Statistik i kød og blod

Det er nok de færreste der umiddelbart ved hvad der foregår på fjerde sal i bygning 22 og 33 på Panum Instituttet.

Deres udsendte har i hvert fald kun en samling løse associationer om hvad der er los her på Biostatistisk Afdeling.

Efter en forsinkende smutvej gennem tandlægelaboratorier og trappeopgange nås afdelingen. Den genlyder af latter, og en livlig trafik foregår mellem de små kontorer.

Foran kontor 19 diskuterer en mindre gruppe. En bryder ud, giver hånd og præsenterer sig som Niels Keiding, leder af Biostatistisk Afdeling.

Lodtrækning eller ej
Den praktiske anvendelse af statistikere i sundhedsvidenskaben er noget forholdsvist nyt, og Danmark er helt i front med den nye kobling.

Det tværvidenskabelige samarbejde giver opsigtsvækkende resultater som skaber dønninger langt udenfor den hjemlige andedam.

Biostatistik er et velkendt forskningsfelt når nye behandlingsprincipper skal godkendes. Når en ny type medicin skal lanceres, er det et krav at der forud er gået en række lodtrækningsforsøg.

En gruppe forsøgspersoner trækker lod, nogle får den nye behandling, andre den gamle, og så vurderer man effekten af den nye behandling i sammenligning med den gamle.

»Denne metode er i simple tilfælde god nok, men der kan være omstændigheder som gør ret udførlige statistiske virkemidler nødvendige. Man kan simpelthen ikke altid nøjes med at trække lod,« forklarer Niels Keiding.

Da man begyndte at konkludere at rygning er skadeligt, kunne man fx ikke bare træk-ke lod om at nogle ikkerygende forsøgspersoner skulle begynde at ryge og at andre
ikke skulle ryge. Det var og
er umuligt, forklarer Niels Keiding:

»I sådan en situation er man nødt til at se på hvordan det faktisk er gået individer der har røget i sammenligning med ikkerygere. Det er kompliceret fordi der kan være andre årsager til at det går rygerne skidt end at de har røget.

De kan være fattige eller bo under dårligere forhold, og det må man så prøve at korrigere for. Her er biostatistikeren en vigtig medspiller. De statistiske metoder er med til at nivellere de forskellige faktorer i
sådanne undersøgelser som
ikke er lodtrækninger, men hvad vi kalder observationelle studier,« fortæller professor Keiding.

Det er denne indgangsvinkel som Biostatistisk Afdeling i vidt omfang tilbyder i samarbejdet med de medicinske forskergrupper.

Hormoner
»Mange kvinder får hormonpiller i forbindelse med menopausen for at undgå knogleskørhed. Tidligere troede man at disse hormoner også forebyggede blodpropper i hjernen.

I USA viste lodtrækningsforsøg så at pillerne faktisk var ganske skadelige. De forebyggede godt nok knogleskørhed, men til gengæld forøgedes risikoen for blodpropper i hjernen.

De kvinder der fik hormontilskud, udviklede desuden oftere brystkræft.
Ud fra en samlet betragtning blev disse hormonpiller så vurderet som mere skadelige end man hidtil havde troet.

Den mest sandsynlige forklaring på at man i USA gik galt i byen var at det her ofte har været de rige og veltilpassede kvinder der har taget hormoner. Derfor har det set ud som om pillerne var gode, men kvinderne der spiste dem havde en generelt sundere livsstil end gennemsnittet,« forklarer Niels Keiding.

I Europa har det altid været anderledes fordi vi har et bredere og offentligt finansieret sundhedsvæsen. Det at tage hormontilskud har simpelthen ikke den samme sociale slagside som i USA.
Faktisk er det ifølge Niels Keiding nærmest omvendt.

»Vi har været involveret i området de senere år. Vi har set på materiale fra de danske sygeplejersker og fået de samme resultater som i de amerikanske lodtrækningsforsøg: Hormonpillerne ser ud til at være mere skadelige end man troede for ti år siden.«

Fertilitet
Niels Keidings egen hovedinteresse i øjeblikket er forskellige studier af fertilitet.

»Alle ved at hvor mange børn man får og hvornår man får dem afhænger af hvordan det passer ind i ens øvrige livsomstændigheder. Mange med højere uddannelser vælger at få børnene efter eksamen, og det er forholdsvis sent i forhold til 1950’erne.

Det svære spørgsmål er nu om der også er nogle biologiske faktorer der spiller ind på at mange kvinder bliver gravide senere end tidligere. Det er vi i gang med at undersøge sammen med Rigshospitalets afdeling for reproduktion.«

Fertilitetsklinikkerne har travlt. Niels Keiding mener at det skyldes at barnløse par i dag er villige til at gå langt for at få børn. Ikke at antallet af barnløse af steget.

»Der er også andre interessante faktorer vi stadig ikke kender godt nok, fx i hvor høj grad uddannelsesforløbet spiller en rolle. Mange mænd og kvinder siger ‘vi kan godt vente lidt, vi skal lige have en række ting i vores liv afviklet før vi begynder at få børn,’ og måske er det så enkelt at de udsætter det så længe at de simpelthen ikke når det før det er for sent.

Det er mærkeligt nok ikke særligt godt belyst i litteraturen,« siger Niels Keiding.
Afdeling for Biostatistik har masser af opgaver, og der er en vældig vækst i anvendelsen af statistikere, fortæller Niels Keiding.

»Vi har uddannet mange biostatistikere her i afdelingen der senere er blevet ansat ude i forskningsinstitutioner og i medicinalvirksomhederne. Der er et stort forbrug af biostatistikere i den farmaceutiske industri, først og fremmest hos Novo Nordisk, Lundbeck og Leo, men også i en række af de knap så store virksomheder,« forklarer Niels Keiding der ser lyst på fremtiden for Biostatistisk Afdeling.

Blå bog:

Niels Keiding er i forbindelse med sit arbejde på Biostatistisk Afdeling blevet hædret adskillige gange.

Han har modtaget en pris fra Harvard University, er for nyligt blevet indvalgt i det Norske Videnskaps-Akademi, har holdt en af de prestigefyldte Armitage Lectures på Cambridge og overtager i skrivende stund præsidentposten for det Internationale Statistiske Institut, ISI.

ISI er en organisation der samler alle slags statistik under en paraply med en fælles etisk kode. Organisationen kæmper for politisk uafhængighed i statistisk arbejde og var blandt andet bekymrede over den danske beskæftigelsesministers offentliggørelse af nogle arbejdsløshedstal før Danmarks Statistiks planlagte offentliggørelse.

Niels Keiding har været ‘president elect’ i to år og skal nu bestride posten som præsident i to.