Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

SAMF vil uddanne fremtidens kandidater i 'big data science'

Kandidatgrad — En ny KU-uddannelse skal lære økonomer, statskundskabere, antropologer, sociologer og psykologer at behandle og analysere big data.

En spritny uddannelse, som bliver den første af sin art herhjemme, er på vej på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAMF) på Københavns Universitet (KU).

Social Data Science, som den nye 2-årige kandidatuddannelse kommer til at hedde, vil blive udbudt fra 2020 med plads til 60 studerende, hvis den bliver godkendt af Uddannelsesministeriet.

Tanken er, at uddannelsen skal lære de studerende med en samfundsfaglig baggrund at indsamle, strukturere og analysere store mængder data, fortæller Andreas de Neergaard, prodekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Dataene kommer både fra op til 50 år gamle danske registerdata og nye informationskilder, som for eksempel folks brug af sociale medier, internethandel, webbaseret informationssøgning, kommunikation og kontakt med offentlige myndigheder.

Arbejdsgiverne tørster efter kandidater

Andreas de Neergaard siger, at potentialet er kæmpestort, da både erhvervslivet og offentlige institutioner efterspørger en tværfaglig uddannelse, hvor de studerende lærer at gøre brug af data om menneskers valg og præferencer.

KU har gennemgået 1,6 mio. jobopslag fra 2010 til 2018, og optællingen viser en mangedobling af antallet af jobopslag, hvor der søges kandidater med tværfaglige kompetencer inden for netop samfundsvidenskab og datavidenskab.

De skal skabe dialog, analysere og stille de begavede spørgsmål til data

Andreas de Neergaard

Den nye kandidatgrad i Social Data Science er en del af en større strategi, hvor SAMF og KU satser på big data.

SAMF åbnede i 2016 Copenhagen Centre for Social Data Science, og data science er et af områderne, som universitetet har prioriteret i KU’s strategi »Talent og samarbejde«.

Også regeringen vil have flere tværgående kandidatuddannelser, hvor digitale kompetencer og teknologiforståelse integreres, fremgår det af udspillet til fremtidens universitetsuddannelser.

Bliver ikke programmør

Andreas de Neergaard forklarer, at de kommende kandidater ikke bliver specialister i programmering, men de får et seks ugers crash kursus, hvor de lærer grundlæggende programmering.

Uddannelsen er et samarbejde med Datalogi og Jura på KU, som bidrager med undervisere med relevante kompetencer fra de to fagområder.

Tanken er, at de nye kandidater skal være et bindeled mellem programmørerne og resten af organisationen, hvor de bliver ansat.

»De skal skabe dialog, analysere og stille de begavede spørgsmål til data. Når de får udviklet deres værktøjskasse, ændrer det fuldstændig de analyser, de er i stand til at lave,« siger Andreas de Neergaard.

Som koldskål om sommeren …

Han tilføjer, at alle lige fra ismejeriet nede på hjørnet til internationale virksomheder som Mærsk kan have nytte af at bruge big data.

»Som en af vores aftagere sagde: det er let at forudsige, at salget af koldskål stiger, når vejret er godt, men med store mængder data kan man finde ud af mange andre forbrugsmønstre,« siger prodekanen.

Et eksempel på hvad big data kan bruges til, stammer fra USA, hvor myndighederne i 2008 på baggrund af en stigning i antallet af henvendelser om influenza i sundhedsvæsenet, udsendte en advarsel om, at en influenzaepidemi var brudt ud. Hvis de i stedet havde analyseret amerikanernes søgninger på Google, havde de en uge tidligere kunnet fastslå, at en influenzaepidemi var under opsejling.

Et andet eksempel er inden for psykiatrien, hvor personers søvn og aktivitetsmønstre, eller sågar talegenkendelse kan bruges til at forudsige, om de er på vej ind i en manisk eller depressiv fase, hurtigere og mere effektivt end hvis lægen skal vurdere dem.

Kina er skrækeksempel

Ifølge Andreas de Neergaard kommer de kommende studerende også til at beskæftige sig med de juridiske og etiske aspekter i forbindelse med brugen af big data.

»Vi efterlader alle en masse spor uden at vide det,« siger han.

Han peger på GPS-data fra Facebook over folks færden, og for nylig måtte regeringen droppe et forslag om at overvåge data fra elmålerne i danskernes hjem til at afsløre sociale bedragere.

Kina er gået skridtet videre og overvåger befolkningen massivt. Her er planen at indføre et system, hvor alle indbyggerne får point alt efter deres opførsel på blandt andet de sociale medier.

Potentielt vil det betyde, at hvis de eksempelvis udtaler sig kritisk om kommunistpartiet, kan det få betydning for om deres barn kan komme på universitetet.

»Man kan ikke træde ind på denne arena uden at gøre sig en masse overvejelser – dels er der det rent juridiske omkring persondatalovgivningen, men lige så vigtigt er det at kunne tage del i diskussionen om, hvad denne dataindsamling gør ved vores liv og vores samfund,« siger Andreas de Neergaard.

Seneste