Send de eksterne bestyrelsesmedlemmer tilbage til produktionshallen

Der er naturligvis både i privatsfæren og i private og offentlige virksomheder al mulig grund til at udvise rettidig
omhu og foretage perspektivrige investeringer for fortsat at kunne skabe værdi og modvirke nød blandt mennesker. Og ja, i virksomheder bør man vælge at investere i udviklingen af specifikke ideer, koncepter og produkter, som man mener er til gavn for verden og ønsker at tilføre et primært udbuds- og efterspørgselsdrevet marked.

Det vigtigste grundlag for stærke virksomheders værdiskabelse er derudover også uden tvivl samspillet mellem iderige og gavmilde mennesker – kantinemedhjælperen, bogholderen, håndværkeren og den universitetsuddannede akademiker – og de gode rollemodeller og ledere, der kan tage et ansvar for helheden og gå foran.

Ukyndig minister, følgagtig ledelse

Men kære venner, der er naturligvis både i privatsfæren og i samfundet også et ubrydeligt behov for glemsel, at tillade og have tillid til spontan udfoldelse for derigennem at opretholde en reelt skabende kultur og modtage de vigtige kaotiske impulser af viden, erfaring og handlemuligheder, som kan understøtte et levende, modsætningsfyldt og velfungerende samfund. Naturligvis hverken kan eller skal universiteterne tage monopol på dette frie rum, og pejling af samfundet er også for universiteter uomgængeligt og af stor værdi. Men universiteter dør, hvis rettidig omhu, femårsplaner og markedsgørelsen, så massivt som pågående, påtvinges universiteterne af en ukyndig minister og en velbetalt og følgagtig universitetsledelse.

Det at søge at løse et universitetets kerneopgave kan man ikke investere sig til, og det er derfor naturligvis i sidste ende heller ikke alene et spørgsmål om universitetsbevillingers størrelse. Det er et spørgsmål om at skabe respekt om rummet, og så have tillid til, at det nok ret konstante segment af akademisk talent i en generation, i et respektfuldt samspil med generationens øvrige talent, vil påtage sig sit ansvar og gavmildt yde deres, også når de fleste efter deres unge år forlader universiteterne og virker andre steder i samfundet. De danske universiteters kvaliteter og anseelse er skabt lang tid før forligskredsens stormtropper sparkede døren ind og forvandlede universiteterne til en produktionshal for markedsorienteret eller spektakulær forskning og markedsparate uddannelser.

KU blæser næste boble op

Det der burde optage en universitetsbestyrelse eller et konsistorium er først og fremmest at sikre universitetets rum, at modvirke markedets negative indvirkning på den videnskabelige integritet og de uddannelser, som i deres udgangspunkt tager afsæt heri og med en stadig ny og respektfuld pejling af det samfund, universitetet er en del af.

Men universitetets ledelse svigter sine ansatte, hvor flere og flere forskere, næppe mindst hæren af forskningsvillige men næppe forskningsduelige ungforskere, betragter det som nødvendigt og legitimt at presse tolkningen og den markedsrettede formidling af ofte små stumper af udvalgte forskningsresultater langt udover det, de med fornuft kan bære. Langt størstedelen af forskerne og de studerende er stadig bundhæderlige, men underlagt de stadig mere kyniske markedsmekanismer, ledelsespromoverede rollemodeller i røde sportsvogne og andre ledere på jagt efter betalingsdygtige talenter i alverdens jacuzzier så tegner KU sig måske som aspirant til næste eksempel på en opblæst og bundrådden markedsboble uden megen substans.

KU har brug for en ny ledelse og ledelseskultur båret af gensidig anerkendelse, respekt og loyalitet mellem ledelse og ansatte/studerende som afgørende forudsætninger for en symmetrisk og solidarisk konkurrence om universitetets mål og virke i samfundet.