Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Sammenlægnings-synergi i studenternes stordrifts-svinestier

SYNSPUNKT - Hvor er det lige, at de studerende mærker fordelene ved KU's stordriftslogik? spørger debattørerne. Deres sammenligning af det lille Teologi og det store Humaniora viser, at den store enhed tilsyneladende leverer mindre uddannelse end den lille.

Umiddelbart er det et gældende mantra på universitetet, at sammenlægninger giver synergi – hvad så end det er – og at det er positivt. Jo større, desto mere effektivt: Stordriftsfordelene vælter ned over forskning og undervisning når synergien udnyttes.

På den baggrund er det fantastisk interessant at læse KU’s egen opgørelse over undervisere (VIP) pr. studerende på de såkaldte tørre fakulteter. Det er disse fakulteter, der modtager det mindste tilskud pr. studerende til deres undervisning.

Humaniora – et midtjysk landbrug

Det, der slår en, når man læser tallene, er, at i stedet for at fem + fem bliver 15, så bliver det til fem. Forstået sådan, at desto større et fakultet er, desto færre undervisere er der pr. studerende. Fremfor de store enheder med deres synergi og stordriftsfordele, som får det til at lyde som midtjyske landbrug, er det faktisk de små enheder, der umiddelbart klarer sig bedst.

Teologi har i snit seks færre studerende per underviser, end Humaniora har, selv om der er 15 gange færre teologer end humanister på KU.

Hvis man derimod ser på de enkelte institutter på det Humanistiske Fakultet isoleret, da de ca. er samme størrelse som det Teologiske Fakultet i studentermængde, så har de ca. lige så mange administrative medarbejdere som Teologi.

Fra Købmagergade til Amager

Det vil altså sige, at det ikke er på institutbasis, at der er mange administrative medarbejdere. Når man ser på Humanioras ratio mellem undervisere og administrative medarbejdere, som det er opgivet på fakultetets hjemmeside, så er rationen ca. 870 undervisere til 410 administrative, altså 2 til 1, hvorimod Teologi nærmere har 3 undervisere til 1 administrativ medarbejder.

Teologi og Humaniora leverer en lige stor del af deres undervisningsmidler, de såkaldte STÅ, til fællesadministrationen, så det er heller ikke her skævvridningen er. Bemærkelsesværdigt er det, at Humaniora endda har flere fag, der får en højere STÅ end Teologi, så som musikvidenskab. Alligevel er der forskel på, hvor mange timer en studerende på Amager og en studerende i Købmagergade får.

I virkeligheden handler det for de studerende ikke så meget om, at der måske set udefra er for mange administrative medarbejdere. Vi studerende kender mange af dem og ved, at de udfylder vigtige funktioner. Det, der undrer os er, at det fremgår, her i eksemplet Teologi over for Humaniora, at små enheder har flest undervisere pr. studerende og dermed mere vejledning og undervisning til den enkelte. Når teologistuderende og humaniorastuderende snakker sammen, bliver det hurtigt klart, at teologerne har længere semestre, mere fleksible administrationer, og færre administrative medarbejdere pr. forsker – så hvad er det for synergi-effekter og stordriftsfordele, der snakkes om?

KUA er en karrig kolos, når det gælder timer

Det er ikke, fordi teologistuderende svømmer i undervisning og vejledning, men der er en markant mærkbar forskel. På Humaniora falder timeantallet drastisk fra 3. semester på de fleste uddannelser, vi kender til, imens de holder det samme niveau på Teologi.

Man undres blot over den markante forskel – for burde synergien ikke give udslag i, at en kæmpe enhed som Humaniora netop ville skabe bedre vilkår for de studerede? Hvordan kan det så være, at den store enhed er en kolos på lerfødder?

Grundtal fra KUs egne opgørelser:

HUM: 12.000 stud – 410 adm – ratio 29,3:1
TEO: 800 stud – 32 adm – ratio 25:1

HUM: 12.000 stud – 870 vip – ratio 13,8:1
TEO: 800 stud – 100 vip – ratio 8:1

Annonce

Seneste