Sexisme og druk gennemsyrer Statskundskab

»Han lugter til sine fingre og finder ud af, at han sandsynligvis ikke har haft fingrene oppe i røven på den her person,« fortæller Jonas Lykke Larsen om et arrangement, der foregår under hans introduktionsforløb på uddannelsen i statskundskab ved KU i 2012.

En af Jonas’ holdkammerater har fået bind for øjnene. Bagefter skulle han stikke to fingre ind i en tutors knyttede hånd, mens en anden tutor med bukserne nede om anklerne har jamret i påtaget smerte. Hånden, der griber om de to fingre, er smurt ind i nutella, så Jonas’ medstuderende skal tro, at han har stukket sine fingre op i rusvejlederens endetarm og fået afføring på dem.

Folk har drukket tæt, men Jonas beretter, at joken med nutellaen falder til jorden. Holdkammeraten går bare tilbage og indtager sin plads i cirklen af nye studerende.

Hemmelige ritualer

For 22-årige Jonas handler historien om en rus-kultur, der er kørt af sporet. Sammen med 21-årige Marie Hyllested Meyle, som også begyndte på Statskundskab i 2012, har han delt sin beretning med det studenterdrevne MONO Lydproduktion.

LÆS: Interview med de to kvinder bag lydbloggen

HØR: Programmet fra MONO Lydproduktion: Rustur! Vi går med på legen.

For Jonas kommer studiestarten på Statskundskab til at ligne et optagelsesforløb i en hemmelig loge. Han beskriver i radioindslaget, hvordan han beruset og fortumlet gennemgår tutorernes indvielse i et kælderlokale oplyst af stearinlys. Flere tutorer bærer masker over deres gallatøj, og en enkelt er helt nøgen.

En af de maskeklædte spiller rollen som ’stormester’, og han forklarer de unge russer, at de skal igennem et hemmeligt ritual.

»Selv om man godt ved, hvem det er, er det tydeligt, at vi ikke længere er på samme niveau. Han fortæller, at denne tradition har været der i mange år,« siger Jonas. »Man kan ikke blive en del af den elite, som det hele tiden bliver italesat, at man nu tilhører, hvis man ikke kan klare det her ritual.«

En del af omgangsformen består i, at de nye studerende skal råbe ’fisse’ så højt, de kan, når tutor beder om et ’J’.

»I starten forstår man ikke, hvorfor man skal råbe fisse. Hvad har det at gøre med Statskundskab? Men lige pludselig bliver det naturligt nok, at, nå ja, det er jo det, det her handler om. Det handler åbenbart om, at man skal råbe fisse. Så vi råber alle sammen med,« fortæller Jonas.

LÆS: Tutorer forsvarer optagelsesritualer

Hvordan vil du tage din nye medstuderende?

Stormesteren fra kælderen stiller sig på en kasse og beskriver en pige, han har haft sex med, og hvor godt det var.

»Så bliver det vores tur, og efter nogen tøven er der en, der stiller sig op og fortæller om, hvordan der var en pige, han havde været vild med i nogen tid, og hvordan det endelig var lykkedes ham at score hende og kneppe hende. Han går ned fra kassen, og vi andre råber ’så giv ham dog et J!’ og vi råber ’fisse’, men klapper ikke, smiler ikke, anerkender ham bare,« siger Jonas.

Herefter skiftes de 25-30 mandlige studerende til at træde op på kassen og fortælle, hvem af deres nye medstuderende blandt pigerne, de gerne vil have sex med og hvordan. Jo flere detaljer, desto bedre. Til sidst trækker alle bukserne ned. Bagefter er der gallafest.

Her får de nye studerende besked på at opføre sig som gammeldags opvartende gentlemen og føre deres ledsager til bords, hvis de ellers kan klare det i deres brandert.

»Der var ligefrem en dødsgang, hvor folk lå og kastede op,« siger Jonas senere til Uniavisen.

Efterfølgende taler de studerende ikke om ritualet, fortæller Jonas, for tutorerne har indskærpet, at folk, der taler over sig, bliver udstødt af fællesskabet.

Grisekød i underbukserne

Jonas Lykke Larsens tutorer er også glade for dyr. På rusturen i 2012 bliver han og de øvrige drenge guidet hen foran et bord med et grisehoved og et fårehoved på. Der er slået en økse ned i grisehovedet.

Der er også vin. »Vi får at vide, at vi skal drikke ’svinets blod’ og skåle,« siger Jonas. »Og vi skal hen og røre ved fårehovedet, røre ved dets læber og mærke, hvordan læberne føles som en fisse.«

»Hvis man ikke rører ved dem ordenligt, får man at vide, at man skal tage ordenligt fat og kæle for dem.«

En af de studerende skal skære et stykke af grisehovedet af og lægge det i sine underbukser.

»Kødet fra grisen forhøjer hans libido og hans odds for fisse,« fortæller Jonas.

Jonas fortæller Uniavisen, at det også var meningen, at et ritual skulle have omfattet en hane. Men hanen dør af stress i bilen på vej til lejren, og tutorerne nøjes med at trække den døde hane rundt blandt de mandlige russer i en snor.

Piger går med høje hæle

Under introforløbet bliver drengene og pigerne delt op. For Marie Hyllested Meyle, der ikke længere læser statskundskab, er opdelingen en del af problemet med rusforløbet.

