Stemmer der arbejder

»JENSEN ER VALGT!« Sådan lyder titlen på en tegning i satirehæftet Blæksprutten fra 1903. På tegningen gør datidens Roald Als, bladtegneren Alfred Schmidt, sig lystig over socialdemokraten F. J. Borgbjerg, da han fra Københavns Rådhus balkon udråber nyheden om, at den første socialdemokratiske borgmester er valgt.

I dag er der rigeligt med andre informationskanaler, herunder Universitetsavisen. Og vi har i øvrigt ikke en balkon til rådighed. Men ellers havde rektoratet gerne stået der og udråbt et tillykke i anledning af universitetsvalget, som netop har fundet sted.

Det er vel at mærke ikke bare et tillykke til de valgte, men til hele KU. For medlemmer af studienævn, akademiske råd, bestyrelse og så videre er med at få hverdagen på KU til at glide, og til at vi bliver et endnu bedre universitet. Kort sagt kommer stemmerne virkelig ud at arbejde.

Og opgaverne spænder vidt fra udarbejdelse af nye studieordninger i studienævn, over tildeling af akademiske grader i akademiske råd og til vedtagelsen af KU’s budget i bestyrelsen.

MANGE STEDER ER stemmeprocenterne ganske høje, og til bestyrelsesvalget har der da også været en pæn fremgang sidste år og en marginal i år. Selvom kurven er knækket, håber vi, at stemmeandelen vokser endnu mere, for når kun knap 15 procent af de studerende stemmer til bestyrelsesvalget, er der bestemt stadig plads til forbedring.

Vi har de seneste år gjort mere for at gøre opmærksom på universitetsvalget med store bannere på campus, nyt KUnet-site fra i år og ikke mindst med mere kommunikation på engelsk til vores mange internationale medarbejdere og studerende.

Alt det fortsætter vi med og sætter vores lid til at både studerende og ansætte vil bakke op ved at stemme til valgene, ved at påskønne kollegaer og medstuderende, der gør en indsats i nævn, råd og udvalg – eller ved selv at stille op. Og det gør bestemt ikke noget, hvis der bliver kampvalg flere steder, så det ikke er selvskrevet om det er Jensen eller Petersen, der er valgt!

Der er jo ikke fordi opgaverne mangler. Strategien 2016 peger på opgaver, som er relevante at arbejde med på alle planer. Vi skal have løftet uddannelseskvaliteten, binde KU bedre sammen på tværs og med vores omverden. Det sker ikke kun i råd, nævn og udvalg – men bestemt også dér.

I NY OG NÆ bliver det sagt, at medinddragelsen ikke er den samme som før universitetsreformen. Der er for eksempel ikke direkte rektor- og dekanvalg, og vi har eksternt flertal i bestyrelsen. Men studienævnene træffer dagligt konkrete afgørelser, og der er bestemmende indflydelse i bestyrelsen.

Men er resten af organerne så lige så tomme, som folkeforsamlingerne i kejsertidens Rom? Nej. I akademisk råd, ph.d.-udvalg og i de nye institutråd, hvor rollen primært er rådgivende, er indflydelsen potentielt en hel del større, end hvad nogle måske tror.

Organerne er for det første bemandet med repræsentanter, der har indsigt i deres områder og derfor er værd at lytte til, og for det andet er det muligt at sætte alt universitetsrelevant på dagsorden.

Samtidig er det en sandhed, at ingen leder kan skabe en positiv udvikling, hvis han eller hun vedholdende har ‘sit’ akademiske råd eller institutråd imod sig i vigtige, principielle spørgsmål.

Rektoratet ser frem til, at vi får valgt medlemmer til institutrådene til marts og opfordrer alle til at stemme og – hvis man ønsker prøve kræfter med opgaven – til at stille op uanset om man hedder Jensen, Johnson eller Singh.