Spis dine biller og drik din mælk

Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet afholdt torsdag eftermiddag den 27. februar Research and Innovation Café om insekter i et kulinarisk perspektiv. I den anledning havde omtrent hundrede nysgerrige studerende klemt sig sammen i et lokale på Frederiksberg.

Alle forskere erklærede sig enige i, at insekter bør anvendes i kulinariske sammenhænge. Men nogle af oplægsholderne så også gerne, at insekter bruges på andre nye måder.

Ifølge ph.d.-studerende Afton Halloran skal insekter på længere sigt anvendes til produktion af bioenergi, mens lektor Nanna Roos fra Institut for Idræt og Ernæring tilslutter sig anvendelse af insekter i non food-sammenhænge. Begge kvinder er involverede i et nyt forskningsprojekt om spiselige insekter i Afrika.

Dårlige relationer står i vejen for appetitten

Ifølge professor Jørgen Eilenberg fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab har insekter længe optrådt som en gængs fødevare i andre dele af verden.

Det er fx helt almindeligt at spise insekter i både Kenya og Australien, men ikke i Danmark. Det skyldes blandt andet vores klimaforhold, der bevirker, at kun en begrænset mængde (ikke så voldsomt store) insekter kan leve her.

Desuden har det hverken historisk eller kulturelt set været almindeligt at spise insekter, og derfor har mange danskere et forfærdet og fjernt forhold til de små dyr.

»Så tag dog det insekt i munden«

For at krydre de videnskabeligt orienterede oplæg blev der serveret mad med insekter i. En time inde i foredraget kom kandidatstuderende Jonas Astrup Peder fra Nordic Food Lab med en stor gryde. Han øste bilarvesuppe med grøntsager op i små, hvide skåle, så alle kunne få lov til at smage.

I begyndelsen virkede de indbudte studerende skeptiske over at prøve suppen, men de fik blod på tanden, og køen voksede sig lang. De fleste virkede positivt overraskede over larvesuppen. Blandt de studerende hørtes en udbredt enighed om, at bilarverne både delte smag og konsistens med kylling.

I den anden ende af lokalet blev der serveret sprøde insekter uden smag, der vakte knap så stor begejstring.

»Mor, må jeg få en insektis?«

Det er ikke alle insekter, der i sig selv kan betragtes som appetitlige. Det oplevede de studerende selv, da de spiste de sprøde insekter.

Nogle insekter kræver nemlig tilbehør for at blive velsmagende; det konstaterede arrangementets sidste oplægsholder lektor Michael Bom Frøst, der er leder for Nordic Food Lab. Han fortalte, hvordan man kan tilberede insekter og gøre dem indbydende, så danskerne får lyst til at spise dem.

En af mulighederne går på at inddrage de fremmedartede insekter i velkendte fødevarer, som folk forbinder med noget lækkert og sødt – fx is.

Usikkerhed om hvilke kryb vi kan spise

Trods oplægsholdernes begejstring og opfordringen til at betragte insekter som fremtidens fødevare, er det kulinariske nybrud dog ikke helt fri for bekymringer og problematikker.

Det er fx endnu ikke forskningsmæssigt afklaret, hvilke insekter, det er ufarligt at sætte tænderne i, og hvilke, der skal udelukkes fra menuen.

Alligevel var den lille gruppe af forskere og i hvert fald en del af de studerende enige om og sikre på, at insekter på længere sigt vil komme til at få en stor betydning i vores dagligdag.

uni-avis@adm.ku.dk