Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
NYT PRINCIPPAPIR – Topforskere skal ikke længere kunne frikøbes fra deres undervisningspligter. Den forskningsbaserede undervisning er universitetets dna, og det skal respekteres, siger prorektor Thomas Bjørnholm.
Topforskere har hidtil kunnet købe sig fri fra deres undervisningspligter, hvis de fik en ekstern forskningsbevilling fra et forskningsråd, fond eller en virksomhed.
På den måde kunne de, selv om de var fastansatte på universitetet, koncentrere sig om deres forskning uden at blive afbrudt af at skulle en tur i auditoriet og forelæse.
Men den praksis vil Københavns Universitet (KU) nu gøre op med.
»De største stjerner på forskningshimlen er rollemodeller for de studerende, så en topforsker skal ikke kunne sige jeg er kun forsker. Den forskningsbaserede undervisning er universitetets dna, så det er vigtigt, at alle bidrager til undervisningen. Ånden skal være, at det er en ære at få lov til at undervise de nye studerende,« siger Thomas Bjørnholm, prorektor for forskning og innovation på KU.
Det nye princippapir, der afskaffer muligheden for frikøb, er formuleret af ledelsesteamet, der består af rektoratet, universitetsdirektøren og dekanerne.
Det er efterfølgende blevet behandlet af Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) på KU – stedet, hvor ledelsen og medarbejderne diskuterer spørgsmål, der er fælles for hele universitetet.
Der står blandt andet, at »KU ønsker – for at levere forskningsbaseret uddannelse på højeste niveau – at sikre, at videnskabelige medarbejdere ansat som adjunkter, lektorer, professorer, bidrager i væsentligt omfang til uddannelserne.«
Ifølge Thomas Bjørnholm bygger princippapiret videre på universitetets fempunktsplan for, hvordan man vil løfte uddannelseskvaliteten.
Heraf fremgår, at »KU skal sikre, at alle forskere/forskergrupper, inkl. de eksterne finansiererede, løbende bidrager til uddannelserne.«
Alle tre stillingskategorier skal altså undervise i et eller andet omfang fremover, uanset om de er fastansatte eller løstansatte for eksterne midler, men forbuddet mod frikøb er kun relevant for den faste stab.
»Et skridt i den rigtige retning,« kalder Allan Randrup Thomsen, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på KU og medlem af HSU, det nye princippapir.
»Det er et signal om, at undervisningen skal vægtes højere. Måske ikke helt på højde med forskningen, men vi nærmer os. Der har været en tendens til, at hvis du ikke ligefrem mishandlede din undervisning, kunne du klare dig i universitetsverdenen, så længe du var en god forsker, og det skal vi have gjort op med. Undervisningen skal tages seriøst,« Siger han.
En logisk konsekvens må derfor også være, at man seriøst lægger vægt på pædagogiske kvalifikationer, når man ansætter nye videnskabelige medarbejdere, mener Allan Randrup Thomsen.
Han tilføjer, at det vil være vanskeligt at komme problemet omkring topforskere, der ikke underviser helt til livs, da en stigende del af forskningsmidlerne kommer fra eksterne bevillingsgivere.
Det betyder, at mange seniorforskere ansættes for bevillinger til store forskningscentre, hvor de i praksis ofte fritages for at undervise.
Princippapiret giver da også mulighed for fortsat at koncentrere sig fuldt ud om sin forskning i perioder:
»Det skal være muligt at tilrettelægge det videnskabelige arbejde ‘i bølger’, hvor den enkelte adjunkt, lektor eller professor (inkl. MSO, altså en professor ‘med særlige opgaver’, red.) i perioder kan koncentrere sig om større forsknings- eller uddannelsesprojekter,« står der i princippapiret.
Det er institutlederen, der i dialog med den enkelte forsker fastlægger den nærmere fordeling mellem forsknings- og uddannelsesopgaver, fremgår det.
Det betyder, at en topforsker godt kan fritages fra at undervise et par år, hvis hun/han skal starte et nyt center op for derefter at undervise mere, når tingene er oppe at køre, forklarer Thomas Bjørnholm.
Han tilføjer, at princippapiret er et instrument til at sætte fokus på, at undervisningen skal prioriteres, men det vil variere, hvordan det implementeres lokalt alt efter om forskningsgrupper er små eller store.
Det er et af målene i KU’s strategiske handleplan, at de store forskningsgrupper også skal bidrage til uddannelserne, så de skal melde ind, hvordan det går, og rektoratet skal afrapportere status til bestyrelsen.
clba@adm.ku.dk