Slut med at fjumre

Universiteterne skal tilskyndes til at gøre deres uddannelser mere anvendelige for arbejdsmarkedet. Og de studerende skal tilskyndes til at overholde den normerede studietid ved at SU-støtten bliver afhængig af studiefremdriften.

Sådan lyder et par af de anbefalinger som rektor Linda Nielsen har været med til at fremsætte som medlem af den tænketank som Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen nedsatte i marts 2004 under overskriften Fremtidens Vækst.

23 konkrete initiativer er det blevet til, og tilsammen udgør de ifølge Tænketankens 12 medlemmer et bud på hvordan Danmark bliver et nytænkende, fleksibelt og konkurrencedygtigt samfund i en globaliseringstid.

Pudsigt nok handler alle 23 forslag om hvad det offentlige skal gøre. Som Politiken har påpeget, handler ikke en eneste af de 23 anbefalinger om »hvad erhvervslivet kan gøre for at ruste sig til de udfordringer den internationale arbejdsdeling afstedkommer,« selv om det ellers var det udtrykkelige kommissorium.

I stedet er det blevet til en række anbefalinger som selv Dansk Industri og HTS ifølge Berlingske Tidende har svært ved at se noget som helst nyt i.

Ingen gidselfunktion
Men hvordan opfatter rektor Linda Nielsen Tænketankens slutprodukt?

Linda Nielsen: »Der bliver jo nedsat mange tænketanke og råd, og det er klart at hvis det var så nemt lige at rulle noget ud af ærmet som ingen andre har tænkt før, så ville der ikke være behov for sådanne tænketanke.«

Synes du at det er nytænkende?

»Jeg synes noget er velkendt fra andre sammenhænge, noget er samlet sammen på en måde som er ny.«

Afspejler rapporten ikke bare hvilke tanker man kan forvente sig af en samling topfolk fra erhvervslivet?

»En tænketank vil altid afspejle de medlemmer der sidder i den. I dette tilfælde har en række erhvervsinteresser været repræsenteret, og de har tænkt meget i økonomiske incitamenter og markedssituationen.

Men de har samtidig været meget lydhøre overfor hvordan vi ser på tingene på universiteterne.«

Er du ikke bange for at blive gidsel for snævre erhvervsinteresser?

»Nej, tværtimod, jeg ville føle at jeg ikke varetog mit job hvis jeg sagde nej til at deltage fordi de andre måske havde en anden holdning.

Jeg sidder i den varme stol som rektor for landets største universitet, og sådan er vilkårene. Men jeg har da følt mig en anelse alene fra tid til anden,« siger Linda Nielsen med et afvæbnende smil.

Incitamententer til erhvervsretning
Hvilke fingeraftryk har du sat?

»Jeg har været med til at sige hvad der set fra universitetsverdenens side er gangbar mønt i alle de tanker der kommer op. En af de ting vi har diskuteret meget, er i hvilket omfang vi skal have økonomiske tilskyndelser og lidt om at man også på andre måder kan sørge for at ting sker.

Diskussionen har været meget gearet omkring de økonomiske incitamenter og markedstænkning.

Hvorfor virker det ikke på uddannelsesområdet?

»Helt grundlæggende er det sådan at det er naivt at tro at man kan forudsige præcist hvad behovet for arbejdskraft er i bestemte sektorer. Det holder ikke vand.

På den anden side må vi erkende at vi ikke har været gode nok til at sikre sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse siden arbejdsløsheden i perioder har været så høj for humanister.

Jeg er gået med til at sige at vi på universiteterne selvfølgelig skal tænke over hvilken sammenhæng der er mellem de uddannelser vi udbyder og de kvalifikationer der efterspørges i samfundet.

Og at det giver mening at universiteterne i udviklingskontrakterne gør rede for hvilke initiativer de har tænkt sig at tage for at nedbringe en ekstraordinær ledighed blandt dimittender på særlige fag.«

Vil det sige at der skal overføres ressourcer fra humaniora til naturvidenskab og sundhedshedsvidenskab?

»Jeg tror på at der bliver behov for mange humanister i fremtiden. Derfor er det vigtigt at vi laver kompetencebeskrivelser og brede uddannelser så de er fleksible og kan bruges mange steder. Det synes jeg er det rigtige.

For mig giver det ikke den store mening at sige at nu skal vi skrue ned for humaniora. Det handler tværtimod om at vi samlet skal have mange flere ind på universiteterne for at opfylde målet om at 50 procent af en ungdomsårgang skal have en højere uddannelse.