»Det viser sig primært at handle om det sociale fællesskab baseret på alkohol og en meget snæver forestilling om, hvad det vil sige at være statskundskabsstuderende,« siger hun i radioudsendelsen.

Hun beskriver en leg, hvor de kvindelige studerende skal lægge deres sko i en sæk, sådan at deres bordherrer senere kan finde dem frem og ledsage dem til studiestartens gallafest:

»Jeg følte mig simpelthen så dum,« siger Marie. »Alle de andre havde stiletter og lange kjoler på, jeg havde klassiske herresko på – som jeg synes er ret cool – og da man så skulle aflevere den der sko i en sæk, og jeg så, at alle de andre have stiletter på (…) Jeg følte mig simpelthen så udsat på baggrund af, at mine sko ikke var særlig feminine, også fordi vi var blevet delt op i det her drenge- og pigeshow.«

Pigerne skal også, i en blidere variant af drengenes ritual om at opfinde og dele sexfantasier, kåre den lækreste mandlige tutor og den lækreste ‘russerdreng’.

»Der kom plakater ind, og så skulle man så snakke om og stemme om, hvilke kvaliteter de forskellige mænd havde i deres udseende,« fortæller Marie Hyllested Meyle.

Og sådan fortsætter det efter en bestemt skabelon for, hvad mænd og kvinder ønsker sig fra hinanden.

Men det er ikke alle drenge, der synes, det er fedt at stå og råbe fisse, og det er heller ikke alle piger, der har lyst til at tale om, at mænd er dejlige, især ikke hvis de er til piger, bemærker Marie Hyllested Meyle i udsendelsen.

»Det fortsatte jo,« siger hun. »Det er det, man kunne se i fællesskabet på Statskundskab. (…) Det er de samme værdier, der ligger til grund for fredagsbarerne og til festerne sidenhen.«

Jonas Lykke Larsen har samme oplevelse af, at studiestarten er med til at skabe en bestemt studiekultur:

»Introforløbet gav mig et syn på at de her mennesker og den her verden ikke er noget, jeg har lyst til at være en del af. Så i stedet for at ryste os sammen, eller ryste mig sammen med nogle andre, skubbede den mig væk fra de andre.«

Kunne man finde nogle andre måder at lære hinanden at kende på? spørger han:

»Noget, der er sjovere end at skære et stykke af et grisehoved, noget der er sjovere end at drikke sig sindssygt stiv, noget, der er sjovere end at stå med sine bukser nede og råbe fisse og fortælle, hvad for nogle piger, som man lige har mødt, man gerne vil kneppe?«

Statskundskabere er vrede over debatten

At dømme efter de indledende reaktioner på Facebooksiden Statskundskab på København er der ikke udsigt til, at Jonas og Marie får deres ønsker opfyldt lige med det samme. Flere medstuderende kritiserer, at de to og MONO Lydproduktion overhovedet har offentliggjort deres arbejde:

»Vi har nu engang opbygget en række traditioner, hvor en smule diskretion om henholdsvis pige- og drengefællesskaberne er et centralt element. Disse undergraver I fuldstændig ved at kræve jeres ret til offentlig debat på denne vulgære måde. At I så tilmed offentliggør en komplet biased og forskruet fortælling om, hvad der foregår, gør det kun værre,« skriver Mathias Pedersen Heinze på Facebooksiden Statskundskab på København.

»Det var synd, at vi lige skulle ødelægge alt, hvad vi har brugt så mange år på at bygge op, fordi nogen valgte at fremlægge verdens mest biased udlægning af hvad der foregår i introforløbet,« supplerer Anders Ellesgaard.

Og Andreas Weidinger skriver, at Jonas og Maries fortællinger er ‘en fantasihistorie’.

Debatten er efterfølgende blevet forsøgt lukket.

chz@adm.ku.dk

Rettelse 21/5-14: I første version af artiklen henvises til en debat på Statskundskabs Facebookside. Men her er tale om en gruppeside, ‘Statskundskab på København’, som 1.200 personer er tilmeldt. Institut for Statskundskab har imidlertid også en officiel side, hvor læseren ikke i skrivende stund vil finde nogen diskussion af studieintroduktionen.

Der stod også, at debatten er blevet lukket. Men det er mere korrekt at sige, at den offentlige debat blev forsøgt lukket. Se fx Peter Nykjærs udtalelse på vegne af kontaktgruppen i debattråden på Statskundskab på København om, at facebookdebatter ikke »er en konstruktiv vej frem i forhold til at nå målet. Derimod vil vi gerne opfordre folk med interesse heri til at komme til tutorgruppens evalueringsplenum, som ligger engang i efteråret (datoen er endnu ikke fastlagt)« Folk opfordres også til eventuelt at sende tutorerne en e-mail.

Synspunktet om at debatten ikke er egnet til at være offentlig bliver gentaget af flere i samme debattråd. Debattråden blev også flyttet til et lukket tutorforum, men der er siden redaktionens afslutning igen begyndt at komme kommentarer til den oprindelige tråd.

Hvordan har du selv oplevet dit rus-forløb? Skriv til redaktionen på uni-avis@adm.ku.dk, så tager vi måske din historie op.