Skemaer er det nye sort


»Hvis man kun har fire timers undervisning, så er man på røven,« siger psykolog Thomas Markersen.

Mennesker har nemlig et enormt behov for at indgå i systemer for at kunne fungere, forklarer Thomas Markersen. Når det kommer til stykket, har de fleste derfor enormt svært ved at forvalte sig selv.

For at tegne et billede af livet som delvist eller fuldbyrdet selvstuderende, drager Thomas Markersen en parallel til Dan Turèlls forfatterskab. Turèll fik en pose penge og al verdens tid til at skrive – og så skrev han bare. Uden disposition, uden planer. Det endte ud i en livskunst, hvor Turèll begyndte at spekulere på, hvad det egentlig vil sige at leve. Og disse spekulationer kan de studerende have til fælles med Onkel Danny, mener Thomas Markersen.

»Når vi lever uden for systemer, lader vi tankerne passe sig selv. Forskningen viser, at når det sker, har tankerne det med at drible over i en negativ retning,« siger han. En konsekvens af et uopfyldt skema kan hurtigt blive en tilstand af tristesse, demotivation og håbløshed (eller kunst).

Fire bidder bliver hurtigt til en hel mundfuld


Studerende bør altså sætte dagligdagen i skema, men man bør forsøge at droppe de lange læsedage, hvor halvdelen af tiden går med dårlig samvittighed over ikke at have nået mere og med ufokuseret læsning af den samme side utallige gange:

»Sæt i stedet bidder på tre timer af til fokuseret læsning fire gange om ugen,« foreslår Markersen. På den måde er der også tid til at nyde de frie timer, siger han, der også opfordrer studerende til at bruge deres fag:

»Det er farligt at forvente, at bøgerne kan lære dig det hele. Anvend fagsproget i læsegruppen og få brugt metoderne i det virkelige liv, når du får chancen,« siger han.

Thomas Markersen har også et tip til, hvordan man gør sit pensum mere overskueligt: Fastlæg en dato, hvor du skal have gennemlæst halvdelen af dit pensum, og sæt den, så du er i god tid.

Evaluering af eget arbejde kan også med fordel anvendes af alle studerende – også dem der ikke kæmper med manglende motivation. Det er ganske enkelt en metode til at lære sit individuelle studiemønster bedre at kende. Prøv fx i en periode at notere hvad du har nået i løbet af en dag. Du vil kunne se på dine noter, hvilke dage du har udrettet mest, og derefter lægge et fast studiemønster, så det minder mest muligt om de produktive dages mønster.

Din farmor er ikke problemet



Studerende er nødt til at indse, at det ikke er hele den omkringliggende verden, men os selv, der skaber problemerne. Nogle af os trænger ganske enkelt til et los i røven, så vi kan indse, at problemet ligger i den manglende læsning og ikke i alt mulig andet, som det kan virke belejligt, at skyde skylden på.

»Problemet er ikke, at din farmor er død sidste år – det lyder lidt groft, men problemet er typisk at man bare ikke har sat sig nok ind i stoffet,« siger Markersen.

Manglende læsning kan føre til konstant og nagende dårlig samvittighed, hvilket tærer på overskud og er en enorm stressfaktor i hverdagen. Et skema kan eliminere den dårlige samvittighed, fordi man sort på hvidt kan se, at man har sat den nødvendige tid af til studierne. Og anden tid som kan fyres af i et fitnesscenter, for man kan godt styrke troen på sine akademiske evner ved at bevise over for sig selv, at man også kan præstere fysisk.

Et kærligt og et kynisk svar

Så hvordan bevarer man studiegejsten, når man skal holde den kørende med bare fire timers undervisning om ugen? Ifølge Thomas Markersen er der to svar, et kærligt og et kynisk. Det kyniske lyder:

»Lad være med at være så fucking forkælet! Hvorfor tror du, at dit studie skal give dig mening i livet? Op i røven! Se det som et arbejde! Hvis du virkelig leder efter mening i dit studie, så kan du virkelig brænde nallerne.«

Meningen med livet fulgte ikke automatisk med, da vi blev indskrevet på universitetet. Det bliver den heller ikke, når vi kommer ud på jobmarkedet. Vi bliver nødt til at tage ansvar for vores egen glæde og gejst. Skyd med bue, start til pilefletning eller studer gamle landkort. Lav noget, der gør dig glad i fritiden – så vil du højst sandsynligt også opleve øget overskud til at glæde dig over studiet. Sådan lyder det kærlige svar.

Men selvfølgelig er det ikke så firkantet. Man må nødvendigvis kunne se en eller anden form for mening med sit studie for at kunne gennemføre det.

»Min egen personlige erfaring er, at selv de mærkeligste emner kan blive interessante, hvis man læser nok om dem,« siger Thomas Markersen, der har følgende forslag løsning til hvad uddannelserne kan gøre for at motivere deres studerende:

»På uddannelser uden særlig meget undervisning burde man lave nogle oplæg i starten af året, hvor man fortæller, at det er dybt menneskeligt at blive en skvaddermås, når der ikke er systemer og struktur.«

uni-avis@adm.ku.dk