Små og store forandringer

I løbet af de sidste 30 år er danskerne blevet mere tolerante over for indvandrere, mere tillidsfulde over for hinanden og over for de fleste samfundsinstitutioner og mere aktive i foreningslivet. Det er nogle af de vigtigste resultater fra den danske værdiundersøgelse der er blevet foretaget hvert niende år siden 1981.

Resultaterne er netop blevet publiceret i bogen Små og store forandringer – danskernes værdier siden 1981. Undersøgelsen peger altså i retning af en øget integration, som samfundsforskerne kalder det. Og der er ingen grund til bekymring for at der er en værdimæssig krise i samfundet eller at samfundet går i retning af en eller anden form for værdimæssig opløsning. Tværtimod.

Værdiundersøgelsen

Den danske værdiundersøgelse er en del af et europæisk projekt. Det er en spørgeskemaundersøgelse, hvor et tilfældigt udsnit af befolkningen i hvert land interviewes med samme spørgeskema. Derfor kan man sammenligne på tværs af landene.

Undersøgelsen er foretaget siden 1981 og senest i 2008. Ved hver undersøgelse er der et stort antal spørgsmål, der er identiske. Derfor kan man sammenligne over tid. Det gør undersøgelsen til en enestående datakilde.

Lidt om teknikken: I 1981, 1990 og 1999 blev cirka 1.000 personer interviewet i Danmark. I 2008 forøgede vi antallet til cirka 1.500. Svarpersonerne interviewes i eget hjem af en professionel interviewer. Interviewene er – bortset fra i 1981 – blevet gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidl. Socialforskningsinstituttet), SFI. I 2008 med en svarprocent på 51. Undersøgelsen er finansieret af Sociologisk Institut på Københavns Universitet og Forskningsrådet for Samfund og Erhverv.

Undersøgelsen dækker blandt andet værdier inden for områderne familie, arbejde, politik og religion, og bogen er skrevet af eksperter på hvert område.

Forandringer ruller langsomt

På de fleste områder sker værdiændringer langsomt som bevægelser gennem hele befolkningen.

Det gælder fx for tolerancen over for indvandrere. Den har været jævnt stigende siden 1981, og selv blandt de mest indvandrerkritiske – dem, der stemmer på Dansk Folkeparti – er der fra 1999 til 2008 flere, der slutter op om en mindre restriktiv indvandringspolitik.

Vi kan altså ikke finde stærke tegn på den voldsomme værdikamp som man blandt andet gennem medierne får indtryk af har raset siden 2001. Der er naturligvis forskelle i befolkningens værdier, men der er samtidig generelle bevægelser i en retning, som de fleste vil opfatte som positiv, nemlig øget tilslutning til de forhold, som styrker det samfundsmæssige fællesskab.

Forandringerne i værdier sker typisk som følge af generationsskifter. Folks værdier er – meget generelt sagt – nogenlunde stabile efter 20-30 års alderen, især i forhold til de mest fundamentale værdier såsom religion og familie.

Værdierne grundlægges i barn- og ungdommen: Man vokser op under forskellige samfundsmæssige forhold, herunder med forskellig opdragelse i familien og i uddannelsessystemet. Derfor får hver ny generation lidt andre værdier end de ældre generationer, og efterhånden som en generation bliver ældre, ændres værdierne i samfundet generelt.

For den enkelte generation er det som at stå på en rulletrappe. Man får sine værdier ret tidligt i livet – stiller sig så at sige op på rulletrappen – og bevæger sig af sted gennem livet uden at flytte sig ret meget.

I bogen fortolker vi den øgede samfundsmæssige integration som konsekvens af ændrede former for opdragelse og uddannelse. Kapitlet om familie viser at opdragelsen går i retning af nye dyder, det vil sige dyder der lægger vægt på hvordan man forholder sig til andre. Samtidig har uddannelserne skiftet karakter i retning af en øget vægt på at man skal forholde sig til andre og hele tiden reflektere over sine egne relationer til fællesskabet.

Sprækker i fællesskaberne

Det er ikke på alle områder at folk bliver mere orienteret mod samfundet som helhed. Et interessant resultat fra kapitlet om arbejde er at der er stadig færre der mener at ens arbejde skal være samfundsnyttigt. Derimod lægger man mere og mere vægt på arbejdets indre værdier: muligheden for at man kan udfolde sig i arbejdet.

På andre områder skifter fællesskabet mening. Der er en øget tilslutning til familien, men samtidig har familien skiftet karakter. Det er ikke mere den traditionelle hierarkiske familie, men en mere demokratisk familie, der er tale om. Og selve familiebegrebet er blevet mere rummeligt, så det fx omfatter familier med enlige forældre.

Kapitler om religion viser blandt andet at flere går i kirke ved højtiderne. Betyder dette en øget tilslutning til kirken? Næppe. Baseret på en række andre religiøse indikatorer tolker vi den øgede kirkegang juleaften som et udtryk for at man indfører nye familiemæssige traditioner. Det er familiefællesskabet og ikke det store religiøse fællesskab, der trækker.

Modsætningsfyldt syn på ytringsfrihed

Selv om der er sket en generel bevægelse i retning af øget integration, er der også forskelle og modsætninger i befolkningen. Et eksempel er holdningen til ytringsfrihed.

Siden 1981 er der sket en øget tilslutning til ytringsfrihed. Men fra 1999 til 2008 – det vil sige i perioden hvor vi har haft Muhammed-krisen – er en positiv holdning til ytringsfrihed steget stærkt blandt de højreorienterede, men ikke blandt venstreorienterede. Det skyldes at folks holdninger til ytringsfrihed ses gennem et politisk filter.

Hvis man er tilhænger af regeringen, er man tilbøjelig til at tolke dens udtalelser positivt – og omvendt, hvis man er kritisk over for regeringen. Derfor er medier og politikere også med til at skabe skift i ændringer i værdierne, men det er som regel kun i forhold til mere konkrete politiske emner. De grundlæggende værdier ændres langsomt, rullende.

uni-avis@adm.ku.dk