Så jeg er ikke ude efter humanisterne. Jeg er ude efter at tænke over hvordan de skal bruges.«

SU til flittige studerende
Det drejer sig imidlertid ikke blot om at få flere unge ind på universiteterne. Det gælder også om at få dem ud igen så hurtigt som muligt, mener Linda Nielsen.

Ifølge Tænketanken er det således et stort problem at danske studerende er for længe om at gennemføre deres videregående uddannelse.

De er i gennemsnit to år længere om at gøre deres studier færdige end studerende i OECD generelt, og da studerende i Danmark også kommer senere i gang med studierne, træder de alt for sent ind i arbejdsstyrken, hedder det i rapporten.

Tænketanken vil derfor have de studerende til at gennemføre deres videregående uddannelse på normeret tid.

Det skal ske ved at SU som udgangspunkt erstattes af lån, men at disse lån eftergives i takt med at den studerende udviser studiefremdrift og gennemfører de forskellige trin i uddannelsen uden forsinkelser.

Forslaget indebærer at den studerende får tildelt SU-stipendium som hidtil hvis studiet gennemføres på normeret tid. De studerende som er forsinkede i deres studier, må imidlertid selv finansiere deres forsinkelse.

Det indebærer også at ekstra 12 måneders SU-klip, de såkaldte fjumreklip, erstattes af lån der skal tilbagebetales.

Ifølge Tænketanken vil forslaget kunne spare det offentlige for 600 mio. kr. om året samt øge arbejdsstyrken med op mod 25.000-30.000 personer.

Linda Nielsen synes det er vigtigt at få en debat om SU-systemet.

»Vores forslag kan selvfølgelig virke lidt skrapt over for en studerende der dumper til eksamen hvorefter SU’en stopper. Men for dem som starter og holder op efter tre måneder, synes jeg ikke det er særlig stramt,« siger hun og understreger at man jo typisk holder op midt i et forløb og ikke fordi man er dumpet til en eksamen.

»Så må du så arbejde det halve år og betale det tilbage du har lånt og så gå i gang med at læse. Det er sådan andre må gøre. Du kan jo heller ikke starte et firma og så gå hen og sige at det må nogle andre betale hvis du pludselig finder på noget andet. Det koster et eller andet sted, og det synes jeg er fair nok,« siger hun.

Så det er ikke fordi KU’s rektor synes at man ikke kan få noget godt ud af studieskift eller et sabbatår eller to.

»Du skal bare selv betale. Hvorfor skal samfundet betale et fjumreår«, spørger hun og pointerer at SU er betaling for at tage en uddannelse.

Ifølge Linda Nielsen er en diskussion af stramninger af SU-reglerne i det danske gratissystem et bedre alternativ til en debat om betalingsuddannelser som i fx Storbrittanien hvor universiteterne gennem en ny lov har fået mulighed for at kræve op til 30.000 kroner af de studerende årligt.

»Der kan jeg bedre lide vores model der sikrer at de flittige og dygtige kan få støtte til at gennemføre deres studie på normeret tid,« siger Linda Nielsen.

Tænketanken
Fremtidens Vækst

23 forslag, der ifølge tanketanken vil skabe 100.000 job

Bedre uddannelse

1. Universitetsuddannede lærere på de højeste klassetrin i folkeskolen

2. Professionalisering af skoleledelsen

3. Obligatoriske ungdomsuddannelser

4. Præmier til uddannelser, der skaber beskæftigelse

5. Kun SU i den normerede studietid

6. Øget efteruddannelse

Mere forskning

7. Mindst 3 pct. af BNP til forskning og udvikling

8. Mere strategisk satsning i forskning

9. Fokus på elitemiljøer

Mere innovation

10. Mere risikovillig kapital til virksomhederne

11. Styrkelse af brugerdreven innovation

12. Øget samarbejde mellem videninstitutioner

13. Mindst halvdelen af de studerende skal på studieophold i udlandet

14. Uddannelsesinstitutioner skal have strategi for iværksætteri og innovation

Stærkere incitamenter

15. Loft over skatten på arbejdsindkomst på 50 procent

16. Højere beskæftigelsesfradrag

17. Loft over skat på kapitalindkomst

18. Fjernelse af efterlønnen

Øget liberalisering

19. Liberalisering af lukkeloven og planloven

20. Administrativ forenkling

21. Skattefradrag for rengøring og havearbejde

22. Øget udlicitering

23. Ligestilling mellem private og offentlige leverandører.

Se hele rapporten på www.fremtidensvaekst.dk