»Samfundet har brug for vores museum«

200 millioner kroner mangler, før byggeriet af Danmarks nye naturhistoriske museum kan gå i gang i – og ikke mindst under – Botanisk Have i København.

Statens Naturhistoriske Museum, der er en del af Københavns Universitet (KU), eksisterer i dag som forskningssamlinger fordelt på mere eller mindre offentligt tilgængelige lokaliteter i hovedstaden. Men hvis finansieringen på 1,2 milliarder kroner kommer i hus, vil naturhistorien få en samlet national plads i et byggeri af arkitekterne Lundgaard & Tranberg, som blandt andet har tegnet Det Kongelige Teaters skuespilhus og Tietgenkollegiet.

Staten, som under stor fanfare lancerede museumsplanerne sammen med KU for år tilbage, støtter i forvejen byggeriet med 100 millioner kroner. Og derudover har universitetet fået tilsagn om 700 millioner kroner fra større og mindre fonde, men disse penge udbetales kun, hvis nogen er i stand til at skaffe de resterende 400 millioner.

KU har en milliard

»Da jeg var sikker på, at fondene var positive, bad jeg bestyrelsen om at vedtage at bruge 200 millioner kroner på museet i august, hvilket den gjorde, og få dage senere sendte vi et brev til uddannelsesministeren med en anmodning om de resterende penge,« siger rektor Ralf Hemmingsen.

KU står altså med en milliard på hånden, men spørgsmålet om, hvorvidt politikerne vil skyde yderligere 200 millioner i museet, har i de seneste dage været et tema i dagbladene. Politiken har konkluderet, at museet hænger i en tynd tråd.

Socialdemokraterne er angiveligt uvillige til at betale og beskylder universitetet for at have ventet alt for længe med at komme og tigge penge. Og den radikale uddannelsesminister Morten Østergaard vil tilsyneladende helst overlade det til andre at redde det planlagte museum.

»Jeg vil ikke skubbe aben videre, men jeg anerkender ikke, at den sidder på min skulder,« siger han til Politiken. Venstre er dog ifølge Berlingske indstillet på, at staten skriver en check. Ingen ved i sagens natur, hvad Folketinget ender med at beslutte.

Museer skal gøre folk klogere på samfundets store valg

Men det vil være trist, hvis projektet falder til jorden, for Statens Naturhistoriske Museum er ikke blot en forskningsmæssig succes, der huser fire grundforskningscentre og på fem år har fordoblet antallet af forskere ved hjælp af private fondsmidler – museet fremmer også den demokratiske samtale i Danmark, mener udstillingschef Hanne Strager.

Minik Rosing, som er professor i geologi og en af hovedkræfterne i museumsprojektet, uddyber:

»Vores museum er med til at skabe en folkelig forståelse for de politiske omstillinger, der følger af fx klimaforandringer, af den biomedicinske udvikling og af ændringer i verdens biodiversitet,« siger han.

Hanne Strager deltog i 2012 i en konference arrangeret af det amerikanske Smithsonian National Museum of Natural History med deltagelse fra over 100 naturhistoriske museer.

»Konklusionen var, at museerne skal spille en vigtig rolle i formidlingen af tidens vigtigste emner,« siger hun. »Og det er præcis det, vi gør. Mange andre steder har man et mere statisk syn på, hvordan man driver museum, men Statens Naturhistoriske Museum kommer til at danne forbillede. Det handler om at sætte den viden, der er på museet, i spil over for de besøgende.«

Desuden er museet en motor for forskningen, fordi det rekrutterer kommende studerende, siger Minik Rosing. »Vi kan gøre unge mennesker interesserede i naturvidenskab.«

Mere museum på færre kvadratmeter

Både Minik Rosing og Hanne Strager afviser, at museet er et rent prestigeprojekt. De påpeger, at det nye museum optager mindre plads end de nuværende samlinger.

»Vi reducerer de arealer, vi bruger til lagre, og skaber mere plads til udstillingerne – det, som folk kommer for at se,« siger Hanne Strager.

Af museets 14 millioner genstande, er det kun en mindre del, som offentligheden i dag har lejlighed til at tage i øjesyn. Lagrene i Universitetsparken rummer fx blåhvalskeletter og sjældne dyr i udstoppet form, for ikke at tale om knoglerne fra gigantiske, uddøde istidsdyr og grønlandske sten, der indeholder spor af klodens tidligst kendte liv. Det er materialer, der rummer kulturhistoriske og etnografiske fortællinger, såvel som hårde naturvidenskabelige data om klodens udvikling, arter og liv.

»Det bliver et mere effektivt og udadvendt museum,« siger Minik Rosing.

Staten kommer til at tjene på museet

Men samfundsnytte kan også gøres op i rå penge, og direktør Morten Meldgaard er overbevist om, at staten vil komme til at tjene godt på museet som arbejdsplads og turistattraktion.

»Selve opførelsen vil give arbejdspladser i størrelsesordenen 1.200 årsværk i cirka fire år,« siger Morten Meldgaard. »Og når museet er åbnet, vil det kaste 350 nye permanente arbejdspladser i byen af sig og yderligere 100 job direkte relateret til museets drift.«

Museets tal stammer fra en rapport fra Center for Regional- og Turismeforskning og en markedsanalyse fra det amerikanske konsulentfirma ECA, siger Morten Meldgaard.

Beliggenheden i Botanisk Have midt i København er attraktiv, og museumsdirektøren skønner, at 400.000 årligt vil besøge det nye Statens Naturhistoriske Museum. Dette svarer til en tredobling af det nuværende antal gæster i museets filial på nogle etager i Universitetsparken og på Geologisk Museum ved Sølvtorvet.

Hvis besøgstallet bliver så højt, vil staten tjene 135 millioner kroner årligt alene i skatter og afgifter, lyder beregningen fra KU.

KU garanterer selv for driften af museet, der koster 150 årlige millioner, oplyser rektor Ralf Hemmingsen.

KU: Folketinget er blevet holdt ajour

I Politiken bliver universitetsledelsen af det socialdemokratiske folketingsmedlem Mette Reissmann beskyldt for at have nølet alt for længe med at bede Folketinget om penge til museet. Beslutningen skal nu tages midt i de igangværende finanslovsforhandlinger.

Men på KU afviser både museum og rektor at have sovet i timen. Rektor Ralf Hemmingsen gør opmærksom på, at universitetet har skrevet til ministeren i august, umiddelbart efter at man har fået overblik over fondsmidlerne, og museets folk siger, at de i hele projektfasen har holdt politikerne orienterede om, hvordan tingene skred frem.

»Det er blevet fremstillet som om, der pludselig er opstået en manko på 200 millioner kroner, men det holder ikke,« siger Minik Rosing.

KU har således to gange i løbet af de seneste år haft formelt foretræde for Kulturudvalget og to gange for Videnskabsudvalget, hvor politikerne har fået en orientering om finansieringen.

Dermed kan det ikke overraske politikerne, at der endnu mangler nogle penge, før projektet kan sættes i gang, mener rektor på KU.

»Jeg har en stærk forventning om, at staten løfter sit bidrag,« siger Ralf Hemmingsen.

Er det udelukket, at KU selv kan betale de 200 millioner, der mangler?

chz@adm.ku.dk