SCIENCE står med milliardbygninger og millionunderskud: Fyringer kan ikke udelukkes

SCIENCE sluttede 2024 med et underskud på cirka 100 millioner. Og hvis ikke der handles på det nu, kan fakultetet de kommende år se frem til et tilsvarende årligt underskud.

Sådan lød meldingen for nyligt i en leder fra SCIENCE-dekan Bo Jellesmark Thorsen til alle fakultetets ansatte.

Fakultetet har et strukturelt underskud, som især skyldes to ting: øgede driftsomkostninger til nye bygninger og et overforbrug, som kommer af, at fakultetet i en længere periode har brugt mere og tæret på opsparingen, end der er kommet midler ind, lød det fra dekanen.

I lederen nævnte Bo Jellesmark Thorsen også, at fakultetet oven i det strukturelle underskud skal »håndtere udestående tilpasninger« i relation til administrationsreformen. Endelig lød meldingen, at fyringer ikke kan udelukkes.

LÆS OGSÅ: Millionbesparelser på vej: Jura skal finde op mod 12 millioner kroner årligt

Uniavisen har talt med både dekanen, SCIENCE-medarbejdere og universitetsdirektøren for at blive klogere på, hvad det strukturelle underskud dækker over, hvordan administrationsreformen kommer ind i billedet, og hvorfor fakultetet er havnet i en situation, hvor der årligt mangler i omegnen af 100 millioner i budgettet.

Et universitet skal ikke være formuende

Bo Jellesmark Thorsen understreger, at det strukturelle underskud ikke kommer som en overraskelse for fakultetet. Ledelsen har i mange år vidst, at der på et tidspunkt ville ramme nogle store ekstraomkostninger til driften af nye bygninger.

Den udgift rammer nu, hvor den nye Niels Bohr Bygning er taget i brug, ligesom SCIENCE har overtaget Sølvtorvskomplekset til det nye Statens Naturhistoriske Museum, SNM.

Konkret beløber de årlige driftsomkostninger til de nye bygninger sig til svimlende 89 millioner. Tallet dækker udelukkende over drift – og omfatter ikke husleje, som dækkes af KU centralt, understreger dekanen.

Administrations-
reformen er en underskudsforretning for institutterne på SCIENCE

Nynne Christensen, fælles-TR for TAP’erne på SCIENCE

»Tallet er beregnet på følgende måde: Antallet af kvadratmeter i de nye bygninger ganget med den gennemsnitlige omkostning ved at drifte den type af eksperimentale våde bygninger. Det koster 1.080 kroner per kvadratmeter,« siger Bo Jellesmark Thorsen, som fortæller, at der blandt andet er tale om udgifter til laboratorier, teknikrum, særlige ventilationsrum og løn til de teknikere, der skal stå for vedligehold og reparation.

Flere af institutterne er allerede flyttet ind i Niels Bohr Bygningen, og SCIENCE har overtaget Sølvtorvskomplekset, hvor SNM er i gang med at opbygge udstillinger. Derfor er der allerede fra 2025 en forøgelse af driftsomkostningerne på KU på 89 millioner.

Dekanen regner med, at Niels Bohr Bygningen er taget helt i brug i år 2027, som også er det år, hvor regnskabet på SCIENCE efter planen bør gå i nul.

Næste hovedpost i underskuddet skyldes, at SCIENCE, helt bevidst, gennem nogle år har forbrugt mere, end der kom ind i indtægter, og derfor har trukket på opsparingen.

»Vi har i mange år vidst, at der ville komme en omkostning til blandt andet ibrugtagning af Niels Bohr Bygningen, så i flere år lagde vi penge til side til det formål i budgettet. Men fordi byggeriet blev udskudt og forsinket ad så mange omgange, fik vi dem ikke brugt, og det er én grund til, at vores opsparing blev så stor, at vi ikke bare kunne lade den blive ved med at vokse,« siger Bo Jellesmark Thorsen og forklarer:

»Det er jo ikke meningen, at man skal spare op og være formuende på et universitet. De midler, vi har, skal bruges på forskning og uddannelse. Så vi gik i gang med at bruge af vores opsparing, hvilket resulterede i, at vi i en nogle år har haft et overforbrug.«

»Administrationsreformen er en underskudsforretning«

Underskuddet på 100 millioner er altså et resultat af forøgede driftsomkostninger til nye bygninger og et overbrug af opsparingen.

