Revyen på Statskundskab nedbrød den fjerde væg

I 2015 blev alle billetterne til statskundskabernes revy revet væk inden for to timer. I år gik der 10 minutter. Vi befinder os på det samfundsvidenskabelige fakultet, CSS, hvor revyen skal til at folde sig ud med årets forestilling Ha Ha Land. For tredje år i træk skal jeg se revyen med Uniavisens anmelderbrille på.

Sikk’ en dejlig dag

Programmerne med aftenens sangtekster ligger klar på rad og række ved siddepladserne i det gamle Christian Hansen auditorium. Den lille brochure byder publikum velkommen med beskeden om, at vi kan glæde os til at grine af de mest udsatte mennesker i vores samfund.

Jeg glæder mig især til at skråle med på den rørende optræden fra ’det sidste Downs-barn’ på melodien ’the Final Countdown’, når årets revy engang bliver tilgængelig på Youtube.

Scenelyset tændes, og en stemme byder velkommen. Nu går det løs. De 16 band- og kormedlemmer slentrer nonchalant tværs hen over scenen og gør sig klar til at blæse forestillingen i gang. Bandet præsenteres som LinkedIn Park.

Din bedste aften i april

Intronummeret bygger på melodien fra ’Don’t stop believin’ fra Journey og er iøjefaldende positivt og mindre bitter end de tidligere år. Alle sangere og dansere er iklædt farverigt tøj og synger lystigt om ’din bedste aften i april’, hvor verden har det super fedt og regeringen klarer det mega flot.

Jeg aner de sarkastiske undertoner, men nummeret efterlader mig nu alligevel med en vis forvirring i kroppen. Sidste år oplevede jeg at gå fra revyen mere nedtrykt, end da jeg kom, fordi sarkasmen og undergangsstemningen fyldte så meget.

Er det omsider lykkedes jubeloptimismen, som vi kender den fra klassisk revy, at finde vej til statskundskabsrevyen? Mon dog. Jeg læner mig tilbage og lader den ene feminismejoke efter den anden skylle ind over mig.

Bølger af feminisme

Kønsdebatten er en helt oplagt problemstilling at tage op grundet det enorme mediefokus på dét, Girl Squad kalder 4. bølgefeminismen og visse andre ynder at kalde bunkeknald og røvryst. Alle indslagene er såmænd veleksekverede, men personligt når jeg at blive en smule træt af at høre kvinder kalde mænd og andre kvinder for uægte feminister og mandschauvinister.

For mig er en god revy et konfettirør med vidt forskellige indslag, der ikke bør minde for meget om hinanden. Derfor elsker jeg, at der er blevet plads til en Brexit-ballet og en ’stum-sketch’ om konsulentbranchen. Begge var befriende anderledes og intet mindre end genialt eksekveret.

Der er flere geniale rap-numre, flotte dansenumre og instrumentale overgange mellem indslagene, hvor bandet for alvor kan få lov til at spille med musklerne. Musikerne oser af ren professionalisme og leverer de bedst mulige rammer for skuespillet fra start til slut.

Metakunst med væltede vægge

Det er særligt tilfredsstillende, når en sketch formår at få publikum til at tro, at de ved, hvad der skal til at ske, for derefter at bruge deres forventninger imod dem. Evnen til at spille på folks forventninger er ingen let kunst, men det lykkes i dén grad for den garvede reyyist Marc Bagge-Petersen med sketchen ’metakunst’.

Det er særligt tilfredsstillende, når en sketch formår at få publikum til at tro, at de ved, hvad der skal til at ske, for derefter at bruge deres forventninger imod dem.

I et modigt forsøg på at hamre den fjerde væk til publikum ned, leverer Marc et solidt wake-up call, da han pludselig begynder at diskutere revyen og aftenens øvrige indslag med publikum. Samtidig formår han at spille på vores forventninger til hvordan han skal agere som skuespiller på scenen og tage røven på alle ved at gøre det præcis modsatte.

Se den på Youtube

Der er mange fantastiske indslag i år, som ikke kommer til deres ret i en skriftlig gengivelse. Det er for sent at få hele live-oplevelsen, for revyen spillede den sidste af fem forestillinger lørdag den 22. april.

Jeg glæder mig især til at skråle med på den rørende optræden fra ’det sidste Downs-barn’ på melodien ’the Final Countdown’, når årets revy bliver tilgængelig på Youtube engang i løbet af juni.

Jeg ser også frem til at gense ’Sikk’en dejlig dag’ (Zididada Day, red.), som afslører politikernes bagvedliggende motiver, når de forringer forholdene for deres borgere. De har jo bare en dårlig dag. Men det er der råd for: »Grænsevagter hele dagen, sikk’ en dejlig dag. U-landshjælp en anden dag, og hungersnød i dag. Bager lige en stramningskage, rimelig dårlig smag. Hil det danske sindelag. Sikk’ en dejlig dag.«