Sammenhold skal få EU gennem krisen

Universitetets festsal på Frue Plads stråler stærkere end sædvanligt, da formand for EU-Kommissionen José Manuel Barroso og statsminister og nuværende EU-forkvinde Helle Thorning-Schmidt træder ind ad dørene med et følge af PET-vagter, rektor Ralf Hemmingsen og diverse politiske rådgivere.

Barroso og Thorning-Schmidt er på besøg på KU i godt halvanden times tid for sammen at analysere og diskutere mulighederne for et fremtidens EU. Konklusionen er klar:

»Vil EU overleve? Ja, da! Det, vi har skabt, er meget stærkere end den nuværende økonomiske krise, som EU vil bevise sig i stand til at arbejde sig ud af,« fastslår statsminister Helle Thorning-Schmidt.

Samarbejdets styrke

Med i debatten er desuden adjunkt ved KU Rebecca Adler-Nissen, der i en indledende analyse af unionens tilstand netop pointerer, at krisen indtil videre hovedsageligt har fået medlemslandene til at arbejde tættere sammen om en række nødvendige reformer, der ikke ville være blevet gennemført under andre forhold.

Håbet er, at disse fælles løsninger skal sikre unionens såvel som medlemslandenes fremtid. Uden at negligere eller underdrive krisen, er de tre paneldebattører enige om, at EU på sådan vis har gode chancer for at slippe mere eller mindre helskindet ud på den anden side.

»Der er ingen, der ønsker at forlade unionen, og så mange lande, der gerne vil være medlemmer,« som Barroso nøgternt bemærker. Han er enig med den danske statsminister i, at de europæiske nationer i krisetider kun for alvor vil drage fordel af fælles løsninger.

»Gældskrisen kan ikke håndteres af individuelle medlemslande,« siger Thorning-Schmidt.

Skadelig statsledelse

Omvendt gælder det til gengæld ifølge kommissionsformanden, at det er de enkelte nationalstater, der har sat gang i den dårlige udvikling og skabt den økonomiske krise, Europa står i i dag:

»Det var ikke EU, der skabte krisen. Dette er en opfattelse, der har rod i misforståelser og fordomme – lad os i stedet debattere fakta,« siger Barroso.

Han mener, det er statslederne i de ramte lande selv, der offentligt må tage ansvar og støtte EU som fælles projekt, i stedet for at vælge den nemme løsning og skyde skylden for problemerne over på unionen.

I Danmark skorter det ikke på statsoverhovedets bekendelse og opbakning til det fælles projekt. Ifølge Adler-Nissen er Helle Thorning-Schmidt en af de mest EU-venlige statsministre, landet længe har haft.

Netop de enkelte statslederes engagement er altafgørende for fremtidens EU. Professor ved Center for Europæisk Politik Marlene Wind, som ved debatten sidder med blandt tilhørerne, støtter oplægsholdernes pointe om, at det ikke er EU, der har skabt krisen, men betoner samtidig alvoren i statslederes afstandstagende retorik.

»Når der sættes spørgsmålstegn ved tidligere lederes beslutninger, som det for eksempel sker i Frankrig lige nu, er det klart, at det er med til at skabe usikkerhed om unionens fremtid,« ræsonnerer professor Wind over for Universitetsavisen.

Fælles europæiske værdier

Det er en fare, Thorning-Schmidt og Barroso ikke kan afvise, ligesom de store udfordringer med især jobmangel vægtes højt af det danske EU-formandskab. Men EU ses netop – også af Marlene Wind – som afgørende i problemløsningen. Sammen står Europa stærkest, og væsentligt er det, at der er noget at samles om. Som Barroso siger:

»Vi er forenet i det kontinentale projekt, Den Europæiske Union er. EU er ikke bare en union af medlemsstater, men en union konstitueret af 27 demokratier, der alle er bygget på fælles værdier.«

Trods det fælles ståsted og viljen til sammen at gennemføre reformer, er der ifølge Rebecca Adler-Nissen samtidig en voksende europæisk splittelse.

En splittelse, der bl.a. er kommet til udtryk i forbindelse med forhandlingerne om finanspagten, og som har fået kritiske røster til at spå Den Europæiske Unions undergang. Den bliver imidlertid ikke i denne omgang for alvor diskuteret på KU.

uni-avis@adm.ku.dk