Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Små fag er værd at værne om

STUDENTERKLUMME - Størrelsen alene må aldrig afgøre en uddannelses eksistensgrundlag. Der findes langt vigtigere parametre for kvalitet og relevans.

Er der studerende nok på din uddannelse til at bevare den? Det bliver måske snart et relevant spørgsmål.

Da regeringens Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser offentliggjorde deres første anbefalinger, var der to markante forslag angående de små uddannelser.

Det første, som også har været det mest debatterede, er et forslag om at lukke uddannelser med et optag på under 30 studerende om året. Selv om det selvfølgelig er vigtigt med et godt studiemiljø, hvor der både er studerende og forskere nok at sparre med, så er det alligevel bekymrende med så sort/hvid en anbefaling.

Lille volumen med stor relevans

Grundene til at uddannelser er små kan være mange, fx lav interesse blandt studerende eller dimensionering i forhold til samfundets behov. Grunden til at de er små, er dog ikke at de er irrelevante.

De efterhånden klassiske eksempler som russisk, indisk, græsk og tyrkisk illustrerer rigtig godt sprog- og kulturstudier, som vi meget nødigt vil være foruden i Danmark.

Ligeledes ville det være problematisk, hvis de højeste læreanstalter i landet ikke underviste og forskede i fag som græsk og latin. Både for kernefagligheden og for tværfagligheden.

Det andet forslag går ud på at samle uddannelser ét sted i landet, hvis der er fagområder hvor der på landsplan optages mindre end 60 studerende om året. Det vil betyde at man kun vil kunne studere fransk og italiensk ét sted i landet. Det vil betyde at KU måske skal opgive uddannelser som klassisk arkæologi og brasiliansk.

Styrk de faglige fællesskaber

Der kan selvfølgelig være gode grunde til at slå uddannelser sammen for fx at skabe et stærkere fagmiljø. Rigide grænser som optag under 60 er dog et kæmpe problem, da det hurtigt vil gå ud over de enkelte universiteters muligheder. Et fagmiljø er ikke skarpt afgrænset til den ene uddannelse, men indgår meget ofte i samarbejde med andre uddannelser.

Kan man forestille sig ikke at kunne studere fransk (hverken som hoved- eller sidefag) i enten Aarhus eller København? Kan man forestille sig at Jyllands ingeniører ikke skal beskæftige sig med energiteknologi?

Hvordan vil mulighederne for tværfaglig forskning se ud, hvis nærliggende fagmiljøer koncentreres forskellige steder i landet? Jeg kan godt forestille mig det, men det er et grumt scenarium.

Hvis vi fortsat skal kunne uddanne på højeste niveau og forske til samfundets bedste, er det nødvendigt at universiteterne fortsat kan udbyde uddannelser med optag under 30 og 60 studerende.

Seneste