Se hvad tre jurastuderende fik ud af at studere deres medstuderende fra Humaniora

Klokken er 7.55, da jurastuderende Nanna Fries Sehested parkerer sin cykel foran bygning 23 på KUA.

Hun er på fremmed grund.

Bygning 23 er en del af Søndre Campus, der huser Det Humanistiske Fakultet. Blot et stenkast derfra ligger Det Juridiske Fakultet, hvor Nanna Fries Sehested til daglig læser jura på 6. semester. Men i dag er hun sendt ud på en mission:

Sammen med to medstuderende skal hun på et antropologisk feltarbejde blandt sprogstuderende på humaniora og overvære en fællesforelæsning i litteraturteori på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk.

»Når man i tre år kun har beskæftiget sig med jura, har man et meget ensidigt begreb om videnskab. De er blevet skolet i at anskue verden på en bestemt måde, og tager det for givet, at andre ser verden på samme måde. Derfor har jeg sendt dem ud for at besøge ’de ædle vilde’, så de kan prøve at se verden med deres øjne,« siger Jakob v. H. Holtermann, der er lektor i retsfilosofi på Det Juridiske Fakultet.

Når man i tre år kun har beskæftiget sig med jura, har man et meget ensidigt begreb om videnskab

Jakob v. H. Holtermann, lektor på Det Juridiske Fakultet.

Jakob Holtermann underviser i faget ’Ret, moral og politik ’, der handler om retsvidenskabens videnskabsteori. Han siger, at han håber, at feltarbejdet vil hjælpe de studerende til bedre at kunne se sig selv udefra og reflektere over deres eget fag.

»Jurastuderende er gode til ’hard core’ jura, men er ikke så vant til at tænke kritisk ud af boksen og sætte juridisk viden i perspektiv, som er noget, arbejdsmarkedet efterspørger. De mangler et sprog for, hvad det er, som den juridiske metode kan i forhold til andre videnskabelige metoder. Det er vigtigt at have, når de på et tispunkt skal ud på arbejdsmarkedet og samarbejde med kolleger fra andre faggrene,« siger Jakob Holtermann og tilføjer, at alle Københavns Universitets studerende vil have godt af at tage ud og blive mindet om, hvor forskellig verden ser ud med andre faglige briller.

Blandt de ædle vilde

Men nu gælder det de 650 studerende på 6. semester fra jura, der skal ud og observere studerende fra andre institutter og være med til deres forelæsninger om alt lige fra kirkehistorie til medieanalyse og personlighedspsykologi.

Nanna Fries Sehested har aftalt med to medstuderende, Tenna Harpsøe og Agnethe Underbjerg, at de skal mødes i auditoriet i bygning 23, hvor forelæsningen finder sted.

Hjemmefra har de i fællesskab med de andre fra deres hold skrevet en lang række observationsspørgsmål, som de skal forsøge at finde svar på: Hvor gamle er de andre studerende? Hvilket køn og typer? Hvordan er de fysiske omgivelser? Hvad er den faglige terminologi? Er interaktionen mellem underviseren og de studerende autoritetstro eller kritisk? Og ikke mindst: Hvad er de studerendes dresscode?

»Jeg er spændt på at se de andre studerende. Jeg forventer, at de ser lidt mere alternative ud end på jura, hvor mange af drengene går med skjorter og habitbukser. Nogle ligner allerede advokater, men det skyldes måske også, at en del har studiejob på advokatkontorer. Der går det jo ikke at have joggingbukser og sweatshirt på,« siger Nanna Fries Sehested.

Jeg forventer, at de ser lidt mere alternative ud end på jura, hvor mange af drengene går med skjorter og habitbukser

 Nanna Fries Sehested, jurastuderende

Hun får øje på de to andre og vinker dem op til sig på bageste række, hvor de placerer sig, så de har et godt overblik over auditoriet.

»Wow, det er en lækker forelæsningssal, de har. Det er næsten som at sidde i en biograf,« siger Agnethe og læner sig godt tilbage i sædet.

I forelæsningsprogrammet står der, at forelæsningen starter klokken 8.00, men endnu er auditoriet næsten tomt.

