Skal universitetssproget på paragraffer?

Skal Danmark have en sprog-lov? Sådan lød det overordnede spørgsmål til et udvalg under Kulturministeriet der det sidste år har taget temperaturen på det danske sprogs tilstand.

Den 7. april kom rapporten ‘Sprog til tiden’ der er resultatet af udvalgsarbejdet. Svaret var nej. Og så alligevel ikke helt. For en fløj i udvalget mener der er ét område hvor det ikke er nok med politikker og strategier hvis det danske sprog ikke skal fortsætte med at miste domæne til engelsk. Nemlig universitetsområdet.

Det er ikke første gang at det danske sprog er under lup. I 2003 kom en tilsvarende sprogevaluering, og allerede dengang lød anbefalingen: målet må være at sikre at der i de uddannelser hvor engelsk nu vinder terræn som undervisningssprog, for eksempel de naturvidenskabelige, fortsat også undervises på dansk.

Rapporten medførte at regeringen for første gang formulerede en decideret sprogpolitik, og flere universiteter fulgte i kølvandet – blandt andre Københavns Universitet. Kodeordet var parallelsproglighed. Og den skulle sikre ikke bare at Danmark kunne markere sig internationalt forsknings- og uddannelsesmæssigt, men også at det danske undervisnings- og forskningssprog blev styrket så der fortsat ville eksistere en brugbar dansk terminologi inden for alle videnskabelige områder.

Jørn Lund der er formand for Det danske Sprog- og Litteraturselskab og bestyrelsesmedlem på KU, har været formand for udvalgene bag begge evalueringer. Og han mener ikke det er gået efter planen siden Danmark fik en sprogpolitik. »Jeg har set at det ikke virker at have en sprogpolitik. Efter den første sprograpport fortsatte folk jo med at gøre som de plejede og fuldstændig suverænt træffe de beslutninger de syntes så fornuftige ud,« fortæller han.

»Nogen tror at det gode af sig selv vil sejre, men der må jeg jo sige at jeg har set hovedområder der vil fjerne dansk undervisningssprog på kandidatniveau. Og det synes jeg ikke man skal have lov til.« Derfor er Jørn Lund tilhænger af at parallelsprogligheden sikres ved at der for eksempel i universitetsloven bliver indført bindende regler om sprogbrug på universiteterne.

Delte vande

Ligesom i 2003 er udvalget bag den nye rapport ‘Sprog til tiden’ enige om at parallelsproglighed er vejen frem. I det hele taget er det et samlet udvalg der står bag anbefalingerne vedrørende forskning og uddannelse. Men ikke alle deler formandens opfattelse af at det er nødvendigt at lave regler på området. Modstandernes hovedargument er at universiteterne ikke har brug for mere detailstyring.

»Jeg har et principielt problem med at man overregulerer universiteterne og har gjort det i mange år. Hvis man nu også skal til at spørge om lov til at undervise på et bestemt sprog, vil det være detailregulering på et helt uacceptabelt niveau,« mener udvalgsmedlem Per Holten-Andersen der er dekan på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) på KU.

LIFE er netop et af de steder hvor udviklingen går i retning af at mere og mere undervisning foregår på engelsk. Blandt andet er alle fakultetets kandidatuddannelser i udgangspunktet engelske. Den model er Jørn Lunds fløj ikke glad for.

»Jeg mener vi i højere grad skal have undervisning på engelsk, men jeg er imod at man per automatik slår over i engelsk når man for eksempel underviser på kandidatniveau. Dansk som undervisningssprog må ikke afskaffes på noget niveau. Jeg synes ikke vi skal diktere hvor meget undervisning på dansk der skal være, men hvis der for eksempel er tre parallelle spor, skulle det da være mærkeligt hvis der ikke var en begrundelse for at lave et enkelt undervisningshold med undervisning på dansk,« siger han.

Rektorerne for de danske universiteter har i en fælles erklæring taget afstand fra forslaget om at indføre lovgivning om universiteternes sprogbrug. »Efter vores bedste overbevisning ville virkningen af en detail-regulering på området alene være at hæmme universiteterne i deres opgaveløsning i den globale konkurrence på vidensområdet uden på nogen måde at gavne hverken det danske samfund eller det danske sprog,« udtaler formand for rektorkollegiet Jens Oddershede i en pressemeddelelse.

