Snøffelspisning på sildebensparket, velkommen til Nordisk Kollegium

Nordisk Kollegium er en bygning i fineste funkisarkitektur fra 1940’erne. En åben gård er omkranset af tre længer i røde mursten med rundede hjørner på ydermurene. Trods bygningens alder passer den stadig smukt ind på Strandboulevarden på Østerbro, »og selvom vi er 130, så kender vi alle« siger Daniel Hjorth Lund, som har boet på kollegiet i fire år og hjemmevant viser Uniavisen rundt.

Alle værelser er belagt med sildebensparket, der fortsætter ud i fællesarealerne som er indrettet med tunge møbler og flotte træpaneler. Tidløst ser det ud, og man har endda bevaret det gamle dørtelefonsanlæg selv om det ikke længere er i brug. Det tekniske relikvie vidner om kollegiets historie, på samme måde som kollegiets mange traditioner.

En fast tradition er den måde kollegianerne spiser sammen på. Den er bygget ind i arkitekturen, i form et professionelt køkken og en spisesal i kollegiets midte. Alle ugens syv dage er der morgenmad, frokost og aftensmad, som tilberedes af kollegiets to kokke og en køkkenassistent. De er kollegianernes primære vej til dagens tre måltider.

Daniel Hjorth Lund siger, med et glimt i øjet, at de studerende på Nordisk Kollegium måske repræsenterer Københavns dårligste kokke, fordi der aldrig er grund til at gå i køkkenet selv.

Den store spisesal er på den måde stedet, hvor alle kollegianerne mødes dagligt. Blandt søjler sidder man ved langborde og spiser sammen med sin gang hver dag kl. 18. Om morgenen er der tradition for at man spiser med nogen. man ikke nødvendigvis bor på gang med.

Og så er der den snedige regel, at det ikke er tilladt at tage mobilen frem i spisesalen – på den måde er man tvunget til at komme hinanden ved, siger Daniel Hjorth Lund. Han sidder i øvrigt gerne ved morgenbordet kl. 6-9 for at læse den trykte morgenavis og sludre med sine medbeboere, hvis han ikke har noget han skal nå. Kollegiet holder Politiken og Information, og det er også muligt at indtage morgenmaden blot i avisens selskab.

Efter morgenmaden kan man smøre sig en frokostmadpakke, og der er altid lidt rester fra aftensmaden eller en pastasalat at supplere sin klapsammen med.

Når spisesalen ikke bruges til måltider, er den læsesal for de beboere der hellere vil nyde teksterne og madpakken hjemme end ude. Den er flittigt brugt, ikke mindst fordi der altid er kaffe på kedlen, siger Daniel Hjorth Lund.

Plenum, pejsekejsere og svabergaster

Ud over måltiderne, er det kollegiets fællesfester og årlige traditioner der binder kollegiet sammen, siger Daniel Hjorth Lund.

Hele oktober måned er afsat til en række konkurrencer ved det legendariske NOKO open, som er Nordisk Kollegiums åbne turnering.

»Kun fantasien sætter grænser for, hvad man dyster i her,« siger Daniel Hjorth Lund, og begynder så at remse discipliner op: snøffelspisning, æblekast, Medina-lytning, og den helt store plat eller krone-turnering. Og der er mange flere, forsikrer han.

Ved juletid pryder et kæmpestort juletræ spisesalen, og træet bliver pyntet til den årlige klippe-/klistredag med gløgg og æbleskiver.

Men så har vi til gengæld været ude og se noget hestevæddeløb i Charlottenlund.

Daniel Hjorth Lund

Store Bededag mødes kollegiets beboere iført deres studenterhuer, og trækker tov med G.A. Hagemands Kollegie ved Kastellets kirke. De to kollegier slutter med at spise varme hveder i en fælles fest.

To gange om året mødes beboerne til det helt store møde for hele kollegiet, Plenum. Her er alle kollegianere inviteret for at gennemgå dagsordenen og valg til de 30-50 udvalg og poster som kollegiet har. »Vi har flere udvalg, end jeg kan huske,« siger Daniel Hjorth Lund, men nævner alligevel i flæng Osteudvalget, Gårdudvalget og det kulturelle udvalg Faust, der inviterer til de finere kulturelle arrangementer som teateret eller operaen.

»Og så har vi et Hunde- og hestevæddeløbsudvalg, ikke mindst fordi man sidder længe til Plenummødet! De varer gerne fra 19:30 til et eller to om natten. Og så får man som regel er par øl … Det er ikke de bedste ideer, der kommer sidst på aftenen i hvert fald. Men så har vi til gengæld været ude og se noget hestevæddeløb i Charlottenlund.«

Alle kollegianerne besidder også hver en af de mange ansvarsposter. Er man ansvarlig for et bestemt område, bliver man kaldt mester og blandt disse titler finder man blandt andet en cykelmester, symaskinmester, pejsekejser, Kong Frost, svabergast, flagmester, og så videre.

Skat på gangen og mindetavler på døren

På de fleste af kollegiets gange bor der 12 mennesker, som også deler køkken. Selv om der kun sjældent bliver afholdt madklub på grund af den fordelagtige madordning, er der alligevel et tæt sammenhold på gangen. Man banker på hinandens døre når man går ned til aftensmad for at spise sammen, og der bliver holdt et månedligt gangmøde for at vende diverse gode ideer og behandle hverdagsgnidninger.

Og så bliver det diskuteret, hvad gangskatten skal bruges på. Alle beboere betaler nemlig mellem 10 og 30 kroner om måneden til fællesindkøb, hvis gangen mangler noget – det kunne fx være en ny stegepande til de æg der trods alt spejles i ny og næ.

Oppe på femte sal er den gennemsnitlige anciennitet lidt højere end på resten af kollegiet, da man står forrest i køen for at vælge værelse, når man har boet i kollegiet længst. Her er færre værelser til én gang, og de får sågar et større køkken og en tagterrasse at boltre sig på. De to tagterrasser er åbne for alle, men det er nu mest fjerde og femte sal der bruger dem. Her bor Daniel Hjorth Lund.

Alle værelser har eget toilet og bad. Dørene er prydet udefra med avisudklip, som gangkammeraterne mener nailer personligheden på dørens ejer.

Dørens inderside har navneskilte fra husets interne dørtelefon (altså det relikvie der ikke virker, men blot emmer af historicitet). Sådan fungerer dørene også som mindetavler for tidligere beboere.

Er du blevet fristet af det store kollegiums funkisarkitektur, potentialet for at blive betitlet som mester, og er du ligeglad med dine egne kokkeevners forringelse, så hold øjnene stive på næste gang, kollegiet åbner for ansøgninger. Det sker fire gange om året, »og langt de fleste har ansøgt mere end en gang. Og vi ser helst, at man har været med til en rundvisning først, så man er med på, hvad vi vægter som kollegie.« siger Daniel Hjorth Lund.