Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NEPOTISMEANKLAGE - Både den daværende videnskabsminister og topembedsmændene i ministeriet brød reglerne ved at hemmeligholde, hvem der stod bag de 30 anonyme spørgsmål om navngivne medlemmer af Det Frie Forskningsråd for Sundhed og Sygdom, mener forvaltningsretsprofessor Claus Haagen Jensen.
Helge Sander brød forvaltningsloven ved at kræve at få svar på 30 spørgsmål fra en anonym kilde med grove anklager om nepotisme mod navngivne forskningsrådsmedlemmer i 2009, skriver Forskerforum.
Både embedsmænd og ministre har pligt til at fremlægge alle oplysninger de kender i en sag, herunder kilder til oplysninger. Hvis der forties oplysninger kan sagen journaliseres, men den kan ikke blive behandlet, men det krævede Sander altså alligevel den blev.
Faktisk måtte der laves en ekstern undersøgelse af fagrådenes bevillingspraksis, den såkaldte Thygesen-rapport, da Helge Sander udtrykte mistillid til sine egne embedsmænds svar på de anonyme beskyldninger.
Forvaltningsrets-professor Claus Haagen Jensen forklarer til Forskerforum, at embedsmænd og ministre ikke må fortie oplysninger i tjenesten.
»Der kan være særlige grunde til at holde en klagers identitet skjult for offentligheden, men det skal være kendt for ministeriesystemet. Men der har åbenbart ikke været embedsmænd med civilcourage nok til at gøre ministeren opmærksom på, at han skulle oplyse sin kilde,« udtaler han.
Helge Sander sendte Forsknings- og Innovationsstyrelsens ‘udkast’ til besvarelse af de 30 spørgsmål videre til sin anonyme kilde, sandsynligvis den svindelanklagede hjerneforsker Milena Penkowa, og få dage senere fik han et 14 sider langt notat tilbage fra kilden med nye og mere detaljerede beskyldninger mod navngivne rådsmedlemmer.
Rådsmedlemmerne er vrede over, at ministeren sendte svaret videre til den anonyme tredjepart uden for ministeriet, tilmed uden at de som den angrebne part blev orienteret, og det med god grund.
Det er nemlig også i strid med forvaltningsloven, at notatet overhovedet kom til at indgå i ministeriets sagsbehandling.
Tim Knudsen, professor ved Institut for Statskundskab på KU og ekspert i det danske politisk-administrative systems historie og struktur, kender ikke til andre sager, hvor en minister har handlet som Sander.
»For mig at se er det slet ikke udtryk for forvaltningsskik. Jeg ser ingen forvaltningskultur i det her, og jeg formoder, at det er en helt enestående fremgangsmåde,« svarer han på spørgsmålet, om Sanders fremgangsmåde er udtryk for god forvaltningsskik.
Det er ikke lykkedes Forskerforum at få en kommentar fra Videnskabsministeriets departementschef Uffe Toudal Pedersen, som angiveligt tillod ministerens ulovlige fortielse,