Engelsk for eliten

Fortalerne for sprogregler på universiteterne mener det er et nødvendigt tiltag for at sikre at dansk ikke afskaffes inden for fag hvis kandidater skal fungere i en dansk hverdag.

»Det nytter ikke at tro at alle kandidater skal være forskere. I øjeblikket hvor konkurrencetænkning og elitedyrkelse har plantet sig ovenfra og dybt ned i universitetsledelsernes bevidsthed, er det nødvendigt at nogen siger at universiteterne har andre opgaver. For eksempel skal de kandidater der kommer ud fra Det Biovidenskabelige Fakultet jo kunne tale med mejerister og landbrugere om hvad de har lært,« mener Jørn Lund.

Det er dekanen fra Biovidenskab Per Holten-Andersen enig i. Han mener bare ikke det er nok. »Det er klart at når dyrlægen i Vestjylland taler med en landmand, så skal han tale dansk. Men når han taler med en svineproducent der omsætter for 50 millioner, skal han have den internationale viden på svineproduktionsområdet, og den kan han kun få på det internationale sprog som er engelsk. Der findes ikke længere et rent dansk jobmarked inden for de områder vi uddanner til,« argumenterer han.

Åben for fortolkning

Per Holten-Andersen mener i øvrigt at LIFE med den nuværende struktur lever op til KU’s politik om parallelsproglighed fordi de studerende lærer den danske terminologi på bache-lordelen og den engelske på kandidatdelen.

Når det samlede udvalg ikke er enigt, illustrerer det et andet problem ved de nuværende sprogpolitikker.

»Regeringens sprogpolitik knæsatte parallelsprogsprincippet, men den definerede ikke hvad parallelsproglighed var. Det kan være at hvert eneste kursus eller hver eneste uddannelse der udbydes på engelsk også skal udbydes på dansk. Det er ikke vores definition,« forklarer Per Holten-Andersen.

Professor i engelsk Peter Harder der også har været involveret i sprogudvalgets arbejde, er enig i at de nuværende politikker er mangelfulde.

»Det er ikke klart hvad det er for konkrete forpligtelser der kan udledes af den principielt rigtige politik om at universitetet skal kunne tale dansk med danskerne og engelsk med det internationale samfund. Der er et behov for at finde ud af hvordan sprogpolitikken rent faktisk skal udformes for at virke,« mener han.

Sprogudvalget anbefaler derfor også at universiteterne i deres sprogstrategier tager højde for hvor der er brug for særlig sproglig opmærksomhed og at valg af undervisningssprog skal kunne begrundes i forhold til målet med uddannelsen.

Faglighed i fare

Undervisningens kvalitet har været et andet fokusområde i sprogudvalget. Både fortalere og modstandere for bindende regler er enige om at det ikke er problemfrit at bruge engelsk som undervisningssprog på danske universiteter fordi det faglige niveau risikerer at falde.

Der findes ikke dansk forskning om problematikken, men i Sverige har en undersøgelse vist at de studerende får mindre ud af undervisningen når den foregår på engelsk end når den foregår på svensk.

»Efter min mening er det den centrale problemstilling der kan tale for visse betænkeligheder. Man skal ikke tvinge en lærer til at undervise på engelsk som ikke har det sproglige niveau der skal til, for så falder undervisningskvaliteten, og det dur ikke. Den pris må man ikke betale,« mener dekanen på LIFE Per Holten-Andersen.

På LIFE har det konkret betydet at formuleringen i stillingsopslagene er blevet ændret fra at ansøgeren skulle være indstillet på at lære dansk til nu at skulle kunne engelsk. En række tidligere medarbejdere er gået på ordinær pension i omstillingsperioden fra dansk til engelsk, og de nuværende ansatte opfordres til at tage arbejde ved et udenlandsk universitet i en periode og tilbydes derudover sprogundervisning.

