret. Der ønskes en diskussion, evt. på empirisk grundlag, af muligt samspil mellem udetemperatur og luftforurening i forhold til sygelighed.
    • Kontaktperson: Steffen Loft, KU-SUND