Sektorforskning ind på universiteterne

13 sektorforskningsinstitutioner skal per 1. juli 2007 lægges sammen med universiteterne. Hvem der skal høre til hvor, er endnu uvist. En ting er dog sikkert: det er langt fra problemfrit at sammensmelte sektor- og universitetsforskning.

Tidligere fusioner af sektorforskningsinstitutioner har
vist at det kan give store problemer, forklarer AC-fællestillidsmand på KU, Leif Søndergaard:

»Når en selvstændig institution pludselig skal underlægge sig en helt anden kultur og en ledelse der er relativ fjern, så vil der opstå problemer,« siger Leif Søndergaard der dog ikke forestiller sig at sektorforskningsinstitutionerne smelter helt sammen med universitetets øvrige afdelinger.

»Sektorforskningens rolle er at løse opgaver for myndighederne, og det skulle helst ikke smitte alt for meget af på eller tappe tid fra den frie forskning. Derfor tror jeg de opgaver skal isoleres i særlige afdelinger eller institutioner under universitetet,« siger Leif Søndergaard der godt kan frygte at de pålagte opgaver vil gå ud over den fri forskning. Især fordi fusionerne ikke må koste staten penge.

Formand for Rektorkollegiet, Jens Oddershede, er ikke så bekymret for den frie forskning.

»Universiteterne udfører jo allerede opgaver for myndighederne, fx på de retsmedicinske institutter eller når vi løser opgaver for eksterne midler, men det er klart at forskningsfrihed ikke hænger særligt godt sammen med den type opgaver, så vi skal være opmærksomme på at der ikke
opstår en sammenblanding, men universiteterne har tidligere vist at det godt kan lade sig gøre,« siger Jens Oddershede.

Leif Søndergaard mener dog at myndighedsopgaverne meget nemt kan komme til at dræne den frie forskning for midler hvis der fx opstår en akut krise som fugleinfluenza.

»Forventningen er jo at universiteterne og sektorforskningen skal løfte i flok. Men uden midler til at indfusionere de nye institutioner, så vil det jo betyde endnu mindre tid til fri forskning end der er i dag,« siger Leif Søndergaard.

Sektorforskere skal undervise
Et af argumenterne for at fusionere sektor- og universitetsforskning er at de studerende skal have glæde af de ekstra lærerkræfter som forskerne på sektorforskningsinstitutionerne vil komme med.

Jens Oddershede synes det er en god ide at samle forskningsressourcerne der hvor uddannelserne finder sted. Han har dog svært ved at se hvordan det skulle lade sig gøre uden at det koster penge.

»Sektorforskningsinstitutionerne ligger jo spredt ud over hele landet i Hirtshals, Foulum og Silkeborg. Den geografiske spredning gør det svært at få de helt store fordele ud af fusionerne,« siger Jens Oddershede der også er rektor på Syddansk Universitet.

Leif Søndergaard påpeger at det vil kræve en del efteruddannelse af forskerne på sektorinstitutionerne som i dag ikke har til opgave at undervise.

Jens Oddershede er enig med AC-tillidsmanden på KU i at fusioner kommer til at koste penge hvis de skal være reelle.

»Fusioner koster penge til nye it-systemer, flytning af afdelinger, information og omskoling. Men ved en god fusion er der også penge at spare i det lange løb,« siger han.

En af hovedårsagerne til fusionerne i forskningsverdenen var i sin tid at udvikle nye uddannelser, og den slags koster, forklarer Jens Oddershede.

Om der følger penge med det nye landkort over forskningen i Danmark, er dog endnu uvist. Indtil videre hedder det sig at fusionerne skal være ‘udgiftsnetutrale’.

Et af de økonomiske spørgsmål i forbindelse med fusionerne med sektorforskningen er dog blevet afklaret, oplyser Jens Oddershede:

»De ministerier som institutionerne i dag hører under, vil fortsat betale for de opgaver de får udført direkte til sektorforskningen.«

Og det vil sige at universiteterne fra næste år vil få penge fra andre ministerier end Videnskabsministeriet.

FAKTA: Hvad er sektorforskning?
• Sektorforskningen omfatter meget forskelligartede offentlige forskningsinstitutioner der er placeret under ni forskellige ministerier. Sektorforskningens udgør 20 procent af den offentlige forskning. Der er primært tale om problemorienteret forskning med et klart samfundsmæssigt sigte. Formålet er typisk at levere forskningsbaseret rådgivning til et ministerium fx på miljøområdet.

• De 13 sektorforskningsinstitutioner der skal fusionere med universiteterne er: Arbejdsmiljøinstituttet, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Fødevareforskning, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Danmarks Rumcenter, Danmarks TransportForskning, Forskningscenter Risø, Kennedy Instituttet – Statens Øjenklinik, Socialforskningsinstituttet, Statens Byggeforskningsinstitut og Statens Institut for Folkesundhed.

• Statens Seruminstitut og Forsvarets Bygningstjeneste forbliver som de eneste selvstændige.

Kilde: www.vtu.dk