Seks måneder med den nye administration: »Sagt pænt, så er der stadig mange ting, der er oppe i luften«

Efter heftig debat trådte den nye organisering af administrationen på KU i kraft i marts, og medarbejdere og studerende har nu haft et halvt år til at vænne sig til den nye virkelighed efter reformen.

I en artikelserie på KUnet fortæller vicedirektørerne for KU’s otte koncernenheder, hvordan de har oplevet de første måneder og giver en status fra deres administrative felt.

På Uniavisen laver vi nu en lignende serie, hvor vi i stedet taler med medarbejdere og tillidsrepræsentanter fra de forskellige områder.

Den første er Anders Hartvig Hartzen, som er specialkonsulent i KU Uddannelse i afdelingen ’Uddannelsesstrategi og analyse’. Derudover er han tillidsrepræsentant for AC-TAP i Koncernen i Universitetsadministrationen.

Hvordan oplever du hverdagen i den nye administration?

»Sagt pænt, så er der stadig mange ting, der er oppe i luften, og som ikke er afklaret endnu. Det handler både om snitflader ud mod resten af organisationen og om, hvem der egentlig har ansvaret for hvilke opgaver. Før reformen vidste man, hvem man skulle gå til. Nu kan det være uklart: Er det os centralt, campusadministrationscentrene eller nogen helt tredje? Det giver en ekstra byrde i opgaveløsningen, fordi man ofte må bruge tid på at finde ud af, hvem man skal have fat i.«

Så det handler meget om uklarhed om ansvar?

»Ja, præcis. Tidligere kunne man i højere grad ringe til en kollega på fakultetet, man vidste sad med en bestemt opgave. Nu er folk flyttet rundt, og de kendte kontaktveje er væk.«

Særligt de første måneder efter 1. marts var presset voldsomt

Anders Hartvig Hartzen, specialkonsulent i KU Uddannelse og tillidsrepræsentant for AC-TAP

»For eksempel arbejder jeg med uddannelsesdata og er blandt andet med til at lave de årlige statistikker på området for kvalitetssikring af uddannelserne. Før reformen kunne vi sende tallene til fakulteterne for at få dem tjekket – de kendte uddannelserne bedre og kunne se, om tallene gav mening. Nu ligger opgaven med uddannelsesdata centralt, og for nuværende skal vi selv udelukkende stå for tjekket af tallene, da det er uklart, hvem i Campusadministrationerne som kan bistå med dette. Det betyder mere arbejde og usikkerhed i denne overgangsperiode.«

Hvad har været den største forandring i din egen hverdag?

»Jeg har været relativt forskånet. Jeg sidder stadig i det samme kontor med de samme kerneopgaver. Men afdelingen blev fysisk splittet, så de fleste nu sidder på Søndre Campus, mens jeg fortsat sidder i Universitetsfirkanten. Det har ændret dynamikken. Mange andre kolleger i Universitetsadministrationen har oplevet langt større skift – nye arbejdssteder, nye ledere og i praksis næsten nye job.«

Et nøgleord i reformen har været ’sikker drift’. Er det lykkedes hos jer?

»Set fra mit hjørne: ja. Der er helt sikkert sket fejl, men de er blevet samlet op, og vi har undgået store brud, der kunne ramme studerende eller undervisere. Ledelsen har også udvist forståelse og undladt at trykke speederen helt i bund med udviklingsprojekterne.«

Du er også tillidsrepræsentant på KU. Hvordan har medarbejderne, du repræsenterer, oplevet opstarten?

»Det har været hårdt. Særligt de første måneder efter 1. marts var presset voldsomt. Mange løb ekstra stærkt for at sikre, at driften fungerede – og nogle løb for stærkt, så de blev sygemeldt med stress. Som tillidsrepræsentanter har vi forsøgt både at advare ledelsen og minde kolleger om, at det ikke er deres personlige ansvar at holde hele butikken kørende. Mit indtryk er, at ledelsen i KU Uddannelse har udvist forståelse, men jeg ved, at det ikke har været tilfældet i hele Universitetsadministrationen.«

Er der noget i de sidste seks måneder, der kunne have været gjort anderledes?

»Det er altid nemt at se tingene i bagklogskabens lys. Men jeg og mange kolleger havde ønsket os en mere konkret kortlægning af opgaverne og deres snitflader, inden reformen blev rullet ud. I stedet blev det lidt, vi lægger sporene, mens vi kører. KU er en kompleks organisation, men det havde gjort opstarten lettere, hvis rollerne havde været mere tydelige fra dag ét.«

Er der også noget positivt, du kan pege på med den nye administration?

»Det er svært at sige endnu, men det håber jeg da. Vi står stadig midt i forandringen, og forandringerne med reformen varer jo frem til 2027. Ambitionen er, at studerende og forskere skal opleve en mere enkel og effektiv administration, og det håber jeg lykkes. Men det kræver, at vi også som medarbejdere kan trives i systemet og føle, at det er et godt sted at arbejde.«