I sin leder til de ansatte nævner dekanen også administrationsreformen som en årsag, der skal håndteres oven i det strukturelle underskud. Og det har de SCIENCE-medarbejdere, Uniavisen har talt med, hæftet sig ved – for var det ikke meningen, at administrationsreformen skulle frigøre flere midler til kerneydelser som uddannelse og forskning?

Nynne Christensen er specialkonsulent på Biologisk Institut og fællestillidsrepræsentant for de TAP-ansatte på SCIENCE. Hun er desuden suppleant i Akademisk Råd og TAP-repræsentant i fakultetets samarbejdsudvalg, hvor hun har været med til at drøfte underskuddet.

»Vi har hele tiden været klar over, at der ville komme et underskud, men vi havde håbet på, at det ville kunne klares uden afskedigelser, så det her er faktisk lidt nye toner fra dekanen,« siger hun.

Det var jo meningen, at de 300 millioner, man sparede på administration, skulle bruges på kerneydelser, men det har vi ikke set noget af

Peter Waaben Thulstrup, fælles-TR for VIP’erne på SCIENCE

Ifølge tillidsrepræsentanten skaber administrationsreformen aktuelt et underskud på SCIENCE, som skal håndteres oveni det strukturelle underskud – og det ærgrer hende.

Underskuddet fra administrationsreformen skyldes, at mange af institutterne har fået frataget et større beløb i deres budgetter til lønninger, end de lønomkostninger institutterne reelt har flyttet til den nye, centrale administration, forklarer Nynne Christensen.

Hun nævner også, at administrationsreformen nævnes i den transparensanalyse, der blev udarbejdet i efteråret 2024, som en medvirkende årsag til det samlede underskud på SCIENCE.

»Summa summarum er, at administrationsreformen er en underskudsforretning for SCIENCE-institutterne, og oven i det strukturelle underskud kan det betyde fyringer blandt det videnskabelige personale (VIP). Det er jo lidt ironisk, når det var meningen, at reformen skulle frigive flere midler til forskning og undervisning,« siger hun.

Samme melding kommer fra Peter Waaben Thulstrup, der er lektor på Kemisk Institut, fællestillidsrepræsentant for VIP’erne på SCIENCE og medlem af fakultetets samarbejdsudvalg som VIP-repræsentant.

»Der er blevet udregnet en gennemsnitsløn per administrativ medarbejder på cirka 630.000 kroner – det er meget højt. Vi har mange gange spurgt, hvorfor det skulle ligge så højt, og det skyldes jo, at der antageligt er blevet medregnet nogle cheflønninger,« siger Peter Waaben Thulstrup og fortsætter:

»Men de lønninger, vi har flyttet til den nye centrale administration, svarer slet ikke til det, der er blevet trukket fra budgetterne til løn. Hvis vi for eksempel har flyttet en studentermedhjælper, er vi blevet trukket 630.000 kroner årligt, men det har studentermedhjælperen jo slet ikke kostet.«

Spørger man Peter Waaben Thulstrup »går det ikke vanvittigt godt« med at implementere den nye administrationsreform:

»Det var jo meningen, at de 300 millioner, man sparede på administration, skulle bruges på kerneydelser, men det har vi ikke set noget af.«

»Et timingsammenfald«

Bo Jellesmark Thorsen understreger, at administrationsreformen ikke er medregnet som en del af det strukturelle underskud. Men han anerkender, at det er »et timingsammenfald,« at SCIENCE samtidig med at skulle finde 100 ekstra millioner i budgettet årligt, også skal implementere den nye reform.

»Administrationsreformen er ikke et udtryk for, at vi skal bruge flere penge på KU som helhed. Ingen omkostninger forlader KU, men der er både nogle penge og nogle omkostninger, som forlader SCIENCE. Jeg ved, at folk er opmærksomme på det, og det er også derfor, at jeg nævner det i min leder,« siger Bo Jellesmark Thorsen og fortsætter:

»Jeg vil gerne anerkende, at administrationsreformen er en stor omstilling, som vi skal håndtere oven i det strukturelle underskud. Det kan vi ikke løbe fra.«

Dekanen henviser til universitetsdirektør Søren Skydsgaard for alle øvrige spørgsmål vedrørende administrationsreformen.

