Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Stemmeprocenten nåede et lavpunkt. Det skyldes to ting, mener valgforsker

Univalg — Der er alvorlige mangler ved et studenterdemokrati med så lav en stemmeprocent, mener Frederik Hjorth, der forsker i vælgeradfærd.

Årets univalg er afgjort. Stemmerne talt op.

Men der var ikke så mange af dem.

14,2 procent landede stemmeprocenten på, da de studerende i 2022 skulle vælge deres repræsentant i bestyrelsen. Det svarer til, at 5.885 studerende har stemt. Heraf var 507 stemmer blanke. Det er den laveste stemmeprocent i fem år. Sidste år lå den på 18,4 procent.

»Det er jo ikke en særlig flot stemmeprocent.«

Sådan lyder dommen fra Frederik Hjorth, lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i vælgeradfærd. Han mener, at den lave stemmeprocent skaber alvorlige mangler for den demokratiske legitimitet.

»Det gør, at de valgte repræsentanter taler med en svagere stemme i de valgte organer. For de kan ikke gøre hævd på at være valgt af alle, eller næsten alle, studerende.«

Mangel på omprioritering

Den lave valgdeltagelse skyldes ifølge Frederik Hjorth to ting. Det første er manglen på politisk konflikt i valgkampen. Umiddelbart lyder det måske positivt, men det har konsekvenser.

»Hvis kandidaterne bare repræsenterer de studerende, så bliver det uklart for de studerende, hvad de får ud af at stemme på den ene frem for den anden. Det mindsker motivationen for at stemme, fordi det fremstår mere ligegyldigt,« siger han.

Et eksempel kunne være, at de fleste kandidater ofte går til valg på mere feedback. Det gjorde spidskandidaterne for både Studenterrådet, det socialdemokratiske Frit Forum og Konservative Studerende. Men det er svært at se, hvordan en sag som feedback er partipolitisk.

I mine øjne virker det uvedkommende, når forslagene er ufinansierede.
Valgforsker Frederik Georg Hjort

Det gør dog ikke studenterdemokratiet ligegyldigt. Tværtimod mener Frederik Hjorth, det kunne blive langt mere vedkommende.

Det ville gøre en forskel, hvis kandidaterne i deres valgkamp havde tydelige tradeoffs som Frederiks Hjorth kalder det på statskundskabsk. Det betyder, at politikerne er klare i spyttet omkring de prioriteringer, de vil lave af midlerne.

Vi fortsætter med eksemplet om feedback. Det er ikke gratis, hvis det skal føres ud i livet. Men ifølge Frederik Hjorth har kandidaterne ikke nok fokus på, hvor pengene skal komme fra. I national politik vil den forventning være til stede, hvis for eksempel et landspolitisk parti foreslår flere folkeskolelærere.

»I mine øjne virker det uvedkommende, når forslagene er ufinansierede. Vil man for eksempel have mindre undervisning til gengæld for mere feedback? Det ved man ikke som vælger, og derfor er det svært at forstå, hvad det er for nogle politiske valg, det handler om.«

Det bidrager til demotivation, for vælgerne forstår ikke, hvad forslaget reelt indebærer.

»Enten sker det ikke, og ellers sker det ved hjælp af nogle besparelser, som ingen har redegjort for,« siger Frederik Hjorth.

Hønen eller ægget?

Det andet, der har betydning for den sløje valgdeltagelse, er vi menneskers flokdyrsmentalitet. Jo flere der stemmer, des mere har man lyst til at følge med flokken og stemme.

»Man ved, at hvis 90 procent af en befolkning stemmer, så er man mere tilbøjelig til også selv at stemme,« siger Frederik Hjorth.

I sin daglige gang på Københavns Universitet har han set plakater, der viser søjler over den lave valgdeltagelse. Intentionen er god, men det kan paradoksalt nok have en afskrækkende effekt, forklarer Frederik Hjorth.

»Det kan sende et signal til vælgerne om at blive væk fra stemmeurnerne, fordi det ikke er normalt at stemme.«

Det er ikke, fordi man skal holde den lave valgdeltagelse hemmelig, understreger han. Men man skal være bevidst om, at det ikke nødvendigvis er et effektivt argument for at få de studerende til at stemme.

Hvad gør, at studenterdemokratiet er endt der?

»Den typiske studerende tænker ikke meget over studenterpolitik. Det gør konkurrencen om studenterpolitiske poster svagere. Dermed bliver kandidaterne i lavere grad udfordret.«

»Det er lidt hønen eller ægget.«

Seneste