Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Skattereform rammer forskere, der rejser ud

Udlandsophold — Det såkaldte opholdskrav i regeringens nye skatteaftale betyder, at akademikere skal have opholdt sig i Danmark i syv år for at bevare dagpengeretten.

Skattereformen

  • Ifølge aftalen skal man have opholdt sig syv år i et EU/EØS-land de seneste otte år for at få ret til dagpenge.
  •  A-kasse-medlemmer, der opholder sig uden for EU/EØS, vil kunne blive ramt af det nye opholdskrav, hvis de ikke er udstationeret af en dansk virksomhed eller opholder sig i udlandet i forbindelse med deres uddannelse.
  • Læs mere på regeringens hjemmeside.

I fremtiden kan det få store konsekvenser, hvis danske forskere takker ja til en postdoc-stilling eller et forskerophold på et universitet i Kina, Canada eller USA.

De risikerer at blive ramt af det såkaldte opholdskrav i den nye skattereform, som regeringen netop har indgået med Dansk Folkeparti.

Opholdskravet betyder, at man skal have opholdt sig syv år i et EU/EØS-land de seneste otte år for at få ret til dagpenge.

I praksis betyder det, at en lektor, der f.eks. arbejder som forsker i halvandet år i USA mister sin ret til dagpenge og først optjener den, når han eller hun har opholdt sig i syv år i Danmark.

DM: Udlandsophold bliver straffet

Dansk Magisterforening er frustrerede over, at opholdskravet rammer landets forskere.

»Det er meget problematisk for forskningsverdenen, der i vid udstrækning er international. Det lægger nogle begrænsninger for Danmark som vidensnation ved at straffe ophold uden for EU. Hvis man f.eks. siger ja til en stilling som postdoc i Australien, så bliver man ramt af det nye opholdskrav. Det er problematisk for det forskningsmæssige udsyn og for forskernes mobilitet.«

Hvis man f.eks. siger ja til en stilling som postdoc i Australien, så bliver man ramt af det nye opholdskrav

Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening

Ifølge skatteaftalen sidestilles uddannelsesophold, udstationeringer for udenrigstjenesten eller arbejde for en dansk virksomhed i udlandet med ophold inden for landets grænser. Men andre vidensarbejdere, der ofte bevæger sig på tværs af landegrænserne, bliver ramt. Derfor mener Camilla Gregersen, at reglerne kan få indflydelse på varigheden af danske forskeres udlandsophold.

»Jeg tror, det kommer til at betyde at færre postdoc’er tager en stilling i udlandet på mere end et år. Og det er da ærgerligt, hvis det kommer til at have en indflydelse på, hvor længe et forskningsophold, som folk vælger. Det er en uheldig begrænsning at lægge for forskningsmiljøet i Danmark. Jeg håber, at regeringen vi overveje, hvilke konsekvenser det kommer til at have for vores vidensarbejdere.«

Hæmmer forskernes mobilitet

Hos Danske Universiteter, der er universiteternes samarbejdsorganisation, er direktør Jesper Langergaard enig i, at opholdskravet kan få betydning for danske forskeres valg af udenlandsophold.

»Det kan være med til at gøre det svære at få danske forskere til at søge ophold i udlandet. Det hæmmer i hvert fald den øgede mobilitet blandt forskere. For selv om forskere er højt specialiserede medarbejdere, skal de ofte bruge længere tid på at finde beskæftigelse. Derfor kan det blive et argument for at blive i Danmark, at man mister retten til dagpenge,« siger Jesper Langergaard.

Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening understreger, at problemstillingen også gælder for de forskere, der kommer til Danmark fra udlandet med deres ægtefælle.
»Vi er en lille vidensøkonomi, der er afhængig af international vidensdeling og arbejdskraft. Så det er problematisk, at udenlandske forskere skal have været heri syv år, inden de kan få dagpenge. Man går reelt ind og forringer deres muligheder – og jeg synes, at det sender et rigtigt dårligt signal.«

Seneste