Større egenkapital nødvendig som buffer

En egenkapital på lidt over 450 millioner kroner er ikke nok for Københavns Universitet (KU) i det lange løb, har bestyrelsen besluttet.

Den skal på længere sigt være cirka 75 millioner kroner højere svarende til 7,5 procent af omsætningen. De nuværende 6,5 procent af omsætningen er dog tilfredsstillende på kort sigt.

Samtidig står KU over for massive besparelser som følge af regeringen og Dansk Folkepartis genopretningsplan for dansk økonomi.

Læs også:

Regeringens plan koster 400-700 job på KU

»I maler Fanden på væggen«

Bestyrelsen: Ingen planer om større afskedigelsesrunde i 2011

Ingen fast tidshorisont

Ifølge universitetsdirektør Jørgen Honoré er der dermed udsigt til hårde tider på KU de kommende år. Ledelsen har derfor bevidst heller ikke lavet en fast deadline for, hvornår egenkapitalen skal være oppe på det ønskede niveau.

Det skal blot ske »på sigt«, og en egenkapital på 6,5 procent er »acceptabelt for nuværende,« fremgår det af notatet fra det seneste bestyrelsesmøde.

»Vi har ikke pålagt os en fast tidshorisont, fordi vi ikke vil fyre medarbejdere for at kunne spare op,« siger universitetsdirektøren.

Nødvendig buffer

Jørgen Honoré mener, at det er nødvendigt med en større egenkapital, fordi KU i stigende grad er afhængig af at hente eksterne penge hjem fra fonde og forskningsråd og af at kunne tiltrække studerende og få dem hurtigt igennem deres uddannelse.

»Risikoen for op og nedgang i indtægterne er stigende, og vi ligger ikke højt i egenkapital i forhold til andre universiteter,« siger universitetsdirektøren.

Notatet fra bestyrelsesmødet peger på, at en egenkapital af en tilstrækkelig størrelse giver mulighed for at planlægge nødvendige aktiviteter uafhængigt af udsving i finanslovsbevillingerne og giver mulighed for planlagte budgetunderskud og kan fungere som en buffer, for eksempel i forbindelse med medfinansiering af store eksterne bevillinger og uplanlagte underskud.

Opsparing delt i tre

Ifølge opsparingsmodellen, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af dekaner og Koncernøkonomi, skal KU’s egenkapital/opsparing i fremtiden bestå af tre dele.

En del, der på længere sigt skal være på 2,5 procent, placeres centralt og skal holde bund under KU’s samlede egenkapital.

Den anden del er fakulteternes obligatoriske opsparing, der skal være på fem procent af omsætningen på fakulteternes ordinære virksomhed. Et eventuelt godkendt eller utilsigtet træk i den obligatoriske opsparing skal genetableres det følgende år.

Den tredje del er fakulteternes frivillige opsparing, som de selv frit kan disponere over.

Planen forudsætter, at der overføres 220 millioner kroner fra KU’s centrale kasse til fakulteterne, så de alle som udgangspunkt lever op til kravet om at have en obligatorisk opsparing på fem procent. Jørgen Honoré understreger dog, at det er en rent budgetteknisk manøvre, og at fakulteterne ikke umiddelbart kan bruge af pengene.

Anbefaling i revisionsrapport

Baggrunden for, at KU’s egenkapital skal være på netop 7,5 procent, er en rapport fra revisionsfirmaet PriceWaterhouseCoopers (PWC) bestilt af Universitets- og Bygningsstyrelsen sidste år.

PWC anbefalede, at egenkapitalen som minimum består af en basisegenkapital på 7,5 procent af omsætningen og eventuelt en tilsvarende fleksibel, altså en samlet egenkapital på mellem 7,5 og 15 procent.

Læs også KU skal have en større egenkapital

Dette princip tilsluttede KU’s bestyrelse sig i juni 2009.

»Med den godkendte model er der fundet en fin balance mellem fakulteternes behov for fleksibilitet og institutionens behov for soliditet,« siger Jørgen Honoré.

clba@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.