Seks skarpe til Frit Forum

1. Hvorfor finder I det nødvendigt at stille op uden om Studenterrådet?

»Fordi det er vigtigt at få politik ind i studenterpolitik.«

Den må du lige uddybe.

»Studenterpolitik har ikke handlet om politik før. Det har handlet om, at Studenterrådet har haft monopol. Studenterrådet vil ikke stå ved, at de er politiske. Og vi mener, at det er vigtigt at tale om politik.«

Jeg er ikke med. Hvad mener du med ’politik’?

»Det handler om måden at anskue politiske emner på. For eksempel vil vi gerne undgå bureaukratisering, vi mener ikke det er i orden, at det ud af et budget på syv milliarder kun er 1,5 milliarder, der bliver brugt på undervisning. Det er en politisk prioritering af universitetets midler, og det synes jeg, at man skal tale om. Hvis Studenterrådet vil være et elevråd, så må de sige det. Men når man stiller op på denne måde, hvor der er forskellige lister og kampvalg, så må man også stå ved, at man har forskellige politiske ståsteder.«

Så de skal placere sig på en højre/venstre-skala?
»Jeg har ikke bedt dem om at placere sig. Vi placerer os. Hvad de gør, det er op til dem.«

LÆS OGSÅ: Seks skarpe til Studenterrådet.

2. Hvilken del af jeres politik er det, som Studenterrådet ikke vil føre?

»Nu har Studenterrådet aldrig brudt sig som at definere sig selv særlig præcist, så jeg kan kun sige, hvad vores politik er. Vores mål er at bryde den negative sociale arv. Vi har foreslået mentorordninger, der vil lette overgangen fra gymnasiet til universitetet, hvor mange, der ikke kommer fra en akademisk baggrund, knækker nakken. Og det er helt i tråd med socialdemokratiske værdier. Konservative studerende har en anden agenda, hvor de for eksempel vil acceptere brugerbetaling.«

Hvornår har I forsøgt at påvirke Studenterrådets politik med de her ting?

»Jamen, vi har da ikke forsøgt at påvirke Studenterrådets politik. Vi har forsøgt at påvirke universitetets politik.«

LÆS: Valgindlæg fra studenterlisterne.

3. Hvorfor tager I ikke jeres politiske sager med ind i Studenterrådet og forsøger at gøre dem til en del af Studenterrådets politik?

»Det ville ikke give nogen mening. Ærlig talt. Studenterrådet er en organisation, som mener, at det skal køres på en apolitisk måde, hvor man udpeger kandidater internt. Det er ikke en demokratisk institution, jeg kan stå inde for, så derfor vil jeg da aldrig gå ind i Studenterrådet.«

Studenterrådet har jo meget større tilslutning, og det er altid dem, der vinder valget. Ville det ikke være lettere for jer at gå dén vej med de ting, I gerne vil have ændret?

»Jeg ville aldrig stille op for noget, jeg ikke kunne stå inde for. Altså, det har vist sig i denne valgkamp, at der er flere af Studenterrådets egne medlemmer, der ikke ved, hvad de stiller op for. De siger, ’jeg stiller op for Humrådet’, men nej, du stiller op for Studenterrådet. Når man går i clinch med dem, så er der mange, der ikke ved, hvordan Studenterrådet er organiseret med valglister og valgforbund, og hvordan de kanaliserer stemmer rundt, så de kan mingelere hvem, der kommer i bestyrelsen.«

Til kommunalvalget i Danmark kan man også stille op for Hampepartiet eller Kærlighedspartiet, og så går dine stemmer til eksempelvis Enhedslisten. Er det ikke det samme?

»Det er da ikke mere demokratisk, bare fordi det også sker andre steder.«

Er de danske kommunalvalg udemokratiske?