De tre unge kvinder konstaterer, at det akademiske kvarter nok også gælder her på Humaniora. Men de overvejer, om det også kan skyldes, at det er et fag, som de studerende ikke skal til eksamen i:

»Når man går ind på nettet og læser om faget, står der ikke læringsmål og eksamensperiode, som vi er vant til på jura. Generelt er jurister nok meget strukturerede og vægter eksamen højt. Derfor går vi også meget op i eksamenskrav,« siger Tenna Harpsøe.

Det varer dog ikke mange minutter, før de studerende på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk begynder at drysse ind i auditoriet. De fleste med en kaffekop i hånden.

Nanna noterer sig, at mange har kaffe i porcelænskrus i stedet for papkrus. Hendes hænder bevæger sig hurtigt over tastaturet på den medbragte bærbare computer, hvor de første observationer bliver nedfældet:

’Flest folk i 20’erne, men også en enkelt med gråt hår. Flere har hatte på – ikke kun caps’.

Penge er ikke bare penge

Klokken 8.19 træder en midaldrende forelæser ind og beklager, at han er sent på den.

»Han ser afslappet ud,« siger Agnethe, mens underviseren får tændt for sin computer og gjort sine Powerpoint-slides klar.

»Der er ikke én specifik teori, vi skal tale om i dag. Vi skal nærmere prøve at se på, hvad det er, vi overordnet taler om, når vi taler om ideologikritik og postkolonial teori,« siger han og begynder sin forelæsning.

Nanna, Tenna og Agnethe kigger forsigtigt på hinanden og noterer flittigt ned, mens begreber som ’negativ dialektik’, ’interpellation’, ’tautologi’ og ’hegemoni’ flyder ud af munden på forelæseren.

På Jura snakker vi heller aldrig om penge eller marked som en diskurs eller noget, der er socialt eller historisk bestemt

Tenna Harpsøe, jurastuderende

»Det er meget abstrakt. Det er svært at forestille sig, at man kan bruge det her til noget konkret. På Jura er det meget mere specifikt. Der lærer vi for eksempel om en lovgivnings konkrete indhold,« siger Agnethe.

Forelæseren taler om, at kapitalisme, køn og racisme er historisk og ideologisk bestemt. Og han henviser til flere teoretikeres hovedværker, som han sætter i sammenhæng med skønlitterære værker og popkulturelle tv-serier.

»Hvor mange af jer har læst Joseph Conrads roman ’Heart of Darkness’?,« spørger han de studerende.

Nanna bemærker, at flere af de studerende i auditoriet rækker fingeren op.

»På Jura plejer der kun at være få, der har læst nogen af de romaner eller film, som vores underviser Jakob refererer til. Jeg føler mig ofte ikke så dannet,« siger hun og smiler.

Nanna noterer også, at forelæseren går ud fra, at de studerende har en historisk viden:

»Han siger meget ’jo’ og ’selvfølgelig’. For eksempel siger han, at kritikken af den koloniale verden ’selvfølgelig’ er noget, vi alle sammen kender til, og at det siger sig selv, at der findes forskellige køn og flere forskellige måder at tale om køn på. Da han sagde det, var der slet ingen af de studerende, der reagerede,« siger hun.

Tenna nikker og supplerer:

»På Jura snakker vi heller aldrig om penge eller marked som en diskurs eller noget, der er socialt eller historisk bestemt. Hvis der for eksempel står ’penge’ eller ’betalingsmiddel’ i lovgivningen, ser vi meget bogstaveligt på det. Vi ser ikke på det som et udtryk for kontrol eller magt.«

Lixtallet er meget højt

Efter en times tid er der pause, og de tre jura-kvinder gennemgår listen med observationsspørgsmål. De bemærker, at flere af de studerende spiller Tetris og andre computerspil. Nogle tjekker mails eller sidder og snakker, og på rækken foran dem er en studerende i gang med en oversættelsesopgave i fransk.

»Lagde I mærke til, hvor få af dem, der tog noter under forelæsningen? Der er heller ikke særligt mange, der stiller spørgsmål eller kommenterer det, som underviseren siger. På vores studie tager vi mange noter. Jeg synes også, at vores forelæsere stiller flere spørgsmål,« siger Tenna Harpsøe.

Her taler man helt naturligt om køn som noget, der rækker ud over det biologiske køn

Nanna Fries Sehested, jurastuderende

Samtidig siger både hun og de to andre, at det er tankevækkende, hvor stor forskel, der er på hvad man tager for givet som henholdsvis jurastuderende eller studerende på sprogfagene.

»Jeg synes virkelig, det er sjovt og interessant, det her med køn. Her taler man helt naturligt om køn som noget, der rækker ud over det biologiske køn. Da forelæseren sagde, at der selvfølgelig findes flere køn end bare hunkøn og hankøn, var der slet ingen af de studerende, der reagerede. Havde det været på Jura, tror jeg, at det ville have været anderledes,« siger Nanna og fortæller om engang til en sociologiøvelse på Jura, hvor det blev hævdet, at flere køn burde være repræsenteret i et spørgeskema:

»Folk grinede og fnøs. Her virker det bare til at være den naturligste ting i verden,« siger hun og skynder sig at nævne, at hun kun har sine observationer fra den ene specifikke oplevelse og derfor ikke kan generalisere.

»Men det er interessant at se forskellen på reaktionerne,« siger Nanna.

De er alle tre enige om, at det er godt at få et mere kritisk syn på nogle af de begreber, de på jurastudiet er vant til at se som faktuelle sandheder.

»Vi kan nogle gange have en meget fasttømret forestilling om, hvordan tingene forholder sig. På den måde er det sundt at være med til en forelæsning, hvor man ser mere kritisk på forskellige teorier og begreber. Sådan nogle forelæsninger burde alle studieretninger have. Det er meget dannende,« siger Agnethe Underbjerg.

Hun synes, at den måde de studerende her på Humaniora bliver undervist på, minder lidt om det, hun lærte i gymnasiet.

»Der handlede det også om at sætte spørgsmålstegn ved, om tingene egentlig er, som de umiddelbart ser ud. Men selvfølgelig er det her en udbygning. Der er ingen tvivl om, at lixtallet er meget højt,« siger Agnethe.

Vil tænke lidt mere kritisk fremover

Om aftenen tikker en mail ind i min mailboks. Som Uniavisens udsendte reporter har jeg bedt Nanna svare på, hvilke refleksioner feltarbejdet har sat i gang om hendes eget fag og den måde, hun tænker og ser verden på som jurastuderende.

»Jeg synes ofte, at jeg i løbet af mit studie ikke har forholdt kritisk til de ting, jeg har lært, og det synes jeg er ærgerligt. Forelæsningen har fået mig til at tænke over den måde, vi taler om ting på, og hvordan de ord, vi vælger at bruge, kan få en betydning for samfundet. Ofte sidder vi som jurister og analyserer en bestemmelses ordlyd, men tænker vi egentlig over, hvilken betydning ordet har ud over den retlige betydning?« svarer hun.

Forelæsningen har fået mig til at tænke over den måde, vi taler om ting på, og hvordan de ord, vi vælger at bruge, kan få en betydning for samfundet

Nanna Fries Sehested, jurastuderende

Nanna Fries Sehested synes, det har været interessant at lære om noget, der var mere abstrakt, end det hun er vant til fra Jura:

»Vi lærer ofte om mere specifikke områder. På den måde kan jura være et mere praktisk fag. Til denne her forelæsning blev vi stillet over for nogle forskellige teoretikeres syn på verden. Den ene teoretiker er ikke nødvendigvis bedre end den anden. Det gør, at der er forskellige muligheder, man kan analysere ud fra, og ikke en fast formel, som vi er vant til fra mange fag på Jura.«

Nanna Fries Sehested siger, at den juridiske metode kan være med til at få én til at tænke i kasser. Og at der derfor kan være en risiko for, at man overser nogle elementer, som kunne være vigtige. For eksempel hvordan folk opfatter de ord, jurister anvender.

»Jeg tror, jeg kommer til at tænke lidt mere kritisk over de ting, jeg ser og læser fremover.«