Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Statsministeren besøgte KU: »Der var lidt mange politikersvar«

En håndfuld vrede humanister protesterede mod udflytningen, da Mette Frederiksen var på besøg på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Her fik hun lov til at holde sig til sin dagsorden om sikkerheds- og udenrigspolitik. Næsten.

De er våde. De er kolde. Men de har et budskab med og venter på dagens hovedperson, mens godt 500 statskundskabsstuderende sidder inden for.

Og da statsministeren træder ind på det gamle kommunehospital og drejer hovedet, så er deres banner da også det første, hun ser.

»En fjerdedel på HUM skal skæres. Hvem fra din studiegruppe skal ud?« står der på banneret, der er så stort, at det kræver to studerende og fire arme at holde udstrakt.

»Hej med jer,« siger Mette Frederiksen.

En af de studerende træder væk fra banneret og forsøger at række hende en flyer, en invitation til en demonstration mod udflytningen den 9. februar, men Mette Frederiksen smiler blot og vifter afværgende med hænderne.

Mikkel Vedby Rasmussen, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, snupper flyeren i stedet, inden Mette Frederiksen skridter nærmere de ventende statskundskabsstuderende.

De studerende med banneret er en del af foreningen Vrede Humanister, der har taget turen til det gamle kommunehospital for at protestere over udflytningsaftalen.

»Vi vil gerne gøre statsministeren opmærksom på, at vi er meget kritiske over for nedskæringerne på universiteterne og fortælle vores medstuderende, hvad der foregår lige nu,« siger Cathrine Døssing, der holder fast i den ene ende af banneret.

Villads Sieling holder i den anden ende. Han ser lidt frustreret ud, næsten modløs, under det regnvåde hår.

»Vores forventning er ikke, at folk kommer til at snakke om uddannelsesnedskæringer. Det er faktisk en af grundene til, at vi er her er. Vi er ærgerlige over, at der er så lidt opmærksomhed på det her problem: den hastigt fremadskridende decimering af humaniora,« siger han.

Håber på »forståelse« fra KU

Han har ret: Statsministeren er ikke kommet for at snakke om udflytning torsdag den 3. februar på Center for Sundhed & Samfund (CSS). Hun er kommet for at diskutere udenrigs- og sikkerhedspolitik med de studerende på Statskundskab, efter regeringen lancerede en ny strategi den 31. januar

Det er det emne, hun berører i sin indledende tale, der kredser om NATO, den eksplosive befolkningstilvækst i Afrika, Stormen på Kongressen og – selvfølgelig – konflikten mellem Rusland og Ukraine.

Og det er det emne, de studerende stiller hende spørgsmål til.

Først efter arrangementet forholder Mette Frederiksen sig til protesterne mod udflytningen:

»Det er altid godt, at man kæmper for det, man selv er en del af og brænder for. Jeg håber bare, at der vil være forståelse for, også på Københavns Universitet, at man skal kunne uddanne sig i hele Danmark. Og hvis man skal kunne det, så kan vi ikke have så mange uddannelsespladser i København, som vi har nu,« siger hun til Uniavisen.

»Hvis vi ikke har stærke universiteter i alle dele af Danmark og ikke har velfærdsuddannelser i alle dele af landet, så får vi en for stor ulighed mellem land og by. Det er ikke godt for os som land.«

Modigt at komme herud

Statsministeren siger, at hun er kommet til Københavns Universitet, hvor hun selv har studeret Afrikastudier, fordi hun ønsker at møde danskerne så mange steder som muligt. Også på universitetet.

»Det er givet fremtidens dygtige forskere og embedsmænd og måske politikere, der sidder her, så det er meget spændende for mig at få indblik i, hvad der rører sig,« siger hun.

Frederik Bjørnbak, der går på sjette semester på Statskundskab, har en anden teori:

»Nu havde hun jo et lidt dårligt kommunalvalg i de store byer, så måske er det lidt en charmeoffensiv. Jeg kan ikke se nogen anden grund til det,« siger han.

Kort inden Mette Frederiksen stiller sig foran talerpulten i auditoriet, sætter han ord på sine forventninger:

»Det er modigt af hende, at hun kommer herud. Statskundskabere går op i politik og interesserer sig for samfundet, så der kommer nok nogle hårde spørgsmål. Måske også om lukning af studiepladser.«

Benedicte Beck og Carl Andersen, der også studerer statskundskab på sjette semester, har samme håb:

»Jeg synes nogle gange, hun svarer lidt afværgende på de spørgsmål, hun får, så jeg håber, vi får nogle konkrete og ærlige svar ud af hende i det her mere uformelle forum. Hun giver ikke så mange interviews, så jeg synes, det er vildt, at hun kommer herud,« siger Benedicte Beck.

Carl Andersen nikker:

»Jeg håber, at der kommer nogle lidt spydige spørgsmål. At folk ikke er sådan: ’Ja, fru statsminister’. Og at hun har en mere direkte tone her end normalt,« siger han.

»Tak for i dag!«

Et par af dem, der griber mikrofonen, lever op til deres medstuderendes forventninger.

Carl Andersen og Benedikte Beck
billede: Rasmus Friis/Uniavisen
Frederik Bjørnbak
billede: Rasmus Friis/Uniavisen

En mand på anden række rejser sig og spørger, hvordan regeringen kan påstå, at de vil være i kernen af EU-samarbejdet, når de har været en del af den såkaldte sparebande i budgetforhandlingerne og ikke har gjort op med de danske forbehold.

Senere får statsministeren et spørgsmål fra en af de 81 studerende, der følger med i arrangementet online:

»Hvordan kan det være, at Vesten reagerer på en mulig russisk invasion af Ukraine samt Krim-konflikten, men ikke i samme grad på Kinas undertrykkelse af etniske mindretal samt mulige folkedrab i Xingjiang-provinsen?«

»Tak for i dag!« svarer Mette Frederiksen prompte og får salen til at bryde ud i latter.

Det er et af få løsslupne øjeblikke i en debat, hvor statsministeren ofte svarer, på samme måde som hun ville gøre i landsdækkende medier. Kontrolleret, professionelt, alvorstungt.

De studerende lytter så lavmælt til hende, at man kan høre regnen tromme på taget og blande sig med hyletonen fra den svigtende lydteknik.

Måske er det emnets alvor, man kan mærke.

»Vi står i den mest alvorlige situation siden Den Kolde Krigs ophør med en potentielt væbnet konflikt på europæisk jord. Det er et potentielt svært sted i verdenshistorien, og det synes jeg er godt at dele med hinanden,« svarer Mette Frederiksen, da Uniavisen spørger, hvorfor hun ønskede at tale om netop udenrigs- og sikkerhedspolitik med de studerende.

Lidt mange politikersvar

Efter arrangementet kalder hun mødet med de studerende »ekstremt positivt«.

»Man kan mærke en meget stor baggrundsviden bag spørgsmålene. Det er skønt at se vidensniveauet, høre det store engagement, og få spørgsmål, der udfordrer. Jeg går meget opløftet herfra.«

De tre studerende samler sig i en klynge ude foran auditoriet, da statsministeren er gået.

»Det var interessant at se hende in person, men der var måske lidt mange politikersvar,« siger Frederik Bjørnbak, og Carl Andersen og Benedikte Beck giver ham ret.

Omkring dem gumler statskundskabsstuderende på gratis sandwiches og diskuterer højlydt deres møde med landets statsminister.

De vrede humanister er taget hjem for længst.

Seneste