Sommerskole: Når stranddage bliver til pensumlæsning

For landets mange studerende lakker endnu et semester mod enden, og sommerferien med dens lange lyse nætter, rosédrikning på Dronning Louises Bro og brætspilsinvaderende familieferier står for døren.

Men for nogle er juni, juli og august blot muligheden for at lægge én stor, tyk bog fra sig, samle en anden op og bruge de varme dage på en sommerskole.

Uniavisens studenterreporter har fanget tre studerende, der er på vej tilbage til undervisningen, og spurgt dem, hvorfor de har valgt at forsage de københavnske sommernætter til fordel for et par uger ekstra i undervisningslokalet.

Jens Kjærgaard, jurastuderende
Sommerskole: Advokatens Professionsetik

»Min motivation kan kort opsummeres: Min hverdag er for presset, og min sommerferie er for lang,« fortæller Jens Kjærgaard.

For ham var sommerskolen ‘Advokatens Professionsetik’ ikke nødvendigvis førstevalget, men muligheden for at sprede sin arbejdsbyrde ud over flere måneder lokkede og endte med at vægte højere end en lang sommerferie.

Min hverdag er for presset, og min sommerferie er for lang

Jens Kjærgaard, studerende

»Mit studiejob på et advokatkontor er 25 timer ugentligt i snit. Det betyder, at det er guld værd for mig at kunne fordele studiet ud over lidt længere tid. Sidste år havde jeg sommerferie i tre måneder. Det betød, at jeg havde et megapresset forårssemester, en mega-chill sommer og et megapresset efterårssemester,« siger Jens Kjærgaard, der til daglig arbejder som student i anklagemyndigheden hos Københavns Politi.

Netop opfattelsen af sommerskole som en oplagt mulighed for at sprede studiets arbejdsbyrde ud, er der flere studerende, der deler. Også Signe Holst Madsen bruger sommerskoler som en mulighed for at skabe overskud i hverdagen.

Signe Holst Madsen, økonomistuderende
Sommerskole: The Economic History of Europe

»Jeg valgte at tage på sommerskole, fordi jeg så slipper for et fag næste semester. Ellers skulle jeg have fire fag, ligesom jeg havde på dette semester – og det har været ret presset. Jeg glæder mig til mere luft og overskud,« siger hun.

Når det gælder valget af fag på sommerskolen, er det lysten, der driver værket for Signe Madsen.

Jeg valgte bare det jeg havde mest lyst til

Signe Holst Madsen, studerende

»Jeg valgte The Economic History of Europe, dels fordi jeg synes det lød interessant, dels var der ikke det helt store udbud. Jeg læser økonomi, så jeg synes, det lød hyggeligt med et lidt mere ‘fluffy’ fag som valgfag. Der er mange der har valgt andre valgfag fordi de tænker, det bliver nyttigt på studiet. Det var ærlig talt ikke rigtig en del af mine overvejelser. Jeg valgte bare det, jeg havde mest lyst til.«

Valdemar Rosenberg, statskundskabsstuderende
Sommerskoler: Chinese Economy og The Rise of China and Change in World Politics

»På 4. semester fandt jeg ud af, hvor rart det er kun at have 20 ECTS point per semester. Og jeg indså også, at jeg kunne gøre det resten af bacheloren. Det krævede kun en sommerskole og et ekstra semester,« siger Valdemar Rosenberg, der til dagligt læser sin bachelor på Statskundskab.

Han hørte allerede om sommerskolen for halvandet år siden, hvor en ældre studerende fortalte ham om sin gode oplevelse med en sommerskole i Beijing.

»Da jeg så fandt lige netop disse sommerskolekurser i Beijing, lød det møgspændende – og jeg kunne få det til at passe med de point, jeg skulle bruge. Derudover har jeg aldrig været i Østasien, og det er en mulighed for at prøve at læse på et andet universitet og få nye bekendtskaber,« siger han og fortsætter:

»Fordelen ved at tage på sommerskole er, at man er mindre stresset. Der er mere tid til at fordybe sig i de fag man har, mens man stadig kan have et studiejob og være social gennem frivillige aktiviteter på studiet. Og mere tid til at drikke øl. Og mindre dårlig samvittighed når man drikker dem.«

Henover sommeren 2018 udbyder KU 185 kurser. De ECTS-point, man optjener i denne periode, medregnes som regel i det forgangne studieår.