Stilhed om fusioner

Det kunne virke som om begejstringen for at skabe megauniversiteter er ved at løje lidt af, men selv om den endelige slagplan for et nyt Danmarkskort over universiteterne er blevet udskudt igen, så skulle Videnskabsministeriet være i fuld gang med at få brikkerne til at passe sammen.

Og det bliver nok sin sag, for ingen universiteter synes at være enige om hvem de gerne vil fusionere med.
For større er ikke nødvendigvis bedre, som flere rektorer har mindet om i debatten om fusionerne.

Som det fremgår af ranglisterne over verdens førende universiteter, er de fleste af dem nemlig ikke store, men rige. Cambridge, Harvard og Oxford er således kendetegnet af forholdsvis få studerende i forhold til antallet af forskere.

Det er altså ikke et spørgsmål om at volumen er lig med gennemslagskraft der er det afgørende argument for fusioner, mener AC-fællestillidsmand på KU, Leif Søndergaard:

»Fusionerne virker mere som om de er et spørgsmål om at spare penge på ekspertvældet end et egentligt ønske om at styrke forskningen,« mener Leif Søndergaard.

Fusionerne skal nemlig være udgiftsneutrale for staten, og det vækker grimme minder fra tidligere fusioner for Leif Søndergaard.

»Da Skov og Landskab skulle fusionere med Landbohøjskolen, fulgte der ikke penge med til at fusionere for. Til gengæld høstede staten med det samme den rationaliseringsgevinst der kan ligge i en vellykket fusion,« forklarer han.

Hvis der ikke postes penge i fusioner, vil de i værste fald bare blive skinmanøvrer der ikke laver stort om på hvordan tingene fungerer i dag, mener formand for Rektorkollegiet, Jens Oddershede.

»Fusioner er ikke gratis, så hvis regeringen virkelig ønsker at skabe nye spændende forskningsprojekter og uddannelser igennem fusioner, så er det ikke udgiftsneutralt,« siger han og understreger at vellykkede fusioner på sigt vil være pengene værd.

Mindre diversitet
Synergieffekterne ved at fusionere forsknings- og undervisningsmiljøer er det helt store argument for fusioner i den danske universitetsverden.
Drømmen er at det vil give bedre forskning og uddannelse.

Men Leif Søndergaard peger på at der allerede i dag eksisterer et tæt samarbejde og udveksling af viden mellem de forskellige forskningsmiljøer i Danmark.

»Tiden taler egentlig imod fusioner, for færre forskningsmiljøer og universiteter vil jo skabe mindre konkurrence. Hvis vi skal overleve internationalt, så er der da behov for diversitet. Hver institution har jo sine specialer og sin tilgang til forskningen, og jeg kan godt frygte for at den variation i dansk forskning vil gå tabt,« siger han.

Forskningschef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof går ind for fusioner, men lægger også vægt på at der skal være nok institutioner til at forskerne har alternative karriereveje og universiteterne kan konkurrere med hinanden.

»Men jeg har svært ved at se hvordan fusioner kan være udgiftsneutrale. Det vil koste store ressourcer og mange kræfter at informere medarbejdere og studerende, lave om på administrationen og måske flytte medarbejdere,« siger Charlotte Rønhof.

Præsentationen af det nye Danmarkskort for forskningen og universiteterne bliver tidligst præsenteret den 21. juni.
FAKTA: KU’s fusionsønsker
Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) og IT-Universitetet er de mest oplagte fusionspartnere for Københavns Universitet. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) er dog også nævnt som en mulig fusionspartner under forudsætning af at DFU bliver en del af KU.

Copenhagen Business School (CBS) og Danmarks Pædagogiske Universitet bliver nævnt som mulige, men mindre oplagte fusionspartnere.

Københavns Universitet har i sit oplæg til ministeriet foreslået at fusionere med Kennedy Instituttet – Statens Øjenklinik, Statens Institut for Folkesundhed, dele af Forskningscenter Risø, Danmarks Rumcenter og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS).