Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Campus
Studiejob — Anna Strand Thomsen elsker sit studiejob som stud. jur. hos Udbetaling Danmark. Hun bestemmer selv sine arbejdstider og mener, at hun har bedre arbejdsvilkår end de fleste, hun kender, i det private.
Studiejobbet: Jeg er stud.jur/studentermedhjælper hos Udbetaling Danmark ved Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Der er en del forskellige opgaver, men som udgangspunkt har jeg samme arbejdsopgaver som juristerne og sagsbehandlerne i afdelingen. Selvfølgelig er min stilling dog begrænset af, at jeg kun er der 15 timer ugentligt!
Jeg ved, at det offentlige måske ikke er alles favorit, og at man – specielt på Jura – hører, at man, hvis man ikke får topkarakterer, kan ende med at havne i
Fag: Jeg studerer Jura og er på 8. semester, det vil sige første år af kandidaten. For tiden er jeg i gang med at afslutte fagene persondataret, konfliktmægling og psykiatriret.
Hvor længe har du arbejdet hos Udbetaling Danmark? I snart 2 år, siden august 2015.
Hvordan fik du jobbet? Jeg så opslaget inde på jobbanken (som jeg husker det) eller på en af de andre offentlige rekrutteringshjemmesider. Jeg søgte stillingen, fordi den lød virkelig spændende og udfordrende. Der blev lagt enormt meget vægt på, at man skulle være mere end knivskarp til forvaltningsret, og så tænkte jeg “fedt – det her, det kan jeg!”. Selvom jeg faktisk på daværende tidspunkt lige havde blanket forvaltningsretseksamen…
Jeg er sikker på, at der nok er en anden, der er skide god til kontakter, og den slags opgaver, som skal sørge for, at private virksomheder får deres penge i kassen. Det er bare ikke mig.
Jeg møder ind præcis når jeg har lyst til det, på præcis de dage, jeg har lyst til! Jeg køber lidt morgenmad og griber noget kaffe. Herefter går jeg ind på kontoret, hvor jeg sidder med alle mine kolleger.
Dagens opgaver varierer en del, men indebærer blandt andet administration og uddelegering af aktindsigtsopgaven i Udbetaling Danmark. Jeg beskæftiger mig med klagesager, hvor jeg håndterer sager fra de modtages, til jeg træffer en afgørelse. Afgørelsen giver enten borgeren medhold eller ej. Hvis ikke borgeren får medhold sendes sagen videre til Ankestyrelsen.
Endeligt sidder jeg og skal strukturere den interne retningslinje for aktindsigt og serviceklager. Altså lægge nogle grundregler for, hvordan vi skal behandle sagerne. Klagerne kan indebære mange forskellige ting, f.eks. klager over påstået manglende overholdelse af grundloven eller persondataloven eller lignende.
Jeg tager også jævnligt kontakt til borgere eller andre offentlige myndigheder, hvor det til tider, specielt ved borgerkontakten, kan være nyttigt at have erfaring med konflikthåndtering.
Midt på dagen spiser jeg frokost sammen med f.eks. juristerne i afdelingen eller nogle af de andre stud.jur., hvor vi blandt andet drøfter juridiske problemstillinger – eller blot eksamenssituationen!
I løbet af dagen har jeg meget frihed og planlægger selv mine møder og aktiviteter, og hvis jeg har travlt med studierne, går jeg bare hjem tidligt. Det er et helt utroligt fleksibelt job, hvor jeg endda har mulighed for at arbejde hjemmefra.
Vil du gerne fortælle om dit studiejob? Så skriv en mail, hvor du besvarer samme spørgsmål, som bliver stillet i denne artikel – og fortæller om en dag på dit studiejob. Send mailen til uni-avis@adm.ku.dk.