Stillerummene blev ryddet, før arbejdsgruppen nåede at mødes

Arbejdsgruppens første møde var planlagt til fredag 11. april. Men to uger før – og inden gruppens sidste medlem var udpeget – udsendte Danske Universiteter pludselig en pressemeddelelse, som fik KU til at rydde sine bederum for tæpper, bøger, personlige ejendele og flytbare skillevægge.

I samme ombæring blev der også meldt nye retningslinjer ud (kræver login), som skal sikre, at rummene fremover fremstår »neutrale og tilgængelige«. Det betyder blandt andet, at de ikke længere må indeholde religiøse genstande eller muliggøre kønsopdeling. Retningslinjerne skal håndhæves gennem jævnlige tilsyn fra driften. Det var ellers tiltag som disse, arbejdsgruppen skulle have taget stilling til.

LÆS OGSÅ: KU fjerner alt inventar fra bederum. Se før- og efterbillederne her

I et referat fra et møde i senatet 11. marts, hvor arbejdsgruppens kommissorium blev vedtaget, lagde KU’s ledelse vægt på, at stillerummenes fremtid var et ømtåleligt emne.

Prorektor Kristian C. Lauta understregede på mødet, at: »KU netop tager sig tålmodigheden til at inddrage universitetsbefolkningen i et svært spørgsmål, og at alle studerede, uanset baggrund, skal føle sig velkomne på universitet.«

Gruppen skulle bruge de næste seks måneder på at skrive en rapport, som i oktober 2025 skulle afleveres til senatet. Men allerede halvanden uge senere, 27. marts, kom pressemeddelelsen fra Danske Universiteter, og en uge senere – 4. april – valgte KU at rydde rummene.

Hvor efterlader det arbejdsgruppen?

Må fortsætte, som om intet var hændt

»Man kunne måske mene, at brødet er blevet taget ud af munden på os, for nu er der jo truffet en beslutning. Men i sidste ende har det aldrig været vores opgave at afgøre rummenes skæbne,« siger Lars Cyril Nørgaard, lektor i kirkehistorie og forperson for arbejdsgruppen for stillerummene.

»Vi har i gruppen besluttet at gå til arbejdet med samme nysgerrighed og åbenhed som fra begyndelsen,« siger han.

Arbejdsgruppen blev ifølge Nørgaard ikke på forhånd informeret om, at nye retningslinjer var på vej.

»KU sidder jo med i Danske Universiteter, så det er ikke, fordi de nye retningslinjer, efter min opfattelse, ikke er KU’s politik. Men beslutningen blev truffet i et andet organ og har i udgangspunktet slet intet med beslutningen om at nedsætte en arbejdsgruppe at gøre,« siger Lars Cyril Nørgaard og tilføjer:

»Derfor er stemningen også i gruppen, at vi fortsætter, som om intet var hændt.«

Han understreger, at de nye retningslinjer ikke ændrer på gruppens opgave:

»Arbejdsgruppen blev sat i verden for at indsamle og analysere erfaringer med stillerummene og beskrive eventuelle fordele og ulemper, der opstår i forbindelse med at have sådanne rum på universitetet. Og det arbejde har vi tænkt os at gøre færdigt.«

Nyt udgangspunkt er »døduheldigt«

Ifølge kommissoriet skal arbejdsgruppen undersøge tre tænkte scenarier: 1) brugen af rummene fortsætter som hidtil, 2) stillerummene fortsætter med regulering og eventuelt opsyn, og 3) rummene bliver lukket helt ned. I dette arbejde skal gruppen beskrive fordele og ulemper ved hvert scenarie.

Men siden scenarierne blev vedtaget, har rummene ændret karakter.

»Selvfølgelig bemærker vi og har diskuteret ændringen af rummenes tilstand, altså at de nu er ryddet for personlige ejendele. Det kunne man opfatte som døduheldigt, men da det aldrig har været vores opgave at beslutte, hvordan rummene skulle tage sig ud, er dette blot vores nye udgangspunkt,« siger Lars Cyril Nørgaard.

Han fortæller, at gruppen har omlagt arbejdet sådan, at scenarie 1 – hvor rummene fortsætter, som de er – nu tager udgangspunkt i rummenes nye tilstand.

»Jeg er med på, at det gør en stor forskel for brugerne, at de nye retningslinjer er kommet. Og jeg kan også forestille mig, at det påvirker den i forvejen ophedede debat i medierne. Men det kommer ikke til at påvirke os på anden måde, end vi nu tager udgangspunkt i rummenes nuværende status.«

Lars Cyril Nørgaard understreger, at gruppen vil forsøge at hæve sig over den politiske debat og beskrive problemstillingerne så objektivt som muligt.

Et værdifuldt værktøj, hvis det bruges rigtigt

Netop muligheden for at hæve sig op over politiske interesser ser Lars Cyril Nørgaard som en stor fordel for en arbejdsgruppe. Den egner sig, navnlig hvis den får lov at færdiggøre sit arbejde, særlig godt til emner, der kan være konfliktfyldte, siger han:

»Man får tid til at tænke sig om, sætte det lange lys på og reflektere i dybden. Man får i dette tilfælde for eksempel også tid til at lytte til brugerne. Når det er et emne med et særligt politisk pres, er det ikke sikkert, der er tid til sådanne refleksioner, hvis det hele skal gå lidt hurtigt.«

Den grundige og reflekterede proces var en af grundene til, at Lars Cyril Nørgaard valgte at blive en del af arbejdsgruppen.

»Rent processuelt synes jeg, det var spændende at få lov til at være med i. Jeg mener, det er første gang, KU nedsætter en arbejdsgruppe for på denne måde at afdække sådan en type problemstilling,« siger han og fortsætter:

»Emnet er vigtigt, og jeg vil gerne stille mig nysgerrig over for, hvem det er, der bruger disse rum, og hvad det er for nogle fordele og ulemper, rummene kan siges at afstedkomme.«

Lars Cyril Nørgaard betragter arbejdsgruppen som et forsøg, der måske kan vise sig at være en løsning på andre svære spørgsmål og debatter, der kan opstå på universitetet:

»Selve idéen om at nedsætte en arbejdsgruppe og udnytte nogle af de kompetencer, der allerede er på vores universitet, til at reflektere over sådan nogle situationer her, vil jeg næsten kalde forbilledlig.«