Slut med krav på at komme på kandidaten

Hvis du gennemfører din tre-årige bacheloruddannelse, er du sikret at fortsætte på den to-årige kandidatgrad.

Sådan er det i dag, men det skal være slut, foreslår regeringens Kvalitetsudvalg, der den 3. april i Vartov i København præsenterede den første af i alt tre analyserapporter om kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Udvalget anbefaler, at at kandidatstudiet gøres et-årigt, og at der indføres adgangsbegrænsning.

Kandidat forbeholdt forskerspirer

Kun cirka en tredjedel af bachelorerne skal optages på en kandidatuddannelse direkte efter deres studier »uden sideløbende eller forudgående erhvervstilknytning.«

»Det spor er til de unge mennesker, der skal være forskere eller specialister,« sagde udvalgsformand Jørgen Søndergaard ved sin præsentation.

»Konkurrence blandt de studerende om at møde kravene, der giver adgang til kandidatuddannelserne, vil antagelig øge de studerendes indsats på bacheloruddannelsen, og samtidig vil adgangskrav til kandidatuddannelsen sikre, at det kun er de studerende, der har evner og motivation, der bliver optaget. Det er udvalgets klare forventning, at det vil betyde, at Danmark fremover vil få endnu dygtigere kandidater,« hedder det uddybende i udvalgsrapporten.

To optagelseskriterier

Kvalitetsudvalget vil indføre to kriterier for at blive optaget på kandidaten.

For det første skal karakterne fra bacheloruddannelsen være afgørende. Det kan eventuelt kombineres med en optagelsessamtale.

For det anden skal relevansen af ens bachelorgrad og erhvervserfaring eller –tilknytning ligge til grund for beslutningen.

Ekstra år på bacheloren til erhvervsretning

Til gengæld skal bacheloren vare fire år mod de tre år, som den tager i dag.

Det ekstra år skal bruges til at supplere de grundlæggende fag med undervisning i, hvordan faget kan anvendes i praksis i erhvervslivet.

Det skal også være langt mere almindeligt i fremtiden at læse en kandidatuddannelse sideløbende med et job eller efter nogle år på arbejdsmarkedet.

Der er ikke tradition for at ansætte bachelorer i Danmark. Men ifølge Kvalitetsudvalget vil de første hold fire-årige bachelorer ikke risikere at blive taberårgange, som går glip af job i konkurrence med universiteternes traditionelle fuldbefarne kandidater.

Formand Jørgen Søndergaard anerkendte dog på Kvalitetsudvalgets pressemøde, at der skal en kulturændring til på det danske arbejdsmarked, før de nye bachelorer kan få fodfæste.

»Lige præcis det at lave en fireårig bachelor gør den kulturændring mulig,« sagde Jørgen Søndergaard. Kombinationen af den normale grundfaglighed på en bachelor og et ekstra år beregnet til at opnå erhvervsrelevante kompetencer vil gøre modellen til en succes, mente han.

»Der vil være nogen, der kommer ud med den nye bachelor, og så vil der ved siden af stå en, der har gennemført den fem-årige kandidatuddannelse og skrevet speciale i noget, der er fuldstændig irrelevant for den virksomhed, hvor de søger ansættelse. Vil den virksomhed så synes, at det at du har skrevet speciale i noget, der er irrelevant, vil være udslagsgivende? Det tror jeg ikke,« sagde Jørgen Søndergaard.

Skrot fremdriftsreformen

For den tredjedel, der ifølge udvalget ventes at ville tage en kandidatuddannelse efter nogle år på arbejdsmarkedet, er idéen, at man læser på deltid ved siden af sit job. Men universiteterne ikke gearede til deltidsstuderende i dag.

Slet ikke efter, at politikerne med fremdriftsreformen har pålagt alle studerende at være tilmeldt 60 årlige ECTS-point.

Kvalitetsudvalgets løsning er enkel: Fremdriftsreformen skal forvandles fra at være noget universiteterne skal indføre, til noget de kan indføre, hvis de har behov for det.

Fremdriftsreformen i sin nuværende form skal med andre ord opgives, hvis det står til Kvalitetsudvalget.

Uniavisen spurgte udvalgsformand Jørgen Søndergaard, om reformens krav også bør bortfalde på bacheloruddannelserne, og han bekræftede, at det er udvalgets forslag.

Studerende protesterer mod tab af direkte vej til kandidat

Hvis en tredjedel af bachelorerne fortsætter direkte på kandidaten, og endnu en tredjedel tager en kandidatuddannelse, når de har opbygget noget erhvervserfaring, vil der være en sidste tredjedel, der ingen kandidatuddannelse får – mod cirka 10 procent i dag.

Det forslag huer ikke de studerende i Danske Studerendes Fællesråd:

»Mindre uddannelse er en skidt ting,« sagde næstformand i Studenterrådet på KU Laura Kofod, som deltog i en demonstration arrangeret af DSF foran Vartov i anledning af Kvalitetsudvalgets møde.

DSF-formand Jakob Ruggard mener også, at Kvalitetsudvalgets idé er skadelig:

»Alle mine 160.000 studiekammerater venter på bedre uddannelse, mere undervisning og mere vejledning. Men at udvalget nu foreslår markant mindre uddannelse, er jo det stik modsatte af kvalitet,« sagde han til dr.dk.

»Ret til at lære, krav på kandidat!« råbte de studerende foran Vartov.

Studerende blev hørt i samme grad som rektorer

DSF har også kritiseret, at studerende ikke i højere grad er blevet inddraget i Kvalitetsudvalgets arbejde, men ifølge Jørgen Søndergaard er de studerende blevet hørt i samme grad som fx rektorerne på landets universiteter.

»Jeg synes, vi så godt som muligt har hørt de studerende på de forskellige uddannelsesinstitutioner,« sagde han.

Til gengæld var de fremmødte studerende begejstrede for den lidt uventede idé fra Kvalitetsudvalget om at droppe fremdriftsreformen.

Ministeren vil reformere – men ikke sige hvordan

Mens de studerende var relativt klare i mælet om, hvad de kan og ikke kan lide i de nye reformforslag, forebeholder uddannelsesministeren sig tid til at tygge på idékataloget:

»Jeg synes, at flere af forslagene har noget for sig,« sagde uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) efter præsentationen.

Hun takkede dog udvalget for at have påpeget ‘udfordringer’ i uddannelsessystemet, som det fungerer i dag:

»Vi har behov for en reform af de videregående uddannelser – det er jeg enig i,« sagde ministeren.

clba@adm.ku.dk
chz@adm.ku.dk