Hverken nemt eller millimeter-præcist

Universitetsdirektør Søren Skydsgaard bekræfter, at der er blevet beregnet en budgetreduktion til lønudgifter svarende til cirka 630.000 kroner per administrativ medarbejder på SCIENCE. Heri indgik også de ledere, som var omfattet af reformen.

Han understreger, at besparelserne blev kendte for institutterne i forbindelse med budgetprocessen for 2025, og at det i sidste ende var en lokal beslutning, hvilke medarbejdere der skulle flytte.

»Lederne på SCIENCE har ligesom på de andre fakulteter skulle beslutte, hvordan de bedst vil indrette sig med det budget, som blev lagt i forbindelse med administrationsreformen. Måske har man blandt andet valgt at beholde nogle af de medarbejdere, som havde en højere løn end gennemsnittet, og det ligger der helt sikkert mange og gode overvejelser bag,« siger han.

Reformen frigiver samtidig nogle midler, der skal bruges på kerneydelser. Det vil være en ledelsesbeslutning, hvordan de senere skal udmøntes

Søren Skydsgaard, universitetsdirektør

Men lige nu er realiteten på SCIENCE, at administrationsreformen har givet underskud?

»Sådan kan man ikke sætte det op. Man har truffet beslutninger på baggrund af et budget, som man var klar over på forhånd. Så kan man ikke sige, at der er opstået et underskud. Men man kan sige, at der stadig udestår noget for at realisere den fulde besparelse,« siger Søren Skydsgaard og tilføjer:

»Men jeg vil gerne anerkende, at det ikke er nemt, og at det heller ikke er millimeter-præcist.«

Hvor stort er det ’udestående’, som er opstået på SCIENCE i forbindelse med administrationsreformen?

»Det er omkring 44 millioner årligt. Men den besparelse består af flere ting, der ikke kun er løn, men også øvrig drift.«

Er gennemsnitslønnen for udregningerne blevet sat for højt?

»Nej. Den er blevet lavet ved at tage et gennemsnit af lønnen for alle de medarbejdere, der var omfattet af administrationsreformen på SCIENCE. Havde vi taget et gennemsnit for alle de administrative medarbejdere på KU, havde den været højere.«

Medarbejdere på SCIENCE har en oplevelse af, at administrationsreformen – som skulle give flere penge til forskning og undervisning – nu får den modsatte effekt. Har de ret i det?

»Den økonomiske ubalance på SCIENCE var der før administrationsreformen, og jeg anerkender ikke, at reformen nu får modsat effekt på SCIENCE. Reformen gør det ekstra kompliceret at genoprette balancen på SCIENCE, fordi der skal gennemføres to besparelser samtidig,« siger Skydsgaard og fortsætter:

»Men administrationsreformen frigiver samtidig nogle midler, der skal bruges på kerneydelser. Det vil være en ledelsesbeslutning, hvordan de midler senere skal udmøntes.«

Hvad ved vi om fyringer?

Bo Jellesmark Thorsen understreger, at det endnu ikke er sikkert, at den økonomiske situation på SCIENCE vil kræve fyringer – og derfor vil han på nuværende tidspunkt heller ikke spekulere i, hvem og hvor mange, det kan dreje sig om.

Det er ikke den sjoveste proces, uanset hvor vi lander

Bo Jellesmark Thorsen, dekan, SCIENCE

»Lige nu er vi på institutterne i fuld gang med at undersøge alle andre muligheder for at nedbringe omkostningerne. Vi kigger for eksempel på at reducere forskellige omkostninger eller få dækket flere omkostninger gennem eksterne bevillinger fremover. Vi regner med at have det endelige overblik til efteråret,« siger dekanen.

Set i bagklogskabens klare lys, er der så noget, I kunne have gjort anderledes for ikke at stå i denne situation i dag?

»Det indebærer jo, at man havde haft en indsigt på et tidspunkt, hvor man ikke havde den. De beslutninger, der blev truffet for år tilbage, gav mening på daværende tidspunkt,« siger han og fortsætter:

»Lige nu er vi i en forberedende fase, hvor vi åbent informerer om, hvad vi arbejder med. Og uanset hvor mindeligt, vi løser det, så vil det påvirke både forskningen, undervisningen og arbejdsvilkårene på fakultetet. Derfor er det vigtigt, at vi gør det grundigt, så vi rammer rigtigt i første runde. Men det er ikke den sjoveste proces, uanset hvor vi lander.«