Slut med rejsefysik

Eller, for at være mere præcis, i Niels Bohrs tid var Københavns Universitets fysikere store. Og en del af forklaringen på forskernes overlegne resultater i de gyldne år med Bohr, var hovedpersonens helt særlige sans for at udvikle sine tanker i dialog med fagfæller.

Og ikke kun fra beslægtede fag, påpeger Nils O. Andersen, som foruden dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet, er fysiker selv.

»Det er en vigtig pointe, at du får mest ud af at samarbejde med folk, der er forskellige fra dig selv,« siger dekanen, som Universitetsavisen fanger i pindemadsfolkemængden efter afsløringen af det kommende milliardbyggeri til naturvidenskaberne.

Nils O. Andersen påpeger, at Bohr netop sammen med medicineren August Krogh og kemikeren George Hevesy grundlagde nuklearmedicinen som disciplin ved i ekstrem grad at tænke ud over egen faglige boks. »De naturvidenskabelige fag er kreative fag,« siger han.

Tårntænkning fremmer ikke forståelsen

Men det nuværende H.C. Ørsted-institut er ikke konstrueret med tværfaglig kreativitet som førsteprioritet. »Der har du Kemi,« siger dekanen og peger. »Og der sidder fysikerne. De her bygninger afspejler på godt og ondt, hvordan man tænkte, da de blev opført for et halvt århundrede siden.«

Hver disciplin, hver sit høje tårn, er det implicitte budskab. Og i stueplanet færdes de studerende – i sikker afstand af den forskning, der virkelig rykker. »De mærker ikke suset, før på måske tredje år af deres uddannelse,« siger Nils O. Andersen. Men det skal de; visionen er ’det grænseløse fællesskab’ mellem fag og mennesker.

Det er, hvad KU drømmer om med sin nye Science Park. Og Hovedstaden drømmer med – idéen er, at hele den del af Københavns Universitet, der ligger på Nørrebro, skal åbnes for borgerne og forbinde Nørrebro med byens vigtigste park, Fælledparken.

På det mere prosaiske plan løser byggeriet af Niels Bohr Science Park et stort problem. De nuværende bygninger er heller ikke teknisk tidssvarende.

Tilbage i første division

»Det skal være slut med rejsefysik,« siger Nils O. Andersen med henvisning til den utilfredsstillende situation, at en hel del af KU’s forskere er nødt til at tage til udlandet, hvis de skal gennemføre vigtige eksperimenter under ordentlige forhold. Det giver stoltheden ridser, og forskningsmæssigt er det uholdbart.

Så fra sin allerførste tid i dekankåben har Nils O. Andersen arbejdet for at få nye bygninger til naturvidenskaberne. I første omgang fik han dog – på linje med andre dekaner – besked på at reducere det areal fakultet brugte med 20 procent.

»Men det reelle problem,« siger han, »var at den tekniske infrastruktur var forældet i de øvrige 80 procent, med Biocenteret som en vigtig undtagelse.«

Fortætning for overlevelse

Hvis Det Naturvidenskabelige Fakultet skal fylde mindre, men bygger nyt, betyder det, at man må rykke ud af nogle af de bygninger, man bebor i dag. Og dekanen har en plan: Geofagene, der i dag holder til på Øster vold, skal rykke ud og være en del af det øvrige naturvidenskabelige campus. Han understreger, at det ikke bare er en flytteøvelse for øvelsens skyld.

Geofagene er i krise. Og problemet er gymnasierne, hvor geofagene bliver mere og mere marginaliserede. For dekanen er nærheden til og samarbejdet med de øvrige naturvidenskaber de trængte fags store chance.

»Geofagene skal herud, for ellers dør de uddannelser på et tidspunkt, hvor samfundet har mest brug for dem,« siger han.

chz@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.