»Den måde at kanalisere stemmer på er udemokratisk. Hvad der sker ved kommunalvalgene, kan vi tale om til den tid.«

4. I gør meget ud af at understrege, at I er den eneste studenterliste til venstre for midten. Hvorfor er det vigtigt? Hvilken del af studenterpolitikken kan man opdele i højre- og venstrefløj?

»Vi står ved, at vi er et politisk parti. Vi er socialdemokratisk, akademisk ungdom, og derfor har vi nogle værdier, der er til venstre for midten. Når Studenterrådet siger, de er apolitiske, lader de som om, at deres politik ikke kan placeres på en skala, fordi de ’bare varetager alle studerendes interesser’.«

Men kan du mere konkret nævne, hvilken del af studenterpolitikken, man kan anskue fra et venstre- eller højreorienteret synspunkt?

»For eksempel mener vi, at det er for svært at få et udlandsophold meritgivet, og der skal fjernes noget bureaukratisering for at lette processen. Og sidste år blev der indført brugerbetaling på 750 kroner på elevklager. Det mener jeg, i kraft af min politiske overbevisning til venstre for midten, er helt hul i hovedet. Det ville liberale eller konservative synes var fair.«

5. Et af de mest debatterede emner på universitetet er Universitetsloven fra 2003, som er den største reform i flere årtier, og som både studerende og ansatte kritiserer hårdt. Hvor er jeres kritik af den lov?

»Jeg har sjovt nok ikke kendskab til hele Universitetsloven, det er jo en gennemgående omstrukturering af hele universitetet. Jeg tror, at selv dem, der sidder med loven, har svært at regne konsekvenserne af loven ud.«

Men kritiserer I dele af Universitetsloven?

»Ikke eksplicit.«

Har det noget at gøre med, at det er Socialdemokraterne, der står bag loven?

»Ha ha, er det et ledende spørgsmål, vi er ude i her? Vi ville udmærket være i stand til at kritisere Universitetsloven, men jeg vil ikke på stående fod sige, at jeg kender de dybtgående konsekvenser af loven, og derfor vil jeg først udtale mig om det, når jeg har sat mig helt ind i den. Den lov er altså ikke sådan lige at regne ud.«

6. Ville du være i stand til at sidde i KU’s bestyrelse og kritisere udspil, der kommer fra Socialdemokratiet.

»Det kan jeg garantere dig for. Ligesom man inden for Socialdemokratiet er uenige om ting. Man stemmer ikke en socialdemokratisk folketingspolitiker ind, jeg er en studerende, hvis holdninger ligger til venstre for midten.«

I Socialdemokratiet.

»Nej. Jeg er ikke medlem af Socialdemokratiet, jeg er medlem af Frit Forum. Det er ikke én og samme ting.«

Men i hvilken retning går din loyalitet? Mod dit moderparti eller mod de studerende generelt, som Studenterrådet siger, at de repræsenterer.

»Er det ikke mere retfærdigt, at man står ved ens værdier og synspunkter til at starte med? Hvis du stemmer Konservative Studerende, så ved du, hvilke værdier og holdninger, der vil blive repræsenteret, og det samme med Frit Forum. «

Det svarer ikke rigtig på mit spørgsmål.

»Jeg synes ikke, argumentet giver mening. Det er som om, Studenterrådet er fredet som nogle overpolitiske mennesker, der altid bare vil varetage alle de studerendes interesser. De studerendes interesser er forskellige, og derfor har vi et valg. Hvis ikke vi var forskellige, var der ingen idé i at holde et universitetsvalg. Så skulle vi have et elevråd.«

Til sidst, Maria: Du har én sætning til at opsummere, hvorfor man skal stemme på Frit Forum.

»Frit Forum er den eneste liste for venstre for midten, så hvis man identificerer med den politik, skal man stemme på Frit Forum.«

Valget til bestyrelse, studienævn og akademiske råd finder sted fra den 2. til den 6. december 2010. Stem og læs mere her.

ser@adm.ku.dk