Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Videnskab
IKKE UDRUSTET - Soldater griber til tortur, fordi de bliver usikre i afhøringssituationer, de ikke er uddannet til at håndtere. Og efter torturen har de ingen steder at gå hen, fordi de er bange for at blive straffet. Minoritetsstudier inviterede torsdag til samtale om soldater og tortur.
’None of us were like this before’. Sådan lyder titlen på journalisten Joshua Phillips’ nye bog om soldater, tortur og efterveerne af den kombo. Torsdag den 14. oktober har Phillips, sammen med militærsociolog Claus Kold og professor Thomas Brudholm inviteret til samtale på Minoritetsstudier på ToRS.
Bogen er holdt i en sober og objektiv tone, indleder Brudholm. Den forsøger at se problematikken fra alle aspekter uden nødvendigvis kun at tage offerets synspunkt og er grundigt dokumenteret af Phillips talrige undersøgelser.
Phillips interviewede over en årrække både fanger, der berettede om udfordringerne ved at klage, hvis de følte sig overgrebet og soldater, der ligeledes opfattede det som umuligt at klage, hvis de oplevede uretfærdigheder ved tilfangetagninger.
Mest bemærkelsesværdigt synes det bånd, som Phillips fik til soldaten, og senere medlem af antikrigsbevægelsen, Jonathan Millantz.
Millantz fortalte om sin tid i Battilion 168 – en tankenhed i Sunni-trekanten i Irak, der havde oplevet udviklingen fra at skulle varetage opgaven at fungere som bevæbnet kavaleri til at udføre decideret afhøringsopgaver.
»Soldaterne var ikke uddannet til de opgaver, og fordi de følte sig usikre i afhøringssituationerne, blev de frustrerede over ikke at kunne leve op til forventningerne og overskred langsomt deres egne grænser for, hvad der blev tolereret i en afhøringssituation«, fortæller Phillips.
Millantz’ overordnede Adam Gray begik selvmord efter selv at være involveret i torturlignende afhøringsmetoder – formentlig, fordi han ingen havde at tale med.
»Soldaterne havde ingen steder at gå hen,« fortæller Phillips. »De var bange for at blive forfulgt og dømt, for selv psykologer skal indberette, hvis de hører om tortur eller misbrug i militæret,« fortsætter han.
I 2009 tog også Millantz, som Phillips havde arbejdet tæt sammen med i tre et halvt år, også sit eget liv.
Kold understreger, at det netop er den glidende udvikling i soldatens identitet, der er problemet. Fra at være en del af en masse, nemlig militæret, står soldaten helt alene, når han er færdig i militæret.
Men han har imidlertid stadig den bagage, han fik som soldat, med sig. Det gør, at soldaten føler sig fremmedgjort, og det er jo netop det, som militæret er, siger Kold: »Et system af ord og symboler, der skaber fremmedgørelse.«
Oveni det sker der inden for militæret ofte det, at ikke-uddannet personale ender med at stå for afhøringerne af lokalbefolkningen, selvom de på ingen måder er udrustet eller uddannet til det.
»En af løsningerne, « siger Kold, »er at redefinere begrebet krig. I stedet for at tale om, at vi er i krig, skal vi sige, at vi er midt i en fredshandling – ligesom FN i øvrigt fordrer.«
»I en krig er man en del af konflikten, under en fredshandling er man en tredjepart, og man behøver ikke vinde eller kæmpe mod befolkningen«.
uni-avis@adm.ku.dk