Staten sætter biodiversiteten på spil for håndører

Et unikt skovområde på Midtsjælland, som i mere end 400 år har været i Københavns Universitets eje, er nu sat til salg.

Universitets- og Bygningsstyrelsen har behandlet den unikke skov som enhver anden ordinær ejendom, og de tager ikke højde for, at salget af skoven vil medføre en betydelig risiko for den fortsatte bevarelse af skovens naturværdier, og dermed også forskningsmulighederne på lokaliteten.

Videnskabs- og miljøministeren opfordres til at gennemføre en overdragelse af denne unikke skov til Naturstyrelsen for at sikre, at skoven ikke overgår til en uvis fremtid.

Enorm artsrigdom

På Midtsjælland findes en lille skov på cirka en halv kvadratkilometer. Skoven huser mange sjældne planter og dyr.

I denne skov findes blandt andet orkidearter, som i hele Danmark kun vokser her. Skoven huser så mange forskellige arter på så lille et område, at det fik botanikeren D. Müller til at sammenligne skoven med troperne:

»en lignende artsrigdom på så lille et område kan vel træffes andre steder, bl.a. i troperne, men i hvert fald ikke i Danmark.«

»Skov til studenternes underhold«

Københavns Universitet fik i 1561 skænket skoven af Frederik II »til studenternes underhold«, og skoven har derfor været i universitetets eje indtil for nylig. I forbindelse med den nye universitetslov overgik universitetets ejendomme til Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST).

Efter at KU har opsagt lejen af skoven, har UBST indskudt skovejendommen i Freja Ejendomme, så skoven nu er sat til salg!

Dette er dybt problematisk. Dels for de mange truede arter i skoven og dels for danskerne som måske mister en af Danmarks naturperler.

Videnskabsministerens vage forsvar

UBST under Videnskabsministeriet forsvarer sig med, at skoven både er beskyttet af en fredning og via udpegningen af området som et Natura 2000-område (Beskyttelsesforanstaltning under EU).

Desværre ignorerer UBST fuldstændig den erfaringsmæssige kendsgerning, at private ejere af selv fredede Natura 2000-områder kan have en stærkt negativ indflydelse på naturforvaltningen af de pågældende områder.

Seneste eksempel er fra Natura 2000-området nr. 136. Her er orkidearten Langakset Trådspore, som her har sit sidste voksested i Danmark, næsten blevet udryddet fordi ejeren og den pågældende kommune ikke kunne enes om forvaltningen.

Sølle otte millioner

Allindelille Fredskov bør ikke underlægges samme risikofyldte ejerforhold, særligt ikke når skoven endnu er på statslige hænder. Dette gælder særligt fordi skoven har behov for naturpleje, hvis den skal bevare sin særlige karakter.

Det er uhørt, at en så naturmæssigt værdifuld skov som Allindelille Fredskov bliver sat til salg, som var den en almindelig plantageskov.

Allindelille Fredskov rummer, i kraft af særprægede jordbundsforhold og den store artsrigdom, oplagte undervisnings- og forskningsmuligheder. Det er derfor utroligt, at staten ikke har råd til at beholde skoven, som kun har en ejendomsværdi på 8,4 millioner kroner.

Lad skoven overgå til Naturstyrelsen

Salget virker endnu mere forrykt, når man tager det store fokus på biodiversitet i betragtning. Hvor er miljøminister Karen Elleman i denne sag? Karen Ellemann mente ellers, at biodiversitet skulle gøres til ‘en folkesag’, men mente hun hermed, at Danmarks bedste naturområder skal sælges til tilfældige privatpersoner?

Det vækker en vis undren, hvis Danmark ikke har råd til at beholde noget af landets bedste natur på statslige hænder, særligt når det drejer sig om et område med en sølle ejendomsværdi på 8,4 millioner kroner!

Vi appellerer derfor til, at videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen og Miljøminister Karen Ellemann tager ansvar i denne sag for at sikre, at salget annulleres og at skoven overgår til Naturstyrelsen, så det kan sikres, at den skov, som blev givet ’til studenternes underhold’ fortsat kan bevare sine mange plante- og dyrearter, til glæde for forskningen og befolkningen.