Desuden er det en fast del af kursusevalueringen at de studerende tager stilling til sammenhængen mellem underviserens sprogkundskaber og undervisningens kvalitet. Engelskprofessor Peter Harder mener at de fleste undervisere på Universitetet er i stand til at læse et engelsksproget forelæsningsmanuskript op så der ikke går væsentlig viden tabt, men at mange vil være på usikker grund så snart de skal løfte blikket og diskutere med de studerende.

Den opfattelse deler Jørn Lund. »Fravalg af dansk som undervisningssprog er ikke bare et spørgsmål om terminologi. Det er også et spørgsmål om pædagogik. Når man underviser på andre sprog end det man er vokset op med, går der meget energi til at konstruere sætninger og finde de rigtige gloser. Man kan sige det man har forberedt, men har ikke acces til sine egne kreative ressourcer. Og undervisning er en kreativ proces. Det er så afgørende for god pædagogik at man sommetider går andre veje end man har forberedt ud fra de spørgsmål og impulser der kommer fra de studerende. Jeg ved det for eksempel fra når jeg selv underviser på engelsk. Det er ikke særlig morsomt at lytte til,« indrømmer han.

Sprogcenter på vej

Han foreslår derfor at der oprettes sprogcentre på alle universiteter hvor studerende og ansatte kan få styrket deres akademiske engelske.

Et sådant center vil snart blive en realitet på KU under navnet Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP). Centrets første opgave bliver at lave undersøgelser af undervisernes engelskniveau og udvikle undervisningstilbud.

Peter Harder der sidder i centrets bestyrelse, mener det er et rigtigt skridt på vejen mod at sikre reel parallelsproglighed. »Førhen har man i høj grad hutlet sig frem ud fra en holdning om at vi alle sammen kan engelsk. Det er bare på med vanten professor Pedersen! Og det har været udmærket så længe det var folk man vidste var gode til engelsk. Men når det i stigende grad kræves af underviserne at de skal forelæse på engelsk, og ingen interesserer sig for deres sprogkundskaber, kan der hurtigt ske et betydeligt kvalitetstab,« siger han.

Peter Harder er trods sin faglige tilknytning til det engelske sprog tilhænger af at dansk som undervisningssprog skal sikres gennem lovgivning. Han mener ligesom Jørn Lund at det er problematisk at afskaffe brugen af dansk i kandidatuddannelserne på for eksempel DTU og Det Biovidenskabelige Fakultet på KU. Så problematisk at det ikke bør være tilladt. I stedet går han ind for at der inden for alle områder er kurser hvor der undervises på dansk. Og han foreslår at et særligt sprogtaxameter skal sikre at universiteterne udbyder dansksprogede kurser.

Hvordan loven mere præcist skal udformes, vil han ikke give et bud på før der er et solidt vidensgrundlag på området, og det håber han det nye Center for Internationalisering og Parallelsproglighed vil være med til at give.

Han er dog enig med modstanderne i at universiteterne ikke skal detailstyres på sprogområdet.

»Vi mener ikke det er fornuftigt at der sidder overordnede organer og træffer beslutninger om at onsdag mellem klokken tre og fem skal professor Pedersen undervise på engelsk. Vurderingen af hvor det er relevant, skal foregå ude på fakulteterne,« siger han.

Ifølge udkastet fra sprogudvalget skal universiteterne rapportere hvilke kurser de udbyder på hvilke sprog og begrunde de valg der er truffet. Og så skal Akkrediteringsrådet der ud fra en række kvalitets- og relevanskriterier afgør om uddannelser kan modtage offentlig støtte, afgøre om de samfundsmæssige krav bliver tilgodeset. Tilhængerne af lovgivning mener at denne løsning er tilstrækkelig, men modsat modstanderne mener de det skal have konsekvenser hvis sprogvalget er ureflekteret.

»Det er ikke sådan at der skal etableres et sprogpoliti. Vi går ind for en mild, rund, fleksibel parallelsprogsstrategi der overlader mest muligt til fakulteterne, men ikke alt. Jeg kender heller ikke andre eksempler på at man helt kan modsætte sig en vis form for ansvar over for dem der betaler hovedparten af ens aktiviteter, og som har brug for akademisk arbejdskraft der ikke kun kan kommunikere opad i forskningsverdenen, men også ud ad til andre mennesker,« slutter Jørn Lund.

Tmjo@adm.ku.dk